Greenpeace er anklaget for at køre en misinformationskampagne af den grønlandske minister for råstoffer og erhverv, naalakkersuisoq Ove Karl Berthelsen. Det er en hård beskyldning og jeg vil derfor gennemgå kilderne på alle de fakta, vi bruger i vores argumenter mod de konkrete olieboringer.

Én enkelt af sommerens prøveboringer udleder flere rødlistede kemikalier end alle de norske og danske olieboringer tilsammen.

Den samlede udledning af kemikalier er problematisk. Kemikalierne er grupperede og rødlistede kemikalier er defineret af OSPAR (Oslo-Paris havmiljøkonventionen for Nordøstatlanten inkl. Nordsøen) som kemikalier, der ’giver anledning til bekymring pga. flere miljøskadelige egenskaber og derfor bør udskiftes’.

Hver eneste af de grønlandske prøveboringer udleder mellem 45 og 48 ton rødlistede kemikalier. Det betyder, at der alene i år udledes 187 ton til det grønlandske hav. Det fremgår af Råstofdirektoratets boregodkendelsens bilag 3, s. 81-97.

De samlede udledninger af rødlistede kemikalier fra alle de danske olieboringer var i 2009 1,4 ton ifølge den danske miljøstyrelse (2009 er nyeste offentliggjorte tal). I Norge udledtes der ialt fra alle olieborniger 32 ton rødlistede kemikalier  i 2009 (nedbragt fra næsten 4.000 ton i 1997) ifølge det norske Klima- og Forurensningsdirektoratet.

 
Hvis man læser høringssvaret fra Danmarks Miljøundersøgelser, så er tonen heller ikke helt så lyserød, som Råstofdireltoratet vil give det indtryk af. DMU skriver i sit høringssvar på s.1, at ”udledningen af røde kemikalier er stor (ca. 200 ton for alle fire boringer), hvilket på længere sigt er uacceptabelt efter DMU’s opfattelse (…). Capricorn har i supplerende notater redegjort for de sikkerhedsmæssige årsager til, at de vandbaserede boremuddersystemer, der benyttes i Norge, ikke udgør en optimal løsning ved boringerne i Grønland, 2011. DMU har accepteret denne redegørelse og også haft den til uformel vurdering hos miljømyndighederne i Norge”.

Capricorn (Cairn) er da også af Råstofdirektoratet  pålagt at udarbejde en såkaldt substitutionsplan for, hvordan man kan nedbringe udledningen af røde kemikalier senere hen. Det fremgår både af boregodkendelsen s. 66.

Cairn har senere oplyst til KNR, at selskabet ikke har i sinde at opfylde kravet i boregodkendelsen.

På en række afgørende områder lever de grønlandske boringer ikke op til de norske standarder.

Råstofdirektoratet og Cairn hævder ofte, at ’boringerne gennemføres i henhold til meget høje krav til sikkerhed og miljøbeskyttelse.’ Det er ikke rigtigt.

Eksempelvis foreskriver de norske standarder nul-udledning eller alternativt minimal udledning af alle kemikalier. Røde kemikalier har ekstra høj prioritet for substitution. Det fremgår af den norske forvaltningsplan s. 64


Bedste praksis er strengere end de norske standarder. Eksempelvis har reglerne for udledning i Barentshavet og Lofoten i Norge (nordligere områder) været væsentligt strengere og prøveboringer her udleder generelt nul rødlistede kemikalier. Det fremgår af den norske forvaltningsplan s. 65-66 box 5.2 & 5.3.

Cairn og Naalakkersuitsut holder beredskabsplanen hemmelig

Som noget helt nyt hævdede direktør for Råstofdirektoratet Jørn Skov Nielsen søndag på TV2 News, at Greenpeace’ påstand om, at beredskabsplanen holdes hemmelig var usand.

Derfor fremlægger vi her de to afvisninger på vores ansøgning om aktindsigt i beredskabsplanen.

En beredskabsplan skal blandt andet indeholde (s. 12)

  • Risiko scenarier og worst case scenarie
  • Prioritering af hvor man vil fokusere oprydningen i tilfælde af et udslip
  • Hvordan denne prioritering er styret af de forskellige årstider, gødnings- og yngleperioder
  • Et scenarie for hvordan de forskellige ressourcer og metoder vil tages i brug


Cairn har offentliggjort nogle udslipsscenarier, men alt om hvad der skal ske i forbindelse med et udspli og for eksempel hvor meget af olien, man estimerer at kunne fjerne i tilfælde af et udslip, er ikke offentliggjort. Arktis Råd – som Grønland er medlem af – anbefaler, at en beredskabsplan gøres offentlig. I rådets retningslinier for offshore boringer i Arktis står der på s. 45, at: “Operators should allow the opportunity for public review and comment of the (oil spill response) plan” 


Også ifølge de norske standarder skal beredskabsplanen være offentliggjort: ”De fullstendige MRA (miljørisikoanalyse) og BA (beredskapsanalyser) og underlaget for disse skal ikke inngå i søknaden, men hvilke analyser som er gjennomført og prosessen for dette bør beskrives kort. Dokumetene skal være tilgjengelige ved behov, for eksempel i forbindelse med høringer av søknader og tilsyn”. Det står på s. 7 i rapport fra det norske Klima- og Forurensningsdirektoratet.

 

Hvis jeg ikke har fået alle de ’misinformationer’, Ove Karl Berthelsen henviser til med, så vil jeg opdatere denne blog løbende. I Greenpeace spiller vi med åbne kort.