<rss version="2.0" xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"><channel><title>Greenpeace Danmark - Pressemeddelelser</title><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/</link><description>Pressemeddelelser fra Greenpeace</description><language>da-dk</language><copyright>(c) 2013, Greenpeace</copyright><lastBuildDate>Sun, 26 May 2013 04:08:07 +0200</lastBuildDate><ttl>5</ttl><category>atomkraft - nej tak/farlig kemi/klima og energi/livet i havet/om os/verdens urskove</category><item><guid isPermaLink="false">31c6f67b-8030-4c93-9003-7ad6516f69fb</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2013/Gronlandsk-regering-er-for-hurtigt-ude---Danmarks-alt-for-langsom/</link><title>Grønlandsk regering er for hurtigt ude - Danmarks alt for langsom</title><description>Hverken miljøet, folkesundheden eller Danmark er klar til at tage konsekvensen af de håndfaste udmeldinger om udvinding af uran fra den nyvalgte grønlandske regering, der fredag tiltræder, mener Greenpeace.&lt;p&gt;De seneste dage op mod den grønlandske regerings tiltrædelse har den nyudpegede minister gentagne gange slået fast, at Grønland har suveræn ret over råstofområdet, og at man agter at bruge den til inden for en overskuelig fremtid at blive uran-eksportør.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;I et interview med Ingeniøren siger den tiltrædende minister Jens-Erik Kirkegaard (Siumut), at “atomkraft er det eneste, der kan erstatte de kulkraftværker, som vi jo hurtigst muligt vil væk fra, fordi de udleder alt for meget CO2".&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Greenpeace finder det stærkt bekymrende, at at den nyvalgte grønlandske regering i den grad lægger afstand til Rigsfællesskabets årtier lange modstand over for atomkraft og spredning af radioaktivt materiale.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;"Uanset om det gælder militær eller civil anvendelse bør uranen forblive langt væk fra jordens overflade, hvor den kan have uoverskuelige sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser. Derfor er vi dybt bekymrede og grundlæggende imod planerne om at ophæve nultolerancen. Helt overordnet er det dog ganske uforståeligt, at man er så stålsat i sin beslutning uden hjemmearbejdet overhovedet er på plads, hverken i Grønland eller Danmark," siger generalsekretær Mads Flarup Christensen.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Den tiltrædende minister lægger således op til, at en igangværende redegørelse om udvindingens miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, de grønlandske myndigheder selv fremlægger senere på foråret, ikke vil kunne afgørende betydning på en så vidtrækkende, politisk beslutning.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;"Det virker i den grad forhastet, når den nyudpegede minister nu melder så klart ud og på forhånd mere eller mindre underkender de konklusioner, der måtte blive lagt frem. Både miljøet, naturen og de mennesker, der i eksemplet Kvanefjeldet kan komme til at leve med farefuld udvinding af uran snart sagt i deres egen baghave, fortjener mere respekt end det,” siger generalsekretær Mads Flarup Christensen.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Der er dog ikke kun i Grønland, forarbejdet er mangelfuldt. Fra den danske regerings side er det på ingen måde klarlagt, hvordan Rigsfællesskabet kan sikre, at grønlandsk uran hverken direkte eller indirekte misbruges til militære formål. Regeringen har nøjedes med at forsikre, at det ligger den meget på sinde, “at en eventuel udvinding og eksport af grønlandsk uran kommer til at foregå på fuld forsvarlig vis og i overensstemmelse med internationale regler”.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;"Danmark har været alt for langsomme til at forberede sig på den virkelighed, som nu fremstår faretruende nær. At man vil have en foreløbig rapport klar til sommer efter godt 50 års diskussion af kommerciel udnyttelse af Kvanefjeldet er simpelthen udtryk for at have sovet gevaldigt i timen. Særligt det seneste år har det i Grønland peget i retning af et opgør med nultolerancen, og så er det altså foruroligende, at Udenrigsministeriet ikke har brugt sin tid bedre,” siger generalsekretær i Greenpeace Mads Flarup Christensen.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;"Uanset den nyudnævnte ministers nærmest provokerende afvisning af, at Danmark har et ord at skulle have sagt her, er det altså i den grad et fælles ansvar for hele Rigsfællesskabet, når man vil sende en afgørende bestanddel af atomvåben ud i verden. Ministeren forsikrer godt nok, at der naturligvis vil være tale om fredelige formål, men erfaringerne viser, at det er stort set umuligt at sikre, hvilke hænder uran med tiden falder i. Og man kan altså ikke bare på den måde affeje de enorme sikkerhedspolitiske risici, der er forbundet med kommerciel udnyttelse," siger generalsekretær Mads Flarup Christensen.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;I sit nyligt fremlagte regeringsgrundlag lægger den tiltrædende regering dog også langt mere løfterige ambitioner frem, når man varsler forbehold over for at udstede nye licenser til olieefterforskning og ønsker at sikre større åbenhed i forvaltningen.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;"Regeringen fortjener ros for, at man vil tage konsekvensen af de helt enorme risici, der er forbundet med jagten efter olie i Grønland, og at befolkningen på ingen måde kan være tjent med den lukkethed, der har gjort det umuligt at vide præcis, hvor store risici, politikerne og selskaberne løber på miljøets vegne,” siger Arktis-ansvarlig i Greenpeace i Danmark, Jon Burgwald, der mener, at næste naturlige skridt bør være, at de mange selskaber, der allerede har licens, ikke får lov at lov at bore efter olie i det skrøbelige arktiske miljø.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Læs koalitionsaftalen &lt;a href="http://sermitsiaq.ag/sites/default/files/koalitionsaftale_2013_2017_dk.pdf"&gt;her&lt;/a&gt;.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Kontakt: &lt;br /&gt;Mads Flarup Christensen, generalsekretær, Greenpeace Norden, tlf. 28 10 90 22.&lt;br /&gt;Mads Fisker, pressemedarbejder, Greenpeace, tlf. 30 24 03 34.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 04 Apr 2013 15:05:00 +0200</pubDate><category>atomkraft - nej tak</category><dc:creator>pjustese</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">2ed0939a-daf9-40b5-8ca4-62b7dd311d59</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2013/Shell-dropper-arktiske-olieboringer-i-2013/</link><title>Shell dropper arktiske olieboringer i 2013</title><description>Det er bestemt gode nyheder for det sårbare arktiske miljø, at Shell sent i går aftes meddelte, at de ikke vil bore efter olie i Arktis i 2013. Shell anerkender de enorme udfordringer og sikkerhedsrisici forbundet med olieefterforskning i Arktis, og selskabet slikker nu sårene efter en katastrofal sommer i Alaska.&lt;p&gt;Shells arktiske program har budt på en &lt;a href="http://www.greenpeace.org/denmark/da/nyheder/Blog/ni-grunde-til-at-shell-ikke-skal-bore-efter-o/blog/43570/"&gt;lang række fejl og ulykker i deres overilede kamp for at hive olie op fra undergrunden&lt;/a&gt;. Ildebrande og knust sikkerhedsudstyr er blot et par eksempler. Senest mistede selskabet kontrollen over deres ene boreenhed med navnet Kulluk under en storm lige omkring nytår, og riggen gik efterfølgende på grund i Alaska. Skaderne som riggen pådrog sig skal nu udbedres i Asien, hvor Kulluk samt selskabets anden boreenhed, Noble Discoverer, nu &lt;a href="http://www.shell.com/global/aboutshell/media/news-and-media-releases/2013/shell-announces-pause-in-alaska-drilling-programme.html"&gt;slæbes til reparation&lt;/a&gt;.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;”Shells olieboringer i Arktis har fejlet på det groveste og har vist sig som en noget pinlig afære. Ifølge dem selv tog de til Arktis med verdens bedste udstyr, men de har ikke engang kunne holde deres deres borerigge fra at støde på grund. Jeg er ekstremt lettet over, at Shell er kommet bare en smule til fornuft, inden det for alvor gik galt. Olieboringer i Arktis er dybt uansvarlige, og det kan kun gå for langsomt med at stoppe dem”, siger Jon Burgwald, arktisansvarlig i Greenpeace.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Greenpeace aktionerer mod Shell og deres olieboringer i Arktis. I marts i fjor forsøgte aktivister at &lt;a href="http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Aktion-i-Danmark-sydost-for-Mon-mod-Shell-skib/"&gt;stoppe én af olieselskabets isbrydere på dens vej gennem dansk farvand&lt;/a&gt; til Arktis. Og i sommers fik en lang række af Shells tankstationer i både ind- og udland &lt;a href="http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Greenpeace-aktion-mod-Shell-i-Kobenhavn/"&gt;besøg af isbjørne med en klar opfordring til oliegiganten om at stoppe ødelæggelsen af Arktis&lt;/a&gt;. Greenpeace arbejder for et forbud mod olieboringer i Arktis.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;”Kampen for at beskytte Arktis er først lige startet. Selvom Shell sætter sine boringer på pause, så fortsætter Grønland – med den danske regerings støtte – ufortrødent med at tillade olieselskaber at lede efter olie. Som et absolut minimum bør den grønlandske regering følge Shells eksempel og sætte olieefterforskningen i bero indtil videre”, slutter Jon Burgwald.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;h2&gt;Kontakt&lt;/h2&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Jon Burgwald, arktisansvarlig i Greenpeace, +45 4081 8898&lt;br /&gt;Sune Scheller, kommunikationsansvarlig i Greenpeace, +45 2714 4257&lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 28 Feb 2013 05:30:00 +0100</pubDate><category>klima og energi</category><dc:creator>Sune Scheller</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">ca4f8992-8ec8-4be2-a156-ba437962a775</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2013/Shell-starter-aret-med-at-stode-pa-grund/</link><title>Shell starter året med at støde på grund</title><description>Shells arktiske borerig er stødt på grund ud for øen Sitkalidak i Alaska efter, at et slæbeskib mistede kontrollen med boreriggen i et uvejr. Boreriggen var på vej til Seattle fra sommerens arktiske olieboringer nord for Alaska, men står nu grundstødt i voldsomme bølger indeholdende 526.000 l. diesel og 45.000 l. hydraulisk olie.&lt;p&gt;Se kontakt nederst for billeder af &lt;a href="http://photo.greenpeace.org/C.aspx?VP3=ViewBox&amp;amp;STID=27MZIFV73ITR&amp;amp;CT=Story"&gt;grundstødningen fra den amerikanske kystvagt&lt;/a&gt; i høj opløsning.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;”Ulykken i Alaska viser med alt tydelighed, at Shell og resten af olieindustrien ikke er klar til at bore efter olie i Arktis. Arktis er særligt risikabelt at bore i, fordi det er umuligt at rydde op efter et uheld, og nu er det anden gang indenfor blot et halvt år, at Shell mister kontrollen med en af deres boreenheder. Jo længere tid, vi accepterer, at olieselskaberne gambler med det sårbare arktiske miljø, jo tættere kommer vi oliekatastrofen. Arktis har brug for beskyttelse, ikke udnyttelse og det er udenrigsminister Villy Søvndals ansvar sammen med sine kollegaer fra de øvrige arktiske nationer at sikre den nødvendige regulering,” siger Jon Burgwald, arktisansvarlig i Greenpeace.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Grundstødningen er den foreløbige kulmination på flere dages desperat kamp om at genvinde kontrollen over den løbske borerig, der startede den 27. december, hvor Shells én milliard kroner dyre og spritnye slæbebåd Aiviq mistede kontrollen over boreriggen Kulluk, fordi det 140-meter lange kabel knækkede. Aiviq fik fastgjort riggen igen, men &lt;a href="http://gcaptain.com/shells-aiviq-breaks-down-in-alask-while-towing-shells-arctic-drilling-rig/"&gt;adskillige motorproblemer&lt;/a&gt; førte til, at slæbebåden igen mistede kontrollen med boreriggen. Lignende episoder gentog sig i de efterfølgende dage, og besætningen blev evakueret, da det barske uvejr blev Shell-flådens og den amerikanske kystvagts overmand.