Troen på GMO-afgrøders fortræffeligheder burde efterhånden være godt og grundigt begravet. Selv en af de mest rabiate pro-organisationer, USA's landbrugsministerium, USDA, har erkendt, at GMO-landbrug ikke øger udbyttet, og det var derfor forbløffende at læse freelance-journalist Gwynne Dyers indlæg i Information den 16. april om blandt andet et dramatisk stigende høstudbytte.

Her stoppede den besynderligt ukritiske opbakning langtfra. Dyer mener ikke, at der er brug for særlige risikovurderinger af GMO, fordi man i Nordamerika har spist GMO i 15 år og ikke taget synderligt skade. Sandheden er, at fodringsforsøg med en lang række GMO’er har påvist signifikante afvigelser og tegn på giftvirkning.

Endnu mere galt i byen går skribenten, når han hævder, at GMO har reduceret brugen af sprøjtegift. Data fra USDA viser modsat, at 15 års GMO-dyrkning i USA har medført stødt stigende sprøjtegiftforbrug.  Superukrudt har derfor vokset sig stærkt, så der nu sprøjtes endnu mere. At man havner i den efterhånden velkendte onde giftspiral er ikke overraskende, når man har at gøre med planter, der netop er gensplejset til at kunne tåle mere gift.

Dyer afslutter sit GMO-begejstrede festskrift med at hævde, at verden ikke har andre løsninger til at imødekomme udfordringen i et øget globalt behov for fødevarer og mangel på plads til at dyrke dem. Heldigvis er det heller ikke sandt. I den højteknologiske ende er en mindre revolution begyndt med såkaldt Marker Assisted Selection (MAS). Modsat GMO involverer MAS ikke at rykke rundt på gener. Og modsat GMO leverer MAS rent faktisk resultater i form af afgrøder, der giver højere udbytte og kan overleve tørke, oversvømmelse eller sygdom.

Ligeså spændende resultater findes i den helt anden grøft, hvor højteknologi erstattes af landbrugshåndværk. Den utrolige virkelighed er, at det hverken er forskningscentre eller biotekvirksomheder, der er bedst til at dyrke ris. De største udbytter per hektar opnår såmænd indiske småbønder i Bihar i Indien . Endnu et eksempel på, at et af de vigtigste redskaber til at løse landbrugets globale krise er uvildig landbrugsrådgivning og – forskning, der ikke er styret af de agrokemiske virksomheder.

Bragt som debatindlæg i Information, 27. april, 2013.