Rapport/dokument - 13. oktober, 2008
Den brændselsomlægning, som DONG Energy planlægger på Avedøreværket, lever efter Greenpeaces beregninger ikke op til DONGs ambition om at reducere CO2-udledningen fra deres kraftværker så meget som muligt.
I denne kommentar til ”Omlægning af brændselsfyringen på Avedøreværket” påpeger Greenpeace, at DONG fremstiller de allermest gunstige situationer for CO2-udledning og kulforbrug ved omlægningen. Vi insisterer på, at en lang række andre alternativer bliver beskrevet. Alternativer som bevarer Avedøreværkets blok 2 uden kul.