&amp;nbsp;Tidligt tirsdag morgen dansk tid, &lt;a href="https://www.piersystem.com/go/doc/5507/1670687/Unified-Command-Update-12-Kulluk-grounded-vessel-condition-not-yet-confirmed"&gt;gik boreriggen på grund&lt;/a&gt;.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;En detaljeret tidslinje over grundstødningen findes her: &lt;a href="http://media.adn.com/smedia/2013/01/01/22/05/fM3PT.So.7.pdf#storylink=relast"&gt;Adn.com&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Grundstødningen kommer efter en arktisk boresæson, der har været fyldt med uheld for Shell. Først blev Shell forsinket, fordi der var sikkerhedsproblemer, der gjorde, at den amerikanske kystvagt ikke ville give de endelige boretilladelser. I juli &lt;a href="http://www.alaskadispatch.com/article/shell-offshore-drilling-vessel-noble-discoverer-drifts-near-shore-unalaska"&gt;mistede selskabet &amp;nbsp;kontrollen med boreskibet Noble Discoverer&lt;/a&gt; i Dutch Harbor (ikke langt fra, hvor Kulluk nu ligger grundstødt). Selvom skibet lå for anker i en beskyttet bugt mange hundrede sømil fra Arktis, førte en blot stiv kuling skibet faretruende tæt på kysten.&amp;nbsp;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;I september påbegyndte Shell så en prøveboring efter olie i Tjukterhavet i Arktis, men efter blot én dag måtte boringen afbrydes, da havis drev mod boringerne. Denne arktiske boring samt én mere blev ikke færdiggjort som planlagt, da et essentielt sikkerhedssystem (containment dome) i tilfælde af et løbsk olieudslip blev ”&lt;a href="http://www.alaskadispatch.com/article/emails-say-shell-containment-dome-crushed-beer-can-test"&gt;knust som en tom øldåse&lt;/a&gt;” under en øvelse.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;I november blev Noble Discoverer ramt af en brand i motoren og senere samme måned &lt;a href="http://www.huffingtonpost.com/2012/12/27/noble-discoverer-investigation-arctic-drill-ship_n_2372482.html"&gt;beordrede den amerikanske kystvagt skibet til at blive i havn&lt;/a&gt; efter en række overtrædelser af sikkerheds- og forureningsregler blev opdaget.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Kulluk er fra 1983 og den 30 år gamle borerig skulle oprindeligt skrottes, da Shell besluttede sig for at benytte den til deres Arktiske olieboringer i 2005. Shell smed knap 1,7 milliarder kroner efter den faldefærdige borerig, og var på nippet til at starte deres boringer i Arktis i 2011, men manglende luftforureningstilladelser, som olieselskabet ikke havde på plads, satte en stopper for boringerne.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;h2&gt;Kontakt&lt;/h2&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Jon Burgwald, arktisansvarlig i Greenpeace, +45 4081 8898&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Sune Scheller, kommunikationsmedarbejder i Greenpeace, +45 2714 4257 (kontakt for billeder)&lt;/p&gt;</description><pubDate>Wed, 02 Jan 2013 15:55:00 +0100</pubDate><category>klima og energi</category><dc:creator>Sune Scheller</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">3bab1091-4298-46d5-b560-4db94948de41</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Utraditionel-catwalk-mod-farlige-kemikalier-i-Levis/</link><title>Utraditionel catwalk mod farlige kemikalier i Levi’s</title><description>Greenpeace-aktivister tog i dag utraditionelle metoder i brug i forsøget på at kommunikere med modebranchen. Aktivister klædt i Levi’s tøj lavede modeshow på højkant på Fields i Ørestad, der huser en Levi’s butik&lt;p&gt;Greenpeace har testet tøj fra Levi’s for NPE, der bruges i indfarvningen og er hormonforstyrrende, når det kommer ud i naturen og fandt stoffet i syv af de 11 testede stykker tøj. Levi’s miljøsvineri viser sig da også tydeligt i det spildevand fra fabrikker, der leverer til Levi’s, som Greenpeace har testet, og hvor der blev fundet hormonforstyrrende stoffer.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;”Levi’s bliver nødt til at tage et ansvar for det svineri, de forårsager i Mexico, Kina og andre lande, hvor de lægger deres produktion. Vi vil have Levi’s til at love en bindende plan for komplet udfasning af alle farlige kemikalier inden 2020. Zara, H&amp;amp;M og andre store brands har forpligtet sig til det gennem vores Detox-kampagne og jeg håber meget, at vi snart kan regne Levi’s med blandt et af de ansvarlige brands, der ikke bruger udviklingslandenes floder som kloakker,” siger Erik Albertsen, kemimedarbejder i Greenpeace.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;De fleste af kemikalierne, som virksomhederne skal udfase, er forbudt i EU, fordi de er hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. NPE nedbrydes for eksempel til NP, der er så hormonforstyrrende, at det blandt andet får han-fisk til at udvikle sig til hun-fisk, når det udledes som spildevand i floder og vandløb. Det kan også resultere i dårlig sædkvalitet hos mænd, fosterskader og tidlig pubertet hos piger.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Zara, Mango, Adidas, Nike, Puma, H&amp;amp;M og Marks &amp;amp; Spencer har allerede skrevet under på at udfase alle farlige kemikalier inden 2020.&amp;nbsp;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Der deltog 11 aktivister i aktionen. Seks er tilbageholdt af politiet.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Læs mere om kampagnen &lt;a href="http://www.greenpeace.org/denmark/Templates/Planet3/Pages/HTMLContainer.aspx?id=329004" target="_blank"&gt;her&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Kontakt&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Erik Albertsen, kemimedarbejder, Greenpeace. Mob. 2612 1160&lt;br /&gt;Birgitte Lesanner, kommunikationschef, Greenpeace. Mob 23951214&lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 06 Dec 2012 16:53:00 +0100</pubDate><category>farlig kemi</category><dc:creator>Birgitte Lesanner</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">7534817d-5ac1-4041-8ddf-d83857e2ffe7</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Havisen-i-Arktis-satter-historisk-bundrekord/</link><title>Havisen i Arktis sætter historisk bundrekord</title><description>Forskere fra National Snow and Ice Data Center (NSIDC) offentliggjorde i dag nye chokerende tal, der viser, at den arktiske havis har nået det laveste omfang siden registreringen begyndte i 1979. Dataene viser, at omfanget af den arktiske is nu er 3,41 millioner km2 - et fald på mindst 45% siden 1979.&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;Greenpeace’ internationale generalsekretær, Kumi Naidoo, er chokeret over de historiske målinger.&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;"Dagens  meddelelse er et afgørende øjeblik i menneskehedens historie. I lidt  over 30 år har vi ændret den måde, vores planet ser ud, og snart kan  Nordpolen være helt isfri om sommeren, siger Kumi Naidoo.&lt;strong&gt;&lt;/strong&gt;&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;h2&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;Arktis er den vigtigste miljøsag&lt;/span&gt;&lt;/h2&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;Generalsekretæren er sammen med grundlæggeren af miljøorganisationen &lt;a href="http://350.org" target="_blank"&gt;350.org&lt;/a&gt;, Bill McKibben&lt;/span&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;, i New York&lt;/span&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt; for at opfordre til en international og koordineret reaktion på den massive afsmeltning af havisen.&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;"Jeg  håber, at fremtidige generationer vil markere denne dag som et  vendepunkt. Vi skal beskytte det arktiske miljø mod virkningerne af  klimaændringer og virksomhedernes ukontrollerede grådighed. Dette er nu  den vigtigste miljømæssige sag i vores tidsalder," siger Kumi Naidoo.&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;Forsker  ved NSIDC, Dr. Julienne Stroeve, er i øjeblikket ombord på  Greenpeace-skibet, Arctic Sunrise, hvor hun har udført en række  videnskabelige undersøgelser i Arktis. Og hun er også foruroliget over  den voldsomme afsmeltning.&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;"Disse  nye resultater betyder, at Arktis er gået ind i en ny klimaæra, hvor en  kombination af tyndere is sammen med varmere luft-og havtemperaturer  resulterer i mere afsmeltning hver sommer.&lt;/span&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt; Tabet  af sommerhavisen har ført til usædvanlig opvarmning af den arktiske  atmosfære, som igen påvirker vejrmønstre på den nordlige halvkugle, der  resulterer i vedvarende ekstremt vejr såsom tørke, hedebølger og  oversvømmelser," siger forskeren&lt;/span&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;.&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;Siden  juni 2012 har mere end 1,8 millioner mennesker støttet Greenpeace’ Save  the Arctic kampagne. Formålet med kampagnen er at få stoppet risikable  olieboringer og storindustriel fiskeri i Arktis. &lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;Læs den fulde &lt;a href="http://www.greenpeace.org/denmark/Global/denmark/Klima/Arktis/dokumenter/Sept2012SeaIceMinimumBriefing.pdf" target="_blank"&gt;rapport her&lt;/a&gt; og &lt;a href="http://nsidc.org/" target="_blank"&gt;her&lt;/a&gt;&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;Billeder kan&lt;a href="http://photo.greenpeace.org/C.aspx?VP3=ViewBox_VPage&amp;amp;ALID=27MZIFVYK3WL&amp;amp;CT=Search" target="_blank"&gt; hentes her&lt;/a&gt;.&lt;/span&gt;&lt;strong&gt;&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;h2&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;Kontakt&lt;/span&gt;&lt;/h2&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;Jon Burgwald, arktisansvarlig, Greenpeace. Tlf. 40818898&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;Kristian Jessen, kommunikationsansvarlig, Greenpeace. Tlf. 20762385&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Wed, 19 Sep 2012 19:25:00 +0200</pubDate><category>klima og energi</category><dc:creator>Sune Scheller</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">bf4ed7fc-9a26-4000-8f03-38e5f9bc6b35</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Greenpeace-hilser-HMs-kemikalieforbud-velkommen/</link><title>Greenpeace hilser H&amp;Ms kemikalieforbud velkommen</title><description>Kampen for kemikaliefri tøjproduktion er kommet et væsentligt skridt nærmere, efter H&amp;M i dag forbød de giftige polyflourerede stoffer, også kaldet PFC, i deres tøj.&lt;p&gt;Forbuddet kommer i forlængelse af en &lt;a href="http://www.greenpeace.org/denmark/da/vores-arbejdsomraader/farlig-kemi/Tekstilindustrien/"&gt;Greenpeace-kampagne&lt;/a&gt; for at få tøjindustrien til at de fjerne giftige, miljøfarlige og hormonforstyrrende kemikalier, der bliver brugt i tøjproduktionen.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Greenpeace har flere gange aktioneret mod &lt;a href="http://www.greenpeace.org/denmark/da/Billeder-og-video/videoer/HM---Detox/"&gt;H&amp;amp;Ms butikker&lt;/a&gt; rundt om i hele verden for at få tøjgiganten til at tage førertrøjen på i kampen for kemikaliefri tøjproduktion.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Som første skridt i den retning har koncernen nu forbudt brugen af PFC.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;"Greenpeace hilser &lt;a href="http://about.hm.com/content/hm/NewsroomSection/en/NewsRoom/NewsroomDetails/HM-bans-Perflourinated-Compounds.html"&gt;H&amp;amp;Ms forbud&lt;/a&gt; velkommen. Det er et skridt i den rigtige retning i kampen for helt at fjerne farlige kemikalier i produktionen. H&amp;amp;M sender et klart signal til alle andre tekstilfirmaer om, at brugen af hormonforstyrrende og miljøfarlige kemikalier ikke er nødvendige i tøjproduktionen. Vi forventer naturligvis, at alle andre firmaer følger det gode eksempel og straks forbyder alle giftige kemikalier. Ikke kun for miljøets skyld - men også for kundernes skyld,” siger kemimedarbejder i Greenpeace, Erik Albertsen.