KNR kan i dag fortælle, at Selvstyret har planlagt en række tiltag, der skal forbedre åbenheden omkring Cairns olieboringer ud for Grønland og selskabets hemmeligholdte beredskabsplan.


Spørgsmålet er, hvor meget vi skal ligge i Selvstyrets udmelding. Jeg har i lang tid stillet mig kritisk over for, om det er muligt at foretage olieboringer i det arktiske område på en forsvarlig måde, og i særdeleshed om det er muligt effektivt at fjerne olien, hvis uheldet er ude. Den kritik forstummer selvfølgelig ikke, bare fordi offentligheden nu forhåbentlig får adgang til beredskabsplanen.


Jeg tillader mig fortsat, at tvivle på Cairns evner. Selskabet har gang på gang vist, at det ikke er sin opgave voksen. Udover at lede en større mængde rødlistede kemikalier ud i det grønlandske farvand, så påstår virksomheden, at vandtemperaturen i området ikke falder under fem grader i boreperioden og at olien ikke vil nå is – på trods af at begge dele er blevet tilbagevist.


Men åbenhed er et skridt på vej til en reel debat omkring risiciene ved at bore efter olie i Arktis. Indtil har vi kun kunnet forhold os til de – meget væsentlige – generelle problemer ved olieboringer. Nu kan vi forhåbentlig få et mere klart billede over, hvad Cairn reelt har tænkt sig at gøre, hvis uheldet er ude og der sker et såkaldt blow-out. Og dermed kan vi alle debattere næste års planlagte olieboringer på et bedre grundlag.