Alle de, der beklager, at EU-Parlamentet forleden med et snævert flertal afviste en beskeden reparation af EU's kvotesystem, er tilhængere af planøkonomi og uden markedsøkonomisk realitetssans. Sådan lød det 18/ 4 i JP's leder, som videre fastslog, at det også gælder "lobbyorganisationerne" Greenpeace og WWF Verdensnaturfonden.

Det er noget sludder.

Om end lederskribenten nølende accepterer problemet med de menneskeskabte klimaforandringer, bakkes der i stedet 100 pct. op om BusinessEurope og Dansk Industris stædigt fremførte synspunkt om, at vi skal afvente en global løsning på klimaproblemerne og definitivt ikke påføre EU's konkurrenceevne en påstået belastning ved at rette lidt op på et kuldsejlet CO2-kvotehandelssystem.

Det er glædeligt, at mange europæiske herunder en række danske virksomheder eksplicit tog afstand fra dette synspunkt og støttede EU-Kommissionens forslag. Det er det, fordi det klimapolitisk er nødvendigt, og fordi det netop er et markedsøkonomisk værktøj, der giver de virksomheder, som bidrager til at omstille fra kul og til vedvarende energi og energieffektivitet, en mere fair konkurrenceposition.

Konsekvensen af at følge JP's holdning vil således være, at de mest klima-, miljø-og helbredsskadelige brændsler som brunkul og kul vil fortsætte med at være de billigste. Når JP's leder tilmed skriver, at EU har »valgt at satse på teknologier baseret på vind og sol, der hidtil ikke har kunnet klare sig uden ganske betydelig direkte og indirekte statsstøtte«, overser man fuldstændig, at statsstøtte til fossile brændsler er langt større, og ikke mindre vigtigt, at de klimamæssige omkostninger ved brugen af fossile brændsler ikke kompenseres med den eksisterende alt for lave CO2-kvotepris. Det Internationale Energiagentur har for nylig opgjort statsstøtten til de fossile brændsler i 2011 til knap 3.000 mia. kr., mens den til vedvarende energi var på 500 mia. kr.

Man kan altid diskutere brug af farver til at bedømme andres adfærd og indstilling, men for os giver det god mening at betegne de danske virksomheder, der er en del af løsningen i forhold til reduktion af udslippet af drivhusgasser, som grønne. Når deres egen medlemsorganisation, Dansk Industri, i denne sag har det stik modsatte synspunkt, der fører til investeringer i nye kulkraftværker, så tillader vi os at kalde holdningen, som åbenlyst deles af JP, for sort og udtryk for klimapolitisk stenalderlogik.

Bragt som replik i Jyllands-Posten 30. april. Forfattet i samarbejde med Hanne Jersild, WWF.