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;PFC bruges blandt andet til imprægnering af tøj. Når spildevandet fra fabrikkerne udledes, føres PFC-rester med og forurener vandløb og drikkevand til fare for miljøet og ikke mindst helbredet for millioner af mennesker. Udover at være hormonforstyrrende er PFC også under mistanke for at være kræftfremkaldende.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;I 2011 lancerede Greenpeace Detox-kampagnen for at sætte fokus på de giftige og miljøødelæggende stoffer, der bruges i tøjproduktionen. Allerede efter ni ugers kampagne lovede blandt andet Nike og Adidas at stoppe al udledning af farlige kemikalier inden 2020.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Billeder kan hentes &lt;a href="https://info.greenpeace.se/a_mediarelease/?openfolder=110916_SWE_Detox_HM/&amp;amp;openfile=Greenpeace_110713_Detox_HM_Stockholm_14.jpg"&gt;her&lt;/a&gt;.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Kontakt&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Erik Albertsen, kemimedarbejder i Greenpeace, +45 2612 1160&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;Kristian Jessen, kommunikationsansvarlig, Greenpeace, 20 76 23 85&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Mere info&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Læs mere om &lt;a href="http://www.greenpeace.org/denmark/da/vores-arbejdsomraader/farlig-kemi/Tekstilindustrien/intro/"&gt;kemikalieproblemerne i tekstilindustrien&lt;/a&gt;.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Læs de tidligere rapporter &lt;a href="http://www.greenpeace.org/international/en/publications/reports/Dirty-Laundry/"&gt;&lt;em&gt;Dirty Laundry&lt;/em&gt;&lt;/a&gt; og &lt;a href="http://www.greenpeace.org/international/en/publications/reports/Dirty-Laundry-2/"&gt;&lt;em&gt;Dirty Laundry: Hung Out to Dry&lt;/em&gt;&lt;/a&gt;.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Wed, 05 Sep 2012 06:07:00 +0200</pubDate><category>farlig kemi</category><dc:creator>Michael Hedelain</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">a993342d-edd9-4174-a9cb-e1b1bc019934</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Havets-natur-lades-i-stikken/</link><title>Havets natur lades i stikken</title><description>Naturen i havene omkring Danmark har det rigtig skidt, viser en ny analyse fra Miljøministeriet. Analysen er lavet som del af en samlet plan for de danske havområder, der også indeholder en række mål for at bringe havet på fode igen. Men hos Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace og WWF Verdensnaturfonden er man dog langt fra imponeret over udspillet, som organisationerne mener, er utilstrækkeligt og uambitiøst. &lt;p&gt;Der skal være en samlet plan for de danske havområder. Det kræver  EU under det såkaldte havstrategidirektiv, der skal sikre, at der bliver  skabt god miljøtilstand i alle EU's farvande inden 2020. Direktivet  kræver at Danmark i første omgang laver en analyse af tilstanden i  havet, og opstiller mål for, hvordan vi forbedrer den.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;"Miljøministeriets  analyse giver et tydeligt billede af en stærkt forringet havnatur. Men i  stedet for at gøre hvad, der er nødvendigt, lægger man blot op til at  fortsætte med det, man allerede gør i dag. Det er alt for uambitiøst"  siger Mette Blæsbjerg, der er havmedarbejder i WWF Verdensnaturfonden.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;I  Miljøministeriets analyse peges der på tre faktorer, der primært bærer  skylden for, at dyrene og naturen i havet omkring Danmark har det  dårligt: Forurening med næringsstoffer fra bl.a. landbruget, overfiskeri  og påvirkning af havbunden med bundtrawl, og forurening med  miljøfarlige stoffer.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Denne erkendelse har dog ikke ført til målsætninger om at nedsætte belastningen fra disse tre faktorer.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;"Befolkning  rundt om i landet kommer til at kigge langt efter et sundt og levende  hav. Overlæggeren er sat alt for lav, selvom miljøministeriets analyse  udmærket viser, hvor den allerstørste trussel kommer fra. Naturen i  havene har det rigtig skidt, så det er enormt ærgerligt," siger Hanne  Lyng Winter, havbiolog hos  		&lt;span&gt; Greenpeace&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Ifølge de tre organisationer giver det danske udspil indtryk af, at  en god miljøtilstand er lige om hjørnet og vil være mulig at opnå med  kun små justeringer. Det skønmaleri ligger desværre langt fra  realiteterne ude på havet. De mener derfor, der vil være behov for en  alvorlig opstramning inden den danske havstrategi skal godkendes hos  Folketinget og indsendes til EU.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;"Der bliver ikke peget på  tilstrækkeligt konkrete mål for hverken genopretning af truede bestande,  mål for at bekæmpe forurening eller for at reducere påvirkningen med  bundtrawl på havbunden. Det vil være nødvendigt for at genoprette  naturen i havet," siger Henning Mørk Jørgensen, vandpolitisk medarbejder  hos Danmarks Naturfredningsforening.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Ifølge de tre organisationer,  er der dog også nogle lyspunkter i udspillet. Bl.a. er man glade for, at  der peges på behovet for at udpege yderligere beskyttede områder og  behovet for at beskytte sårbare bunddyrssamfund - såsom søfjersamfund og  hestemuslingerev- der i dag ligger uden beskyttelse fra f.eks.  bundtrawl.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Kontakt&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Mette Blæsbjerg, Havmedarbejder, WWF Verdensnaturfonden, 26 29 44 10&lt;br /&gt;Henning Mørk Jørgensen, vandpolitisk medarbejder, Danmarks Naturfredningsforening, 31 19 32 35&lt;br /&gt;Hanne Lyng Winter, havbiolog,  		&lt;span&gt; Greenpeace,&lt;/span&gt; 28 10 90 59&lt;/p&gt;</description><pubDate>Mon, 03 Sep 2012 10:03:00 +0200</pubDate><category>livet i havet</category><dc:creator>Sune Scheller</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">47b3a655-f521-414b-a742-3fa8098b1b9e</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Greenpeace-aktion-mod-Gazprom-afsluttet---kampagnen-for-Arktis-fortsatter/</link><title>Greenpeace aktion mod Gazprom afsluttet - kampagnen for Arktis fortsætter</title><description>Greenpeace afsluttede tirsdag morgen fem dages aktion mod Gazproms olieboreplatform i Det Arktiske Ocean. Sammen med verdens førende isforskere tager Greenpeace til Arktis for at undersøge og dokumentere rekordlav afsmeltning af havisen.&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;&lt;a href="http://www.greenpeace.org/denmark/da/nyheder/Greenpeace-overste-chef-protesterer-pa-arktisk-boreplatform1/" target="_blank"&gt;Siden fredag&lt;/a&gt; har Greenpeace’ internationale generalsekretær, Kumi Naidoo, sammen med  aktivister fra hele verden, protesteret mod Gazproms kommende  olieboringer i Arktis. &lt;/span&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;&amp;nbsp;&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;Aktivisterne  er de sidste fem dage blevet udsat for ekstreme og iskolde vandmasser  fra olieboreplatformens vandkanoner, men alligevel har aktivisterne  stædigt fortsat aktionerne mod boreplatformen Prirazlomnaya.&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;Tirsdag morgen har Greenpeace valgt  at stoppe aktionerne mod Gazprom. Det sker i forlængelse af en særdeles  nedslående rapport om havisens afsmeltning, som nogen af verdens  førende isforskere er kommet med.&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;I går viste nye chokerende tal fra det amerikanske &lt;a href="http://www.greenpeace.org/denmark/da/nyheder/Havisen-i-Arktis-satter-ny-bundrekord/" target="_blank"&gt;National Snow and Ice Data Centre&lt;/a&gt;,  at havisens udbredelse sætter ny bundrekord. Bundrekorden sætter en tyk  streg under behovet for reel handling for at bremse de galoperende  klimaforandringer, inden det er for sent.&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;Greenpeace’ skib, Arctic Sunrise,  sætter nu sejl mod iskanten i det arktiske område. Her vil Greenpeace,  sammen med en række forskere, undersøge og dokumentere situationen ved  haviskanten når årets arktiske havis-minimum forventes at indtræffe i  midten af september. En havis, der år for år forsvinder på grund af den  globale opvarmning. En opvarmning, som blandt andet er forårsaget af de  selvsamme olieselskaber, der nu er på vej for at foretage boringer I  det følsomme miljø.&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;”Jeg sidder her ved siden af denne  kæmpe boreplatform i midten af Det Arktiske Ocean, mens nyhederne er  fulde af beretninger om det rekordlave is-niveau i Arktis. Den smeltende  is bør få olieindustrien til at indse, hvordan de er i gang med at  ødelægge planeten. I stedet ser de det som en opfordring til at  fortsætte som hidtil. Vores kampagne mod Gazprom, Shell og andre  oliefirmaer, der har planer om at bore efter olie I Arktis, fortsætter.  Vi vil blive ved med at konfrontere de hensynsløse firmaers nådesløse  ødelæggelse af Arktis,” siger Greenpeace’ internationale  generaldirektør, Kumi Naidoo.&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;&lt;a&gt;Se billederne fra de fem dages aktion her.&lt;/a&gt;&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;&lt;a href="http://www.greenpeace.org/denmark/da/Billeder-og-video/videoer/Aktion-pa-Gazproms-boreplatform-i-Arktis/" target="_blank"&gt;Flere billeder her.&lt;/a&gt;&lt;a&gt;&lt;br /&gt;&lt;/a&gt;&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;&lt;a href="http://www.greenpeace.org/denmark/da/Billeder-og-video/videoer/Aktion-pa-Gazproms-boreplatform-i-Arktis/" target="_blank"&gt;Og se video fra aktionerne mod Gazprom her.&lt;/a&gt;&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;h2&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;Kontakt&lt;/span&gt;&lt;/h2&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;Jon Burgwald, arktisansvarlig, Greenpeace, 40 81 88 98&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;Kristian Jessen, kommunikationsansvarlig, Greenpeace, 20 76 23 85&lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;For information eller arrangere interviews med Kumi Naidoo: &lt;/span&gt;&lt;br /&gt;&lt;span style="font-size: small;"&gt;Ben Ayliffe, Greenpeace International senior polar campaigner &lt;a href="tel:%2B44%207815%20708%20683" target="_blank"&gt;+44 7815 708 683&lt;/a&gt;&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Tue, 28 Aug 2012 13:23:00 +0200</pubDate><category>klima og energi</category><dc:creator>Sune Scheller</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">4d35b5e4-cde2-41c8-ad77-1d1b502fd8a6</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Havisens-afsmeltning-i-Arktis-satter-ny-rekord/</link><title>Havisens afsmeltning i Arktis sætter ny rekord</title><description>Foreløbige tal fra det amerikanske National Snow and Ice Data Centre viser, at havisens udbredelse sætter ny bundrekord, og erstatter den tidligere rekord fra 2007. Her faldt havisens udbredelse til 4,10 millioner km2. For blot 30 år siden var udbredelsen på størrelse med Australien på denne tid af året – omkring 7,5 millioner km2.&lt;p&gt;&lt;a href="http://nsidc.org/arcticseaicenews/2012/08/arctic-sea-ice-breaks-2007-record-extent/"&gt;Rekorden&lt;/a&gt; sætter en tyk streg under behovet for reel handling for at bremse de galoperende klimaforandringer, inden det er for sent.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;”Rekorden i dag er meget trist og understreger med al mulig tydelighed, at opvarmningen af vores planet tager fart med uoverskuelige konsekvenser til følge” siger Jon Burgwald, arktisk ansvarlig i Greenpeace. ”Teknologien til at skifte de fossile brændsler ud med vedvarende energi har vi allerede, men desværre gemmer de ansvarlige politikere sig bag kortsigtede hensyn og manglende visioner.”