Måske var det dit første eventyr i skoven nær dit hjem, hvor magi og overraskelser ventede på at blive opdaget bag hvert træ? Eller dit første nølende dyk ind i et stort og brusende hav, før det gik op for dig, at der under overfladen vrimlede med fantastiske fisk og blomstrende miljøer? Eller en regnvejrsdag hjemme i stuen, hvor du blev opslugt af en naturdokumentar og oplevede den mægtige isbjørn, den smidige tiger eller en elefants vise blik møde dit fra skærmen, og det pludselig gik op for dig, at du er en del af en enorm og kompleks sammenhæng mellem utallige livsformer i naturen, der strækker sig langt udover hvad, du nogensinde havde forestillet dig.

27. november 2017 Måske var din første enestående naturoplevelse et eventyr i skoven nær dit hjem, hvor magi og overraskelser ventede på at blive opdaget bag hvert træ?

Det er denne typer oplevelser, der åbner vores øjne for skønheden og harmonien i den verden, vi lever i. Men med den erkendelse kommer også et ansvar. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at beskytte vores dyrebare hjem og forsvare den komplekse og skrøbelige balance, vi og alle Jordens arter er en del af. Alle fortjener disse oplevelser. Det er den bedste gave, vi kan give til dem, vi holder af.

Det er øjeblikke som disse, der former vores liv og retter vores hjerte og sind mod højere idealer end det konkrete øjeblik, de opstår i. Forestil dig en verden, hvor øjeblikke som disse ikke længere er mulige. Desværre er det ikke bare en dystopisk fantasi. Ikke hvis vi fortsætter vores nuværende hastige overproduktion, overforbrug og hænger fast i en livsstil, der tilsidesætter naturens økologiske balance. Som globale borgere må vi imødegå disse konsekvenser og spørge os selv:

Hvilken slags planet er det, vi ønsker at give videre til vores børn og kommende generationer?

27. november 2017 Plastikforurening i Manila.

Det er et STORT spørgsmål, men aldrig har der været et mere presserende behov for et svar. Ekstreme vejrforhold er blevet hyppigere og voldsommere, og har i år forårsaget lidelser og dødsfald flere steder i verden. Samtidig udvider regeringer og virksomheder olie- og gasudvinding i sårbare økosystemer og hensynsløs skovhugst af Jordens sidste tilbageværende urskove i et tempo, der er dybt alarmerende. Store selskaber forgifter vores atmosfære, vores have og vores jord. Når man ser på disse fakta, kan man blive helt modløs over, hvilken arv det er, vi efterlader os.

Men det er ikke for sent.

  • Vores eventyrlige skove lagrer stadig enorme mængder kulstof og er hjem for et fascinerende væld af dyre- og plantearter. De er under trussel fra destruktiv skovhugst, men vi kan stadig nå at redde dem.

  • Vores majestætiske oceaner vrimlende af liv buldrer og skummer fortsat og er endnu ikke blevet kvalt i en stadig voksende bølge af plastikforurening.

  • Vores vilde arktiske landskaber er stadig et billede på naturens uberørte skønhed på trods af truslen fra klimaændringerne og olieindustriens invasion.

Det er endnu ikke er for sent at sikre, at vores børn og kommende generationer kan få muligheden for at opleve naturens under og magi på sammen måde, som vi har.

Den indsigt, som din første enestående naturoplevelse gav dig, er præcis, hvad der kan hjælpe os med at redde vores hjem på Jorden for fremtiden. Hvis vi i fællesskab vender vores blik og vores kræfter mod at skabe en mere bæredygtig måde at leve op, kan vi vende tidevandet og skabe reelle forandringer. Det er mennesker, som er drivkraften i at skabe forandring. Det er dig og mig.

Greenpeace er fuldstændig uafhængig af økonomisk støtte fra stater og virksomheder, og hver dag kæmper vi for at beskytte vores fantastiske planet – vores hjem – for fremtidige generationer. Men uden støtten fra mennesker som dig, kan vi simpelthen ikke gøre det. Derfor har vi brug for dig til at skabe forandring og stå op for vores planet og kommende generationer.

Vi har brug for dig til at huske din første og mest uforglemmelige naturoplevelse og, vi har brug for, at du giver denne oplevelse videre til fremtiden.

Denne jul har du mulighed for at give et gavebevis til en, du holder af. Samtidig giver du et bidrag til vores arbejde for at beskytte nogle af planetens mest vidunderlige steder - vores frodige skove, vores blå oceaner fulde af liv eller det enestående Arktis. Læs mere og se, hvordan her.