Klimaforhandlingerne kunne ikke følge med klimaforandringerne

Pressemeddelelse - 8. december, 2012
Klimaforhandlingerne i Doha, COP18, er forbi og er i det store hele mislykkede. EU bør sidde tilbage med en dårlig smag i munden og måtte for eksempel se sig overhalet på ambitioner af den Dominikanske Republik.

Her er Greenpeace’ kommentarer:

”Selvom Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode blev vedtaget, er den så fyldt med smuthuller, at den vil få lille eller ingen effekt på CO2-udledningerne. Jeg er meget skuffet over det her møde. Det var tydeligt fra begyndelsen, at forhandlingerne i Doha ville blive en tynd omgang, men de formåede ikke engang leve op til disse historisk lave forventninger. Politikerne har endnu engang opført sig som børnehavebørn og har dermed forspildt chancen for at vise lederskab på klimaområdet,” siger Tove Maria Ryding, forhandlingsekspert i Greenpeace.

Kumi Naidoo, Greenpeace’ internationale generalsekretær uddyber;

“Det eneste, man har lyst til at spørge politikerne om, er ’Hvilken planet lever I på?’ Tydeligvis ikke den samme planet som os andre, hvor folk omkommer i storme, oversvømmelser og tørker. Hvor er følelsen af, at dette er en hastesag? Fremdriften er dræbende langsom. Det er ufatteligt og uacceptabelt, at regeringerne ikke evner at samarbejde og bekæmpe denne fælles trussel. Det ser ud til, at regeringerne sætter nationale korttids interesser, før den langsigtede globale overlevelse.”

“Kun tre dage efter, at en tyfon ramte Filippinerne og illustrerede den menneskelige omkostning af ekstremt vejr i sårbare lande, har politikerne ingen undskyldning for ikke at øge den globale indsats for at bremse udledningen af drivhusgasser. Den internationale process halter fremad, imens klima-krisen accelererer. Men med de stigende omkostninger af klimaforandringerne vil presset stige for at få en seriøs global aftale i 2015.”

”Greenpeace-skibet Esperanza har forladt havnen i Manila som svar på den humanitære krise i Mindanao. Esperanza aflyste sit lokale havbeskyttelses arbejde og vil i stedet transportere nødforsyninger og støtte de lokale hjælpeorganisationer. I disse krisetider er det denne form for solidaritet, som burde herske i klimaforhandlingerne i Doha, i stedet for passivitet, nytteløs snak og varm luft.”

Vedrørende specifikke regeringers indsats tilføjede han:

“Denne gang sidder EU, som normalt opfattes som leder på klimaområdet, tilbage med beskidte hænder. På grund af deres fælles svigt og mangel på politisk mod valgte EU at bakke op om Polen, som krævede retten til at beholde alt den “varme luft”, de fik i 1990erne. EU-landene nægtede også at øge deres 20 % klimamål, som stort set ikke indebærer nogen reduktion i forhold til de udledninger, de har idag. Et lille glimt at ansvar kunne ses hos de lande, inklusive Danmark, som lagde nye klimapenge på bordet. Men EU har meget langt igen, før de kan påstå at have troværdighed på klimaområdet.”

“USA står fortsat udenfor Kyoto Protokollen, og den amerikanske delegation har blokeret fremskridt på alle områder, lige siden de ankom. Til trods for Sandys ødelæggelser og meningsmålinger som viste bred opbakning til handling på klimaområdet, viste Obama’s forhandlingsteam ingen forbedring i forhold til tidligere klimatopmøder. Med USAs statsstøtte til eksport af fossile brændsler risikerer Obama at få lige så negativt et eftermæle på klimaområdet som sin forgænger.”

“De store vækstøkonomier så som Kina, Indien, Sydafrika og Brasilien burde træde frem og tage en mere progressiv rolle i forhold til at få en 2015 aftale på plads og styrke deres klimamål inden 2020.”

“Regeringerne kunne tage ved lære at den Dominikanske Republik, som til trods for, at de ikke har den type ressourcer, som de industrialiserede lande har, forpligtede sig i Doha til at reducere deres udledninger med 25% under 1990-niveau senest 2030. Dette vil de gøre uden betingelser og med deres egne penge.”

Kontakt
Tove Maria Ryding, forhandlingsekspert i Greenpeace. Mobil 28780883
Birgitte Lesanner, kommunikationschef, Greenpeace, Mobil 23951214