&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Havisens årlige minimumudbredelse falder normalt i september, og rekorden forventes derfor at blive udbygget hver dag frem til det årlige minimum, der forventes at falde til lige under de 4 millioner km2. Trods årlige variationer, så er havisens udbredelse faldet med mere end 11 pct. per årti siden satellitovervågningen begyndte i 1979.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;”Det værste er, at internationale olieselskaber og regeringer verden rundt ser den forsvindende havis som en forretningsmulighed, når det i virkeligheden er et advarselstegn, vi ikke har råd til at ignorere. At bore efter olie, der hvor havisen er forsvundet er topmålet af kynisme og ligegyldighed over for vores og vores klodes fremtid,” siger Jon Burgwald.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Nyheden fra det amerikanske National Snow and Ice Data Centre kommer samtidig med, at Kumi Naidoo, der er international generalsekretær i Greenpeace, &lt;a href="http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/Greenpeace-topchef-stopper-Gazprom-boringer/"&gt;protesterer mod Gazproms boreplatform, Prirazlomnaya&lt;/a&gt;, nord for Rusland i Pechorahavet. &lt;a href="https://info.greenpeace.se/a_mediarelease/?openfolder=120800_Arctic_oil_Action2"&gt;Video og billeder fra aktionen&lt;/a&gt;.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Greenpeace sender et skib til Arktis og vil være ved havisen, når årets minimum forventes af falde i næste måned.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;a href="https://info.greenpeace.se/a_mediarelease/?openfolder=120800_Sea_Ice_Minimum/"&gt;Billeder og video fra Arktis og havis kan findes her&lt;/a&gt;.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;h2&gt;Kontakt&lt;/h2&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Jon Burgwald, arktisk ansvarlig i Greenpeace, 4081 8898&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Sune Scheller, kommunikationsmedarbejder i Greenpeace, 2714 4257&lt;/p&gt;</description><pubDate>Mon, 27 Aug 2012 17:03:00 +0200</pubDate><category>klima og energi</category><dc:creator>Sune Scheller</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">dccf8f04-082b-4ed9-b096-29b55e1c1f84</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Greenpeace-Nordpolen-tilhorer-os-alle/</link><title>Greenpeace: Nordpolen tilhører os alle</title><description>I morgen påbegynder Rigsfællesskabet forskningsekspeditionen LOMROG III. Formålet med ekspeditionen er at gøre Danmark og Grønland i stand til at indsende et krav på Nordpolen til FN.&lt;p&gt;&lt;em&gt;Mandag d. 30. juli 2012&lt;/em&gt; - Forskningen foretages i forbindelse med det danske kontinentalsokkelprojekt. Et land ejer normalt havbunden 200 sømil ud for landets kyster – det er det, der kaldes kontinentalsoklen, – men ved at indsamle forskellige datatyper, kan det blive muligt at gøre krav på en udvidelse, der rækker ud over de normale 200 sømil. Det er det,&amp;nbsp;&lt;a title="http://a76.dk/greenland/north/gr_n_expeditions/lomrog_2012/index.html" href="http://a76.dk/greenland/north/gr_n_expeditions/lomrog_2012/index.html" target="_blank"&gt;LOMROG III-ekspeditionen&lt;/a&gt;s hovedopgave vil være.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Lige nu ejes området omkring Nordpolen ikke af nogen, men tilhører alle. Og sådan bør det forblive. Det mener også de mere end &lt;a title="www.savethearctic.org" href="http://www.savethearctic.org" target="_blank"&gt;1.000.000 mennesker, der på en måned har skrevet under på kravet om at få området beskyttet&lt;/a&gt;. Hvis enkelte lande får lov til at gøre krav på Nordpolen, risikerer vi, at det unikke naturområde bliver genstand for skadelige olieboringer og fiskeri, som vi allerede ser det med Shells planlagte olieboringer nord for Alaska.&amp;nbsp;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;”Hvis det viser sig, at Rigsfællesskabet har krav på Nordpolen, så bør de danske politikere ikke se det som en mulighed for at rage til sig, men i stedet se det som den unikke mulighed det er, for at beskytte et af de sidste uberørte områder på vores planet. Hvis Danmark har krav på Nordpolen, skal man bruge det til at lægge et pres på de andre arktiske lande for at opnå en fælles løsning, hvor området omkring Nordpolen vil fortsætte med at tilhøre os alle som et uberørt natur-helle på toppen af kloden”, siger Jon Burgwald, arktisansvarlig i Greenpeace.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Greenpeace-skibene &lt;a title="http://www.greenpeace.org/usa/en/campaigns/global-warming-and-energy/Save-the-Arctic/" href="http://www.greenpeace.org/usa/en/campaigns/global-warming-and-energy/Save-the-Arctic/" target="_blank"&gt;Esperanza og Arctic Sunrise&lt;/a&gt; sejler lige nu rundt i Arktis med forskere ombord og dokumenterer, hvad der foregår under havoverfladen i de områder, der bliver afdækket, når isen smelter, med henblik på at få området beskyttet. Og det er også det, forskningsresultaterne fra den danske ekspedition bør bruges til.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;”Greenpeace kritiserer ikke forskningen, men forskerne der deltager har et personligt ansvar. De bør tage stilling til, hvorvidt dette unikke område skal beskyttes eller om det skal åbnes for udnyttelse og ødelæggelse”, konkluderer Jon Burgwald.&amp;nbsp;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Forskningsekspeditionerne LOMROG I og II blev foretaget i hhv. 2007 og 2009, og nu foretages så LOMROG III. Ombord på den svenske isbryder Oden kommer til at være næsten 70 personer, der kommer fra både Danmark, Norge og Sverige.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Kontakt:&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Jon Burgwald, Arktisansvarlig: 40 81 88 98&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Helene Hansen, pressekontakt: 28 35 91 30&lt;/p&gt;</description><pubDate>Mon, 30 Jul 2012 12:42:00 +0200</pubDate><category>klima og energi</category><dc:creator>hhansen</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">2b5266b7-8242-4fbb-9952-71949591e10f</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Greenpeaceaktion-mod-Shell-i-Aarhus/</link><title>Greenpeaceaktion mod Shell i Aarhus</title><description>Shells tankstation på Skanderborgvej 123 fik i dag et noget andet udtryk end normalt. Greenpeace-aktivister kravlede mandag morgen op på taget og udskiftede stationens berømte muslingelogo med bannere påtrykt teksten ”Get the (S)hell out of the Arctic”.&lt;p&gt;&lt;em&gt;16. juli 2012&lt;/em&gt; - &amp;nbsp;I alt 15 aktivister deltog i aktionen, der er en del af den verdensomspændende Greenpeace-kampagne Save the Arctic. Kampagnen er iværksat for at beskytte Arktis mod olieboringer, der kan have katastrofale følger for det følsomme miljø.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;”Klimaforandringer og olieselskabers tanketomme beslutning om at lede efter olie i det kolde nord sætter den arktiske natur og de unikke dyr under et meget hårdt pres. Olieselskaberne står som grådige ulve, der venter på byttet – og blandt olieselskaberne er det Shell, der glammer højest”, siger arktisansvarlig i Greenpeace, Jon Burgwald.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Aktionen i Aarhus kommer i forlængelse af weekendens Greenpeace-aktioner mod Shells hovedkontor i Amsterdam, der kickstartede en verdensomspændende kampagne mod Shells omfattende jagt på olie i Arktis. Rundt om i hele verden vil Greenpeace lave aktioner mod Shell for at gøre offentligheden og politikerne opmærksom på de store miljømæssige konsekvenser, selskabets boringer har. Ikke kun for miljøet på Arktis – men for os alle sammen.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;”Arktis skal beskyttes, og det er lykkedes før. Ved at stå sammen har vi tidligere sikret, at Antarktis i dag beskyttes mod industriel rovdrift. Kun ved at tænke stort og ved at stå sammen, kan vi gøre en forskel. Greenpeace kan ikke gøre det alene, men hvis vi står sammen, så kan politikerne ikke overhøre os, siger Jon Burgwald, arktisansvarlig, Greenpeace.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;www.SavetheArctic.org er en international kampagne for at beskytte polarområdet fra industriel udnyttelse. En lang række musikere, kunstnere og skuespillere har aktivt støttet kampagnen med kravet om, at det arktiske miljø og dyreliv skal reddes for fremtidige generationer. Ved hjælp af underskrifter fra offentligheden samt aktioner og politisk pres er målet, at få FN til at frede Nordpolen og stoppe industriel rovdrift og olieboringer i det arktiske område.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;br /&gt;&lt;strong&gt;Kontakt&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Jon Burgwald, arktisansvarlig, Greenpeace. Tlf: 40818898&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Kristian Jessen, kommunikationsansvarlig, Greenpeace. Tlf: 20762385&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Billeder&lt;/strong&gt; kan hentes &lt;a href="https://info.greenpeace.se/a_mediarelease/?openfolder=120700_Arctic_Shell/120716_DEN_Aarhus_Arctic_Shell_gas_stations/"&gt;her&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Mon, 16 Jul 2012 05:24:00 +0200</pubDate><category>klima og energi</category><dc:creator>hhansen</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">af14c3f3-9837-46cc-b9b7-e0bfdc399f06</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Greenpeace-overtager-Shells-hovedkvarter/</link><title>Greenpeace overtager Shells hovedkvarter</title><description>70 aktivister fra Greenpeace har netop indtaget Shells hovedkvarter i Haag og blokeret alle indgange. Generalsekretæren i Greenpeace i Holland, Sylvia Borren, sidder klar bag CEO Peter Voser’s skrivebord i hans magelige kontorstol og er klar til overtage og styre selskabet ind på en helt anden kurs. Shell har som erklæret mål at vinde oliekapløbet til Arktis, der er blevet mere tilgængeligt som følge af klimaforandringerne.&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;em&gt;&lt;/em&gt;&amp;nbsp; ”Det arktiske oliekapløb er fuldstændigt uansvarligt og derfor vil vi stoppe det, før det for alvor bliver skudt i gang. Der er meget stor risiko for olieudslip i Arktis, og når ulykken indtræffer, indrømmer Shell selv, at muligheden for oprydning er tæt på ikke-eksisterende. Shells kurs mod nord er en katastrofekurs, som vi vil gøre, hvad vi kan, for at ændre, inden det er for sent,” siger Jon Burgwald, arktisansvarlig, Greenpeace. ”Det er samtidigt helt unødvendigt at udsætte Arktis for destruktive olieboringer, for kloden har ikke brug for mere olie end den, vi allerede har adgang til, hvis vi skal holde den globale temperaturstigning under to grader”.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Greenpeace lancerede en storstilet kampagne d. 21. juni for at beskytte Arktis mod stor-industriel udnyttelse og frede det område omkring Nordpolen, der i dag ikke ejes af nogen. Allerede nu har over 600.000 mennesker støttet op om kampagnen. Shell vil foretage fem prøveboringer nord for Alaska i Tjukterhavet og Beauforthavet og er den første oliegigant til at gå målrettet efter et olieeventyr i det arktiske farvand.&amp;nbsp; &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;strong&gt;Kontakt&lt;/strong&gt;&lt;br /&gt;Jon Burgwald, arktisansvarlig, Greenpeace, mob 40 81 88 98&lt;br /&gt;Birgitte Lesanner, Kommunikationschef, Greenpeace Norden, 23 95 12 14&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Læs den nye &lt;strong&gt;CEOs første tale&lt;/strong&gt; til sine medarbejdere &lt;a href="http://www.greenpeace.org/denmark/da/nyheder/Blog/ny-ceo-for-shell-vend-om/blog/41369/"&gt;her&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;&lt;strong&gt;&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Læs mere om &lt;strong&gt;kampagnen&lt;/strong&gt; &lt;a href="http://savethearctic.org/"&gt;her&lt;/a&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;strong&gt;Billeder&lt;/strong&gt; er tilgængelige &lt;a href="https://info.greenpeace.se/a_mediarelease/?openfolder=120700_Arctic_Shell/120713_Netherlands_Arctic_Shell_HQ/"&gt;her&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Fri, 13 Jul 2012 05:14:00 +0200</pubDate><category>klima og energi</category><dc:creator>Birgitte Lesanner</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">4cde9985-27de-4153-b019-f3c8295cc52f</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/En-skillevej-for-hvalernes-fremtid/</link><title>En skillevej for hvalernes fremtid</title><description>Ved begyndelsen af Den Internationale Hvalfangstkommissions (IWC) 64. årlige møde i Panama City, sagde Greenpeace’ internationale havkampagnemedarbejder, John Frizell:&lt;p&gt;”Vi står lige nu ved en skillevej, når det gælder spørgsmålet om hvalernes fremtid og det internationale samarbejde, der skal beskytte dem: vi kan enten gå tilbage til tidligere århundreders unødvendige hvalfangst eller en fremtid med beskyttelse af hvalerne, der giver bestandene mulighed for at komme sig”.