EU's fødevaresikkerhedsagentur, Efsa, har for nylig udarbejdet to nye rapporter om, hvorvidt henholdsvis mennesker og dyr tager skade af glyphosat-rester i henholdsvis vores mad og dyrenes foder, hvis indtaget holder sig inden for de respektive anbefalede maksimumsdoser. Rapporternes konklusioner er, med nogle forbehold, at dette ikke er tilfældet.

Hvad bilder Greenpeace sig dog ind, når end ikke disse to spritnye rapporter, kan få os til at melde ud, at vores hidtidige kritik af det effektive, industrielle landbrugs favorit-sprøjtemiddel glyphosat, har været helt gal?

Det skyldes, at vi efter bedste evne har for vane at granske den anvendte metode, når det drejer sig om nye rapporter, der vedrører de områder, vi arbejder med.

Savner uafhængig forskning

Om Efsas rapport om dyrenes foder er en af rapportens konklusioner, at glyphosat ikke forventes at have effekt på bakteriesamfundet i vommen og dermed påvirke sundheden hos malkekøer, som i 28 dage har været på en diæt indeholdende 400 ppm glyphosat. Her udtaler vores forskningschef Paul Johnston til Ingeniøren den 28. maj, at der savnes ny uafhængig forskning, som strækker sig over længere end 28 dage (3-4 uger!). Den vurdering tror jeg at mange uafhængige forskere vil bakke op om.

Ingen ny viden inddraget

Omkring Efsas anden rapport om europæernes kost, hvor det med forbehold konkluderes, at der ikke er noget at frygte, hvis kosten holder sig inden for de anbefalede maksimumdoser for glyphosat-rester. Dykker man lidt dybere ned i rapporten, kan man imidlertid se, at slutningen er draget uden ny viden om glyphosats og dets metabolitters toksikologiske »profi«.

For os er dette helt centralt. Dermed havner vi nemlig i den stadig uløste konflikt mellem WHO's internationale kræftforskningsagentur (IARC), der siden marts 2015 har stået fast på, at glyphosat skal klassificeres som »sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker« versus Efsas og Det Europæiske Kemikaliekontors (ECHAs) afvisning af glyphosats kræftsammenhæng.

Efsa har om sin vurdering dog erkendt, at grundlaget var upublicerede - læs: industriens egne - undersøgelser; som ikke kunne gøres tilgængelige for IARC-eksperterne. Den uenighed er det ikke kun Greenpeace og andre grønne organisationer, som finder komplet uholdbar.

Den er også en del af bevæggrunden for, at seks EU lande (Frankrig, Belgien, Luxembourg, Slovenien, Malta og Grækenland) i et brev til EU Kommissionen den 19. december 2017 opfordrer til, at der dels udarbejdes en afviklingsplan for glyphosat, så EU's landmænd kan hjælpes til at omstille til drift uden brug af glyphosat frem mod, at stoffet igen skal godkendes, dels at der gennemføres en ny undersøgelse af glyphosats mulige kræftvirkning i et samarbejde mellem EU-agenturer og IARC/WHO.

Efsas vurderinger kan og må udfordres videnskabeligt, når omstændighederne tilsiger det. Landbrugets største brancheorganisation holder sig i øvrigt heller ikke tilbage, når konklusionerne passer mindre i det konventionelle landbrugs interesser end den aktuelle »frikendelse« af glyphosat, eksempelvis da Landbrug & Fødevarer desværre ganske uunderbygget konstaterede, at et aktuelt EU-forbud mod bejdsning med tre neonikotinoider var ”uden fagligt belæg”.

Efsas omfattende rapporter om disse pesticider fra tidligere i år har således konstateret, at næsten alle anvendelser i det åbne land risikerer at skade bierne.

Indlægget er bragt i Effektivt Landbrug den 7. juni, 2018.