Når oliegiganten Shell denne sommer forventer at sætter boret i den arktiske undergrund ud for Alaska, bliver det med en beredskabsplan i lommen, der dels får en til at trække på smilebåndet, dels giver grund til stor bekymring.

Shells beredskabsplan er fyldt med en række ”løsninger”, der aldrig er blevet testet under de ekstreme, arktiske forhold. Blandt andet skal et olieudslip opdæmmes af et system, der ikke er blevet bygget endnu. Og hvis olien når Alaskas kyst, vil Shell tage skovle og koste i brug, da det ifølge planen er den mest effektive måde at fjerne olien.

Dette er ikke en fin børnetegning, men en manual for olieoprydning taget fra Shells beredskabsplan.

 

Man kunne godt have håbet, at en beredskabsplan for risikable olieboringer i Arktis ville byde på højteknologiske og avancerede metoder, der kan håndtere et olieudslip som dækker flere hundrede kilometer hav. Men ikke desto mindre er koste og skovle det bedste bud på, hvordan man fjerner olien, hvis den først har fedtet sig ind i de isflager, der trods alt stadig dækker det meste af Arktis.

Men selvom det lyder som en joke, så er det ikke første gang at skovle og koste er taget i brug ved et olieudslip:
I marts 2011, da det islandske skib Godafoss grundstødte i Norge og lækkede olie i det isfyldte hav, forsøgte Kystverket at fjerne olien ved at bruge koste, skovle og spande. Fra dækket af en lille pram kunne beredskabsfolkene feje olien af isen og samle det op i spande eller ved hjælp af en gravko.

Oprydning efter Godafoss-ulykken i Norge. Copyright: Norwegian Coastal Administration

 
 
Godafoss-ulykken var med sine få hundrede kubikmeter uhåndterligt, men alligevel foreslår Shell samme tilgang i sin beredskabsplan, hvis et olieudslip skulle ske, hvor der er is på havet.
Gravhund skal sniffe sig frem til olielæk

Udover forhåbentlig at være velforsynede med skovle og koste, så har Shell også en anden trumf i ærmet; nemlig gravhunden Tara og hendes to hundevenner, Border Collierne Jippi og Blues.   Shell har sammen med en række andre olieselskaber forsket i at anvende specialtrænede hunde til at sniffe sig frem til olie under is og sne. Men selvom Tara helt sikkert har en fin næse, er det tvivlsom om hunden logrende vil kunne følge de mange millioner liter olie, der hurtigt vil dække et område på mange hundrede kilometer.

Skulle hundene mod al forventning kunne følge oliens løb under den is, som dækker området i mange måneder af året, så vil det hverken gøre fra eller til. Med Exxon Valdez-ulykken i 1989, hvor en tanker gik på grund i Alaska og lækkede omkring 500.000 tønder olie, fik vi en lille ide om, hvor galt det kan gå. Olien fra udslippet har været umulig at fjerne og hærger her 23 år efter stadig lokalområdet.

Gravhunde, koste og skovle er ikke løsninger – det er blændværk. Og den eneste måde at forhindre et olieudslips katastrofale konsekvenser i Arktis e, at forhindre Shell og andre grådige olieselskaber i overhovedet at bore efter olie i området.