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;”For at vi kan bevæge os mod en fremtid med beskyttelse og bevarelse af hvalerne, må landene bakke op om planen om at skabe et reservat ved Sydatlanten. Netop det forslag fik sidste år Japan til at forlade mødet og dermed sætte en stopper for det. Verdens hvaler har brug for nye reservater – proceduremæssige forsinkelser må ikke længere forhindre Den Internationale Hvalfangstkommission i at beskytte hvalerne”.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;”Panama, der engang støttede hvalfangst, støtter i dag oprettelsen af nye reservater og er hjemsted for en voksende hvalturismeindustri. Panama er et godt eksempel på, hvad der er muligt. I år håber vi på en egentlig forandring for hvaler – ikke for hvalfangerlande. Først der kan både hvalbestande og Den Internationale Hvalfangstkommissions rygte begynde at komme sig”.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;strong&gt;De vigtigste emner på årets møde:&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="text-decoration: underline;"&gt;Et reservat i Sydatlanten:&lt;/span&gt; Det foreslåede reservat i Sydatlanten ville beskytte hvalerne helt fra ækvator til hvalreservatet ved Antarktis. Hvaler i Sydatlanten ville kunne leve hele deres liv indenfor et reservat: fra deres antarktiske spisekammer til de varme områder, hvor de yngler og føder. Reservatet har stor støtte fra latinamerikanske nationer, men møder modstand fra Japan og landets støtter inklusive de caribiske østater og stillehavsøstaterne, hvis fiskeriindustri er bundet til Japan.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="text-decoration: underline;"&gt;Et quorum:&lt;/span&gt; Ved mødet sidste år i Jersey førte Japan an, da 18 nationer forlod mødet og frarøvede mødet en mulighed for at tage en beslutning og at gennemføre en afstemning om det sydatlantiske reservat.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="text-decoration: underline;"&gt;Hvalreservatet ved Antarktis:&lt;/span&gt; FN vil blive præsenteret for en resolution, der beder dem tage stilling til den kendsgerning, at der foregår massive uregulerede fangster af hvaler i hvalreservatet ved Antarktis. Disse gennemføres af Japan via et smuthul i Den Internationale Hvalfangstkommissions forskrifter, der tillader falsk ”videnskabelig” hvalfangst. Det ville være svært for Japan at ignorere, hvis FN er imod det.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="text-decoration: underline;"&gt;Kvoter til oprindelig fangst:&lt;/span&gt; Den Internationale Hvalfangstkommission skal overveje spørgsmålet om kvoter til ’oprindelig fangst’, der er forbeholdt oprindelige samfund, hvis fangsttraditioner går hundrede endda tusinder år tilbage. Disse kvoter er til overvejelse hvert femte år og her i Panama. Greenpeace har aldrig lavet kampagner mod de kvoter – det er industrialiseret kommerciel hvalfangst, der har sendt hvalbestandene til tælling, ikke oprindelige fangersamfund.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p style="text-align: left;"&gt;&lt;strong&gt;Kontakt:&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Hanne Lyng Winter, havbiolog, mobil 28109059&lt;/p&gt;</description><pubDate>Mon, 02 Jul 2012 12:54:00 +0200</pubDate><category>livet i havet</category><dc:creator>Helene Hansen</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">948b7c19-c604-4297-adf3-37a3eac63aac</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Kun-Polen-spander-ben-for-energiplan/</link><title>Kun Polen spænder ben for energiplan</title><description>I dag anerkendte energiministre behovet for væsentligt mere vedvarende energi og energieffektivitet som grundlag for Europas fremtidige energisystem, men fejlede med hensyn til en klar plan til handling. Kun Polen støttede ikke vedtagelsen.&lt;p&gt;På dagens energirådsmøde i Bruxelles har man diskuteret Kommissionens 2050 energy roadmap, og energiministrene har formelt anerkendt, at tre elementer skal være en integreret del af Europas langsigtede energistrategi . Smart og fleksibel energiinfrastruktur, øget energieffektivitet og en væsentligt højere andel af vedvarende energi også kaldet &lt;a href="http://eu2012.dk/en/Meetings/Informal-Meetings/Apr/~/media/Files/Informal%20ministerial%20meetings/ENVI/Information%20note%20for%20working%20session%20II%20-%20Energy%20Roadmap%202050.pdf"&gt;’no regrets’&lt;/a&gt;.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Energiministrene opfordrer EU Kommissionen til at komme med forslag til en politisk ramme for perioden frem til 2030 baseret på disse no-regret elementer. Men rammerne er ikke et fast nok grundlag til at fremme store energi- investeringer.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;"Mens nogle lande stadig forsøger at give en livline til risikable og beskidte nukleare og fossile teknologier, kunne energiministrene ikke andet end konkludere, at vedvarende energi, energieffektivitet og et fleksibelt energisystem er de tre væsentlige elementer henimod et europæisk energisystem baseret på vedvarende energi. Men i stedet for opfordring til ambitiøse 2030 mål for vedvarende energi, energieffektivitet og CO2-reduktion, leverede de kun en svag appel til en politisk ramme.", udtaler Frauke Thies fra Greenpeace. "Jo længere tid den polske regering fastholder sin fodslæbende position, jo længere vil EU's borgere og økonomi gå glip af fordelene ved en grøn omstilling af vores energisystem".&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;I en &lt;a href="http://www.greenpeace.org/eu-unit/en/Publications/2012/Poland-briefing"&gt;briefing&lt;/a&gt; beskrives det, hvordan Polens kul afhængighed er resultatet af en fejlslagen energipolitik og forsømte muligheder.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;strong&gt;Kontakter:&lt;/strong&gt;&lt;br /&gt;Frauke Thies, Greenpeace EU energy policy director:&amp;nbsp; (+32) (0)2 2741 915 &lt;br /&gt;Jack Hunter,Communications Officer Greenpeace European Unit:&amp;nbsp; (+32) (0)476 98 85 84 &lt;br /&gt;Tarjei Haaland, Klima- og Energimedarbejder, Greenpeace: 28109053&lt;/p&gt;</description><pubDate>Fri, 15 Jun 2012 11:30:00 +0200</pubDate><category>klima og energi</category><dc:creator>Kristian Jessen</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">67506594-08b1-4833-b3c1-463d5ef43fbd</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Aktivister-blokerer-indgangen-til-EU-mode-om-fiskerireform/</link><title>Aktivister blokerer indgangen til EU møde om fiskerireform</title><description>50 aktivister fra Greenpeace blokerede i dag indgangen til EU Rådets bygning i Luxembourg, hvor de opfordrede EU’s fiskeriministre til at genoverveje store dele af aftalen om en ny fiskeripolitik, der forhandles lige nu. Med Mette Gjerskov for bordenden og på initiativ fra det danske formandskab, vil man fastlåse store dele af en kraftigt udvandet aftale med en såkaldt ”generel indstilling”.&lt;p&gt;Den nuværende fiskeripolitik rummer fem strukturelle problemer, har EU Kommissionen identificeret i en grønbog fra 2009. Heraf er den store overkapacitet i flåden det mest fundamentale problem.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;”Trawlerne i EU er simpelthen for store, for effektive og der er alt for mange af dem. Hvis det kompromisforslag Mette Gjerskov fremlægger lige nu får opbakning, så forhindrer man, at en ny fiskeriaftale løser dette helt fundamentale problem, og så kan man godt glemme enhver snak om bæredygtighed,” siger Hanne Lyng Winter, havbiolog i Greenpeace.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Vedtages forslaget betyder det, at EU løber fra en &lt;a href="http://ec.europa.eu/fisheries/reform/index_en.htm"&gt;30 års gammel forpligtigelse om at opnå et bæredygtigt fiskeri (MSY) senest i 2015&lt;/a&gt;.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;En mærkesag for det danske formandskab har været et forbud mod udsmid. Selvom arbejdet med et stop for udsmid er et skridt i den rigtige retning, så er det ikke identificeret som et af de fem strukturelle problemer i den fælles europæiske fiskeripolitik.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;”Mette Gjerskov har lovet at gøre bæredygtighed til en hjørnesten i en ny fiskeripolitik, men får hun opbakning til sit forslag i dag, så fastholdes overkapacitet og et ubæredygtigt fiskeri i mindst endnu et årti,” siger Hanne Lyng Winter.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Kontakt&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Hanne Lyng Winter, havbiolog i Greenpeace, +45 2810 9059&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Sune Scheller, kommunikationsrådgiver i Greenpeace, +45 2714 4257&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Tue, 12 Jun 2012 09:49:00 +0200</pubDate><category>livet i havet</category><dc:creator>Sune Scheller</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">3e8829c4-0dd6-48e6-bdee-df3c192f0e12</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Gillelejefisker-domt-for-piratfiskeri/</link><title>Gillelejefisker dømt for piratfiskeri</title><description>En fisker fra Gilleleje er blevet pålagt at betale 95.000 kr. i bøde og får konfiskeret indtjeningen fra den ulovlige fangst på 285.000 kr. for at have fisket i et område i Kattegat, som ellers er fredet som et led i at redde den truede torskebestand i Kattegat. Samtidig fik fiskeren en bøde på 50.000 kr. for at have forfalsket sin logbog til myndighederne. Det blev en samlet bøde på i alt 430.000 kr. Det afgjorde Byretten i Helsingør i dag. Fiskeren valgte at anke dommen til Landsretten.&lt;p&gt;”Vi har lagt mange kræfter i at indsamle en solid dokumentation. Jeg er glad for, at retten har anerkendt kvaliteten af vores materiale med dommen i dag, men først og fremmest er jeg glad for, at vores dokumentation har ført til, at det ulovlige fiskeri i det fredede område er stoppet. Den dømte fisker spillede en kæmpe rolle i det omfattende piratfiskeri, der foregik fra Gilleleje Havn, og hvor hensyn til naturen og den truede torsk blev tilsidesat i jagten på profit,” siger Hanne Lyng Winter, havbiolog i Greenpeace&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Den dømte Gillelejefisker blev 2010 sporet med GPS opsat af Greenpeace. Greenpeace dokumentation viste, at den tiltalte fisker gang på gang fiskede i et området, der er lukket for fiskeri. I alt 10 sager er blevet rejst mod fiskere fra Gilleleje. Sagen i dag mod fartøj H291 er særlig, da den tiltaltes fartøj er under 15 meter og derfor ikke var udstyret med myndighedernes satellitsystem. Bevismaterialer fremlagt i retten baserer sig næsten udelukkende på &lt;a href="http://www.greenpeace.org/denmark/da/vores-arbejdsomraader/red-livet-i-havet/piratfiskeri/dokumentation/"&gt;dokumentation indsamlet af Greenpeace&lt;/a&gt;.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&amp;nbsp;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Fødevareminister Mette Gjerskov har i et svar til Folketinget bekræftet, at det ulovlige fiskeri i Kattegat er stoppet, efter Greenpeace har fremlagt dokumentationen for offentligheden. Samme melding kommer fra et rådgivende råd til EU Kommissionen. Yderligere har Fiskerikontrollen fået flere muligheder for at holde øje med, om der fiskes i beskyttede områder, og der er benyttet skærpede sanktioner imod de fiskere, der ikke har overholdt fredningen. Fangstfartøjer på 12 m eller over, skal nu udstyres med myndighedernes satellitsystem.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Kontakt&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Hanne Lyng Winter, havbiolog i Greenpeace, +45 2810 9059&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Sune Scheller, kommunikationsrådgiver i Greenpeace, +45 2714 4257&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Billeder og video&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Billeder og video fra Greenpeace aktionen kan findes &lt;a href="https://info.greenpeace.se/a_mediarelease/?openfolder=120400_Kattegat_Pirate_Fishing_Trial"&gt;her&lt;/a&gt;.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Mon, 11 Jun 2012 17:09:00 +0200</pubDate><category>livet i havet</category><dc:creator>Sune Scheller</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">e82c6253-998a-4830-8540-1c8c96d9f3bc</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Retssag-mod-Gillelejefisker-genoptages-i-dag/</link><title>Retssag mod Gillelejefisker genoptages i dag</title><description>I dag genoptages retssagen mod én af de Gillelejefiskere, der i 2010 blev sporet med GPS opsat af Greenpeace. Greenpeace dokumentation viste, at den tiltalte fisker gang på gang fiskede i et område, der er fredet for fiskeri for at beskytte den truede Kattegattorsk. Gillelejefiskeren risikerer bødestraf, konfiskation og fængselsstraf.&lt;p&gt;”Det er helt uacceptabelt at rovfiske på en truet bestand og ødelægge naturen, den er så afhængig af. Torsken er en vigtig art i økosystemet, og jeg er virkelig glad for, at vores dokumentation fik stoppet piratfiskeriet i det fredede område,” siger Hanne Lyng Winter, havbiolog i Greenpeace. ”Borgere kom til os i frustration over, at myndighederne ikke reagerede på henvendelser om ulovligt fiskeri fra Gilleleje Havn. Det var jo en helt grotesk situation, og det kunne vi ikke sidde overhørigt, hvilket de ansvarlige politikere heller ikke kunne, da offentligheden fik kendskab til sagen.”&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Den tiltalte fisker havde anmodet Landsretten om at afgøre, hvorvidt dokumentationen indsamlet af Greenpeace kunne benyttes som bevismateriale i retten. &lt;a href="http://www.sn.dk/Advokat-anker-Greenpeace-beviser-til-Hoejesteret/Gribskov/artikel/159241"&gt;Det mente Landsretten var tilfældet&lt;/a&gt;, og derfor genoptages straffesagen nu i Helsingør Byret.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Greenpeace aktionen har ført til, at 10 sager er blevet rejst mod fiskere fra Gilleleje. Sagen i dag mod fartøj H291 er særlig, da den tiltaltes fartøj er under 15 meter og derfor ikke bærer myndighedernes satellitsystem. Anklagerens bevismaterialer baserer sig næsten udelukkende på &lt;a href="http://www.greenpeace.org/denmark/Templates/Planet3/Pages/DetailPage.aspx?id=168760"&gt;dokumentation indsamlet af Greenpeace&lt;/a&gt;. Den anklagede fisker er samtidig den fisker, hvor Greenpeace sporing viste mest piratfiskeri. Fra marts til&amp;nbsp;august&amp;nbsp; 2010 registrerede Greenpeace 46 ture ind i det fredede område i Kattegat nord for Gilleleje.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Fødevareminister Mette Gjerskov har i et svar til Folketinget bekræftet, at det ulovlige fiskeri i Kattegat er stoppet efter Greenpeace aktionen. Samme melding kommer fra et rådgivende råd til EU Kommissionen. Yderligere har Fiskerikontrollen fået flere muligheder for at holde øje med om der fiskes i beskyttede områder, og der er benyttet skærpede sanktioner imod de fiskere, der ikke har overholdt fredningen&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Sagen mod H291 omfatter 48 forhold. Der er nedlagt bødepåstand på 107.000 kr. samt et krav om konfiskation af 321.567 kr. Yderligere er tiltalte sigtet for dokumentfalsk, hvor anklageren har krævet fængselsstraf. Retssagen er berammet til Helsingør Byret, Retssal B, kl. 9:15.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Kontakt&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Hanne Lyng Winter, havbiolog i Greenpeace, +45 2810 9059&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Sune Scheller, kommunikationsrådgiver i Greenpeace, +45 2714 4257&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Billeder og video&lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Billeder og video fra Greenpeace aktionen kan findes &lt;a href="https://info.greenpeace.se/a_mediarelease/?openfolder=120400_Kattegat_Pirate_Fishing_Trial"&gt;her&lt;/a&gt;.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Mon, 11 Jun 2012 02:00:00 +0200</pubDate><category>livet i havet</category><dc:creator>Sune Scheller</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">21e9c83c-0399-4efb-93a8-90f9add41229</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Verden-opfordrer-til-fuldt-veto-mod-den-nye-brasilianske-skovlovgivning-Stilhed-fra-prasident-Dilma/</link><title>Verden opfordrer til fuldt veto mod den nye brasilianske skovlovgivning. Stilhed fra præsident Dilma</title><description>Tre af verdens førende miljøorganisationer vil i dag begynde en massemobilisering af deres millioner af tilhængere for at opfordre Brasiliens præsident Dilma Rousseff til at nedlægge veto mod den nye skovlovgivning, der er blevet vedtaget af den brasilianske kongres. Den reformerede lovgivning efterlader et stort areal af regnskoven i Brasilien uden tilstrækkelig miljøbeskyttelse, giver amnesti til individer anklaget for at stå bag illegal afskovning og vil få store konsekvenser for klimaet. &lt;p&gt;Ifølge WWF, Greenpeace og Avaaz vil de foreslåede ændringer af skovlovgivningen true de seneste tids succes med at reducere afskovningen og samtidig svække indsatsen for at bekæmpe korruptionen i Amazonas-området.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;1,5 millioner mennesker fra hele verden har allerede skrevet under på Avaaz’ kampagne for at få præsident Rousseff til at nedlægge veto mod den foreslåede skovlovgivning; dette antal forventes at stige dramatisk i løbet af de næste par dage. Se kampagnen &lt;a href="http://www.avaaz.org/en/veto_dilma_global/?cl=1802042859&amp;amp;v=14195"&gt;her&lt;/a&gt;.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;br /&gt;Ligeledes har hundredtusindvis af WWF’s og Greenpeaces støtter bakket opfordringen op gennem sociale medier som Twitter, gennem #SOSBrazil og #VetaTudoDilma og ved at poste beskeder direkte på præsidentens &lt;a href="http://www.facebook.com/pt.brasil"&gt;partis facebookside&lt;/a&gt; (Partidodos Trabalhadores). &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Underskriftindsamlingen vil blive styrket af en kampagne, som de tre organisationer har sat i gang for at få deres millioner af tilhængere til at oversvømme brasilianske ambassader verden over med meddelelser og opkald for at vise den globale modstand mod lovforslaget.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Præsident Rousseff er ikke kommet med en offentlig udtalelse og har heller ikke tilkendegivet om hun påtænker at bruge sin vetoret. Kun et fuldt veto vil beskytte Brasiliens skove og det globale klima. Præsident Rousseff fik lovforslaget i denne uge og har indtil 25. maj til at nedlægge veto mod hele eller dele af forslaget, eller at lade det vedtage som lov.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;”I løbet af det sidste årti har Brasilien opnået imponerende fremskridt med at reducere skovrydningen i Amazonas. Vi forstår, at præsident Rousseff er under enormt politisk pres fra dem, der vil brænde skoven for at få en kortsigtet gevinst, men vi opfordrer hende stærkt til at stå fast for at beskytte de skovressourcer, der er så vigtige for Brasiliens fremtid, og for hele verden”, siger Gitte Seeberg, Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Den brasilianske forskningsorganisation IPEA (Institute for Applied Economic Research) har beregnet, at den nye lovgivning kan føre til tab af op til 76,5 millioner hektar skov (svarende til mere end 17 gange Danmarks areal), hvilket vil lede til en ekstra udledning af 28 milliarder tons CO2 til atmosfæren. Dette vil gøre det umuligt for Brasilien at leve op til sine CO2 reduktionsmål.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;”Vi har skrevet brev til den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt. Vi opfordrer statsministeren til&amp;nbsp; at tage kontakt til præsident Rousseff og respektfuldt udtrykke bekymring om, at hvis hun ikke vetoer den ny brasilianske skovlovgivning,&amp;nbsp; så underminerer Rousseff sin egen rolle som vært for det nært forestående&amp;nbsp; Rio+20 topmøde i Brasilien, hvor indsatsen mod den globale afskovning er centralt punkt på dagsordenen ”, siger Mads Flarup Christensen, Generalsekretær i Greenpeace Norden.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Organisationerne kritiserer derudover lovforslaget for at ville give amnesti for tidligere illegale skovrydninger. Den foreslåede amnesti vil ikke blot unddrage miljøsyndere for straf, men også betyde, at den brasilianske stat mister omkring 4,8 milliarder dollar i bøder.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Organisationerne opfordrer præsident Rousseff til at lytte til sine egne vælgere – 94 procent siger, at de er bekymrede for miljøet, ifølge en nylig undersøgelse foretaget af det brasilianske nationale industriforbund – og til den globale bevægelse, der kræver et veto.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Nedenstående liste fremhæver de negative konsekvenser direkte afledt af den nye lovgivning:&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;ul&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;li&gt;Det nye lovforslag gør Brasiliens skovlovgivning betydeligt mere kompliceret, hvilket vil gøre den næsten umulig at gennemføre og håndhæve.&lt;/li&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;li&gt;Millioner af hektar ulovligt ryddet skov fældet inden 2008 vil blive legaliseret gennem amnesti, hvilket vil resultere i et tab i form af bøder af en værdi på anslåede 4,8 milliarder US dollars.&lt;/li&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;li&gt;I Amazonas-regionen kan jordejere få lov til at nedsætte det obligatorisk påkrævede skovdække fra 80 procent til 50 procent.&lt;/li&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;li&gt;Op mod 90 procent af private ejendomme i Brasilien kan blive undtaget fra det nuværende krav om at genoprette ulovligt ryddede områder.&lt;/li&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;li&gt;Store områder med flodsletter og andre følsomme områder vil blive åbnet op for kvægdrift og landbrug.&lt;/li&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;li&gt;Ifølge Brasiliens regeringsledede forskningsorganisation IPEA (Institute for Applied Economic Research) kan den nye lovgivning føre til tab af op til 76,5 millioner hektar skov (svarende til mere end 17 gange Danmarks areal), hvilket bl.a vil føre til ekstra udledning af 28 milliarder tons CO2 til atmosfæren.&lt;/li&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;li&gt;Brasiliens økonomi, og især landbrugssektoren, vil lide under et forringet globalt ry, formindsket adgang til markeder for bæredygtigt producerede varer, og højere produktionsomkostninger, som følge af øget erosion og større brug af gødning og/eller pesticider.&lt;/li&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;li&gt;Brasilien vil sandsynligvis ikke kunne opfylde sine egne internationale forpligtelser til at reducere udledningen af drivhusgasser og afskovningsrater.&lt;/li&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;/ul&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;br /&gt;Alternativer til reduceret miljøbeskyttelse&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;ul&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;li&gt;Arealplanlægning for op mod 61 millioner hektar af underproduktive græsarealer, som er tilgængelige for dyrkning uden yderligere skovrydning. &lt;/li&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;li&gt;Øge effektiviteten af Brasiliens kvægsektor.&lt;/li&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;li&gt;Indførelse af en strategi for bæredygtig produktion i Brasiliens landbrugs- og kvægsektorer.&lt;/li&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;li&gt;Implementering og skærpelse af nationale og internationale mekanismer for kompensation til jordejere for økosystem services.&lt;/li&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;/ul&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;br /&gt;&lt;strong&gt;Kontakt&lt;/strong&gt; &lt;br /&gt;Jacob Haaning Andersen, kommunikationsmedarbejder direkte 35 36 36 35&lt;br /&gt;Jan Søndergård, politisk rådgiver i Greenpeace Norden, mobil 2896 9026&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Fri, 11 May 2012 12:43:00 +0200</pubDate><category>verdens urskove</category><dc:creator>Birgitte Lesanner</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">8a7546a0-899d-43b4-9ec0-b0958c83f516</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/UPDATE-Svommere-stopper-Shells-arktiske-isbryder-syd-for-Lolland/</link><title>UPDATE: Svømmere stopper Shell’s arktiske isbryder syd for Lolland</title><description>Aktivister fra Greenpeace er netop sat i vandet og svømmer lige nu foran Shells 116 meter lange isbryder, Nordica, syd for Lolland. Samtidig maler aktivister fra gummibåde et budskab i protest mod olieselskabets planer om at bore efter olie i Arktis på skibets skrog. Greenpeace-skibet Beluga har sluttet sig til aktionen ved svømmerne. I skibets mast er ophængt banner med teksten ”Save The Arctic – Stop Shell”.&lt;p&gt;&lt;span style="font-family: arial,helvetica,sans-serif; font-size: small;"&gt;Det  er den tredje gang på fire dage, at aktivister aktionerer mod Shells  isbryder. Tidligere i morges stoppede 14 aktivister fra Danmark,  Tyskland, New Zealand og Sverige skibet i tre timer med protester fra  gummibåde og med håndbannere med teksten ”#SaveTheArctic”. De fik kort  efter selskab af dansk og tysk kystvagt, der stadig eskorterer Shells  isbryder. Greenpeace generalsekretær, Mads Flarup Christensen, er en af  svømmerne:&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-family: arial,helvetica,sans-serif; font-size: small;"&gt;”Der  er kampe, der er så vigtige, at dagligdagen med laptop og lange møder  må vige. Kampen for Arktis beskyttelse er sådan en. Derfor har jeg i dag  fundet min overlevelsesdragt frem fra gemmerne og er hoppet i vandet i  aktion imod Shells olieboringer i Arktis”, siger Mads Flarup  Christensen. ”Havisen smelter lynhurtigt i disse år. Vi kan ikke tillade  Shells risikable olieboringer i området, der i forvejen er under så  hårdt klimatisk pres.”&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-family: arial,helvetica,sans-serif; font-size: small;"&gt;Aktionen  denne morgen kommer efter to lignende aktioner denne uge, da 20  aktivister gik ombord på Nordica i Helsinki, Finland. Efter det første  hold af aktivister var fjernet af politiet, ankom yderligere 22  aktivister til skibet i to gummibåde og tre kanoer. To dage senere  klatrede seks aktivister ombord på samme skib ud for Øland i Sverige og  blev der i 10 timer, indtil de svenske myndigheder blev tilkaldt. I  Karlskrona blev aktivisterne fjernet af specialstyrker og arresteret.&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-family: arial,helvetica,sans-serif; font-size: small;"&gt;&lt;strong&gt;Kontakt&lt;br /&gt; &lt;/strong&gt;Henrik Beha Pedersen, kampagnechef i Greenpeace, mobil 22 88 16 15&lt;strong&gt;&lt;/strong&gt;&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-family: arial,helvetica,sans-serif; font-size: small;"&gt;Karen Albertsen, pressemedarbejder, mobil 28 35 91 30&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-family: arial,helvetica,sans-serif; font-size: small;"&gt;Billeder og video vil løbende blive lagt ud til download &lt;a href="https://info.greenpeace.se/a_mediarelease/?openfolder=1200_Stop_Shell/1200_Denmark_Stop_Shell" target="_blank"&gt;her &lt;br /&gt;&lt;/a&gt;&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;span style="font-family: arial,helvetica,sans-serif; font-size: small;"&gt;Følg aktionen på Twitter &lt;a href="https://twitter.com/#!/greenpeacedk" target="_blank"&gt;@greenpeacedk&lt;/a&gt;&lt;/span&gt;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Fri, 04 May 2012 08:00:00 +0200</pubDate><category>klima og energi</category><dc:creator>Sune Scheller</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">e7f6e831-292a-4f2e-b12a-383af096137f</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Aktion-i-Danmark-sydost-for-Mon-mod-Shell-skib/</link><title>Aktion i Danmark sydøst for Møn mod Shell-skib</title><description>For tredje gang på fire dage laver Greenpeace aktion mod isbryderen Nordica, der er på vej fra Finland til Arktis for at hjælpe Shell med olieboringer. I tre timer har 14 aktivister fra fire lande – Danmark, Tyskland, Sverige og New Zealand - i gummibåde og med håndbannere stoppet skibet sydøst for Møn i Femern Bælt med krav om, at Shell stopper sine planer om at bore efter olie i Arktis til sommer.&lt;p&gt;Shell er det første store internationale olieselskab, der starter et  boreprogram op i Arktis, og resultaterne af de boringer vil blive fulgt  med stor interesse; hvis der bliver fundet olie til sommer, så står en  lang række store olieselskaber klar til at gå ind i Arktis.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;”Det er nu, vi skal sikre at vores børn og børnebørn kan opleve et  Arktis fri for oliekatastrofer og kæmpetrawlere. Hvis vi tillader Shell  at bore og finde olie til sommer, som deres plan er, så starter  oliejagten for alvor i det sårbare og unikke Arktis. Og det kan vi ikke  tillade. Derfor gør Greenpeace hvad Søvndal og resten af Regeringen ikke  er i stand til; nemlig at handle for at beskytte Arktis”, siger Henrik  Beha Pedersen, kampagnechef i Greenpeace.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Aktionen denne morgen kommer efter to lignende aktioner denne uge, da  20 aktivister gik ombord på Nordica i Helsinki, Finland. Efter det  første hold af aktivister var fjernet af politiet, ankom yderligere 22  aktivister til skibet i to gummibåde og tre kanoer. To dage senere  klatrede seks aktivister ombord på samme skib ud for Øland i Sverige og  blev der i 10 timer, indtil de svenske myndigheder blev tilkaldt.  Karlskrona blev aktivisterne fjernet af specialstyrker og arresteret.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Blandt aktivisterne er danske Signe Hvalsøe Andersen fra København.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;”Jeg vil gerne kæmpe for, at jeg får lov til at opleve min drøm om et  bevaret Arktis gå i opfyldelse. Jeg vil ikke være den, der står med  regningen efter Shells olieeventyr og årtiers overforbrug af fossile  brændsler. Jeg kan stadig nå at gøre en forskel, og derfor er jeg er med  i aktion mod Shells isbryder i dag,” siger Signe Hvalsøe Andersen.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;strong&gt;Kontakt&lt;br /&gt; &lt;/strong&gt;Henrik Beha Pedersen, kampagnechef i Greenpeace, mobil 22 88 16 15&lt;br /&gt;Karen Albertsen, pressemedarbejder, mobil 28 35 91 30&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Billeder og video vil løbende blive lagt ud til download &lt;a href="https://info.greenpeace.se/a_mediarelease/?openfolder=1200_Stop_Shell/1200_Denmark_Stop_Shell" target="_blank"&gt;her&lt;/a&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Følg aktionen på twitter #SaveTheArctic&lt;/p&gt;</description><pubDate>Fri, 04 May 2012 03:29:00 +0200</pubDate><category>klima og energi</category><dc:creator>Sune Scheller</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">3f12606e-a154-441b-8d27-67080a26937d</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Aktion-mod-Shells-isbryder-i-svensk-farvand-nar-Bornholm/</link><title>Aktion mod Shells isbryder i svensk farvand nær Bornholm</title><description>Øland, Sverige, 3. maj 2012 – Aktivister, deriblandt en dansker, klatrede tidligt i morges ombord på den finske isbryder Nordica syd for Øland i Sverige. Isbryderen er på vej fra Helsinki mod Arktis, hvor det skal hjælpe Shell med at bore efter olie til sommer. Det er anden gang på to døgn, at Nordica bliver stoppet af Greenpeace-aktivister efter at aktivister lykkedes at forsinke Nordicas afgang fra Helsinki med en ti timers lang aktion.&lt;p&gt;Omkring klokken 4.20 i nat ankom aktivisterne til skibet i fire gummibåde på åbent hav og de seks klatrere fra fem forskellige lande gik ombord på skibet. Aktivisterne har nu låst sig fast rundt omkring på skibet og Nordica har bedt myndighederne om hjælp over radioen.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;- Greenpeace gør, hvad Regeringen og udenrigsminister Villy Søvndal burde gøre; forsøger at stoppe de risikable olieboringer i Arktis. Danmark har en central placering i arktiske spørgsmål, men forholder sig helt tavst, når talen falder på den arktiske olie. Vi kræver, at politikerne tager tydeligt stilling til, om det er i orden at risikerer Arktis for at dække vores globale olieforbrug i få år til, siger Jon Burgwald, Arktisansvarlig i Greenpeace.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Isbryderen Nordica er på vej til havene Beaufort og Chukchi i Alaska, hvor Shell vil bore fem testbrønde denne sommer. Greenpeace-aktivisterne, der kommer fra Danmark, Sverige, Finland, Polen, Østrig, Israel og Tyskland, opfordrer Shell til at opgive deres arktiske boringer.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Samtidig kræver Greenpeace, at politikere i Norden skal tage affære og gøre en indsats for at stoppe den store oliejagt i Arktis, som Shell med sine boringer i år sætter i gang. Hvis Shell finder olie, så står en lang række internationale aktører klar i kulissen og vil inden længe gennemspidde Arktis med deres grådige oliebor.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;- I Sverige tør politikerne blande sig i debatten om Arktis, men de danske politikere lukker øjnene. Den svenske miljøminister Lena Ek har direkte udtalt, at hun vil arbejde for at olieboringer i Arktis forbydes – og hun bakkes op af et flertal i det svenske folketing. Vi vil virkelig opfordre Villy Søvndal og resten af det danske folketing til at komme ind i kampen, siger Jon Burgwald.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;strong&gt;Billeder og video fra aktionen kan hentes &lt;a href="https://info.greenpeace.se/a_mediarelease/?openfolder=1200_Stop_Shell/1200_Sweden_Stop_Shell"&gt;her&lt;/a&gt;&lt;/strong&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;strong&gt;Noter&lt;/strong&gt;&lt;br /&gt;De samlede arktiske oliereserver vil kun kunne opfylde den globale efterspørgsel på olie i tre år. Ifølge USGS – US Geological Survey - vil der i Arktis kunne findes et maksimum på 90 milliarder tønder olie. Den globale efterspørgsel er i øjeblikket omkring 90 millioner tønder om dagen, men ifølge IEA 's World Energy Outlook 2011 så forventer man, at efterspørgslen efter olie (ekskl. biobrændstoffer) vil stige fra 87 mb / d i 2010 til 99 mb / d i 2035. Ifølge den beregning, så udgør den arktiske olie højst tre år af det globale olieforbrug.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Thu, 03 May 2012 04:11:00 +0200</pubDate><category>klima og energi</category><dc:creator>Karen Albertsen</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">59256195-f7f3-4479-a3b6-c53052268cd9</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Aktivister-fjernet-ved-aktion-i-Finland--nye-aktivister-ankommet/</link><title>Aktivister fjernet ved aktion i Finland – nye aktivister ankommet!</title><description>Helsinki, Finland, 1. maj 2012 – Politiet i Helsinki fjernede for kort tid siden omkring 20 aktivister fra 13 forskellige lande, blandt andet Danmark, fra Shells isbryder Nordica. Men ikke så snart havde politiet fjernet aktivisterne, før nyt hold aktivister genoptog aktionen – denne gang fra vandsiden.&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;De tilbageholdte aktivister klatrede i morges ombord på den  Shell-chartrede isbryder Nordica, der ifølge planen skal sejle fra  Helsinki i dag med kurs imod Arktis. Her skal Nordica hjælpe ved Shells  olieboringer midt i juli nord for Alaska. Aktivisterne hængte bannere op  på skibet og flere låste sig selv fast inde i skibets rum – før de for  kort tid siden blev fjernet af politiet.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;En anden gruppe aktivister er netop ankommet til skibet fra søsiden i  2 gummibåde og tre kanoer og er i gang med at omringe skibet med bøjer,  så det ikke kan forlade havnen. Nogle af aktivisterne klatrer ombord på  skibet med fortøjningsreb, mens andre forsøger at male STOP SHELL på  skibets side. &amp;nbsp;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;”Som isen smelter i Arktis og gør de arktiske områder tilgængelige,  så bliver beskyttelsen af Arktis et af de største moralske spørgsmål i  vores tid. Ønsker vi som menneskehed for alt i verden at få fat i de  sidste dråber af den forurenende olie, der alligevel snart slipper op –  eller vil vi for alle fremtidige generationer hellere beskytte det  smukke og unikke Arktis? Greenpeace er ikke i tvivl og vil gøre alt, for  at de &lt;a href="http://www.greenpeace.org/denmark/da/nyheder/Save-the-Arctic/" target="_blank"&gt;400.000 mennesker verden over, &lt;/a&gt;der har skrevet til Shell og bedt dem stoppe deres arktiske olieplaner, bliver hørt,” siger Jon Burgwald, Arktis ansvarlig.”&lt;br /&gt;&lt;strong&gt;&lt;br /&gt; Billeder og video fra aktionen kan downloades &lt;a href="https://info.greenpeace.se/a_mediarelease/?openfolder=1200_Stop_Shell/1200_Finland_Stop_Shell" target="_blank"&gt;her&lt;/a&gt; &lt;/strong&gt;&lt;/p&gt;</description><pubDate>Tue, 01 May 2012 17:48:00 +0200</pubDate><category>klima og energi</category><dc:creator>Karen Albertsen</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">dfd42ef0-4ef7-4d67-a19e-fe26d2596ff3</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Greenpeace-blocks-Arctic-destruction/</link><title>Greenpeace blocks Arctic destruction</title><description>Activists occupy Shell icebreaker in Finland&lt;p&gt;In an effort to prevent destructive oil drilling in the Arctic, dozens of Greenpeace Nordic activists have boarded and occupied a Shell-contracted icebreaker in Helsinki harbour as it prepared to leave for the Alaskan Arctic.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;At 10:30 in Helsinki, Finland, 20 activists from 13 different countries boarded the Nordica and have locked themselves down throughout the ship, from the cabins to the top of the mast. Greenpeace is calling on the oil giant Shell to abandon its controversial plans to open up the fragile Arctic for oil drilling.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;“We are here on behalf of the nearly 400,000 people around the world who in just a couple of months have spoken out demanding that Shell cancel its reckless campaign of Arctic destruction,” said Greenpeace campaign manager in Finland Tapio Laakso. “Oil companies know full well that an oil spill off the Alaskan coast would devastate the environment and prove impossible to clean up.” &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;The Nordica is one of two Shell-contracted icebreakers owned by the Finnish government (1). Activists have also deployed banners on the key side, in the ship’s crane and a 20 x 3 meter banner on the side of the ship reading Stop Shell.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;“For the first time in our history we are faced with the possibility of a world without ice at the North Pole and without a home for polar bears, narwhals and walrus. It is fundamentally wrong that Shell is making money off of a global catastrophe of its own creation,” said Finnish activist Maria Hukkamäki.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;“I am here onboard this ship to say no to Arctic drilling and call for the protection of one the world’s most fragile and beautiful environments.”&lt;br /&gt;The Nordica is heading to Alaska to join its sister ship, the Fennica, to support the Kulluk and Noble Discoverer, the two drillships en route to the north coast of Alaska to drill five exploratory wells for Shell in the Chukchi and Beaufort Seas, respectively. &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Shell is the first major international oil company to make exploitation of the Arctic a serious corporate focus. If it strikes oil this summer, other global oil giants will quickly follow and spark a dangerous Arctic oil rush.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;The Arctic region’s extreme weather and short summer season means Shell has a very small window for drilling its exploratory wells before the return of winter sea ice. The freezing temperatures, the unpredictable weather, and the remoteness of the drill sites all pose unprecedented operational challenges and would make an Arctic oil spill impossible to contain and clean up (2).&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;With carbon emissions causing temperatures in the Arctic to rise faster than anywhere else on earth (3) sea ice — which reflects much of the sun’s heat safely back into space — is in rapid retreat, causing further temperature rises. Studies show that extracting all the oil in the Arctic would only satisfy three years of global demand (4).&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;h2&gt;Contacts&lt;/h2&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;For interviews with activists or to talk to a campaigner in Helsinki, call Greenpeace Nordic press officer Juha Aromaa +35 8503 696 202 &lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Birgitte Lesanner, Greenpeace Nordic communications, +45 23 95 1214&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Jessica Wilson, Greenpeace International communications +31 65 350 4719&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Greenpeace International Press Desk Hotline: +31 20 718 2470&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Lucy Campbell-Jackson, Greenpeace International Video Desk, +31 634 738 790&lt;br /&gt;lucy.campbell.jackson@greenpeace.org&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Alex Yallop, Greenpeace International Photo Desk, +31 624 941 965 alex.yallop@greenpeace.org&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;h2&gt;Notes to editors&lt;/h2&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;The team of activists on board the icebreaker are from: Finland, Germany, Chile, Brasilia, Italia, Sweden, Hungary, Norway, Slovakia, Columbia, France, Austria and Denmark.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;(1) Arctia Shipping Oy is a small company owned by the state of Finland and specialises in icebreaking services, services provided by multipurpose vessels, international freight shipping, ferry traffic in the Finnish archipelago and oil spill response operations. Arctia Shipping has five icebreakers and three icebreaker/multipurpose vessels (Botnica, Fennica and Nordica), plus 11 small ferries that manage traffic in Turku archipelago.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;(2) http://pubs.usgs.gov/circ/1370/pdf/circ1370.pdf&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;(3) http://www.nasa.gov/topics/earth/features/upsDownsGlobalWarming.html and http://nsidc.org/asina/faq.html#really_declining&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;(4) Total estimated Arctic oil reserves would satisfy just three years of current global oil demand, but would both contribute significantly to carbon emissions and pose a grave risk to the local ecosystem. Numerous reports show that through energy efficiency and clean energy, global energy needs can easily be met while leaving the Arctic untouched. According to the US Geological Survey the Arctic contains a maximum of 90 billion barrels of oil. Global demand is currently roughly 90 million barrels per day (mb/d); the IEA’s world energy outlook 2011 anticipates that oil demand (excluding biofuels) will rise from 87 mb/d in 2010 to 99 mb/d in 2035. By calculation, this amounts to at most three years of global oil consumption in the Arctic.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Tue, 01 May 2012 08:37:00 +0200</pubDate><category>klima og energi</category><category>om os</category><dc:creator>Sune Scheller</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">283aeb4f-4edf-41cc-a26c-a905a38889d1</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Greenpeace-stoppede-ulovligt-fiskeri---dom-afsiges-onsdag/</link><title>Greenpeace stoppede ulovligt fiskeri - dom afsiges onsdag</title><description>Greenpeace var i dag for Østre Landsret i sagen om placering af GPS’er på fem fisketrawlere fra Gilleleje. Greenpeace fremlagde dokumenter i retten, der viser henvendelser til myndighederne fra frustrerede borgere, der i årevis har påpeget piratfiskeri med udgangspunkt fra Gilleleje Havn. Helsingør Byret frikendte 16. januar Greenpeace med henvisning til, at aktivisternes indtrængen på de fem fisketrawlere var berettiget, fordi aktivisternes arbejde rent faktisk var grundlag for retssager mod de fem fiskere. Østre Landsret afsiger sin dom på onsdag.&lt;p&gt;”Mange private mennesker, lystfiskere og erhvervsfiskere forsøgte uden held at få fiskerikontrollen til at stoppe det ulovlige fiskeri fra Gilleleje Havn. Aktivisterne afslørede det systematiske piratfiskeri i det lukkede område i Kattegat og alle fem fiskere er blevet retsforfulgt. Jeg er stolt af, at der ifølge både et rådgivende råd under EU Kommissionen og Fiskerikontrollen ikke længere fiskes i det lukkede område. Vi mener – præcis som Byretten i Helsingør – at vores aktion var berettiget, og vi derfor bør frikendes eller fritages for straf,” siger Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Greenpeace placerede den første GPS-sender i marts 2010 og dokumenterede over sommeren fem piratfiskere på tur efter tur ind i Danmarks eneste totalfredet torskeområde. I alt afslørede Greenpeace 84 tilfælde af piratfiskeri. 10 sager mod fiskere fra Gilleleje er nu under behandling af domstolen, og Fiskerikontrollen har opprioriteret kontrollen med områder lukket for fiskeri.&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;”Det ulovlige fiskeri er stoppet, og det er jeg rigtigt glad for, da det jo var formålet med aktionen at beskytte den truede Kattegattorsk”, siger Hanne Lyng Winter, havbiolog i Greenpeace. ”Det beskyttede område i Kattegat er et godt skridt på vejen for den truede torsk, men skal torskebestanden imidlertid have en reel chance for at komme sig, og vi skal have et bæredygtigt fiskeri i fremtiden, så skal der altså mere til. Flere fredede områder og et stop af fiskeri med bundtrawl.”&lt;/p&gt;</description><pubDate>Mon, 23 Apr 2012 09:56:00 +0200</pubDate><category>livet i havet</category><category>om os</category><dc:creator>Sune Scheller</dc:creator></item><item><guid isPermaLink="false">3d54b1d3-1c66-4a86-89ba-ae491966c65e</guid><link>http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/pressemeddelelser/2012/Deling-af-musik-fotos-og-filer-pa-nettet-odelagger-klimaet/</link><title>Deling af musik, fotos og filer på nettet ødelægger klimaet</title><description>København, 18. april 2012 – Når vi deler musik, fotos og filer på internettet, så er vi i ganske uforvarende i stor stil med til at ødelægge vores klima.&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;&lt;/p&gt;&lt;p&gt;Efterhånden som flere mennesker rundt om i verden bruger cloud-computing (note 1) til at gemme og dele billeder, videoer og dokumenter, er IT-virksomheder nødt til at bygge flere datacentre – bygninger så store, at de er synlige fra rummet - som huser tusindvis af computere og forbruger enorme mængder af elektricitet. Det har betydet en væsentlig forøget efterspørgsel af beskidt elektricitet fra kulkraft og atomkraft. Det viser Greenpeace-rapporten&lt;a href="http://www.greenpeace.org/denmark/da/press/rapporter-og-dokumenter/How-Clean-is-Your-Cloud/"&gt; "How Clean is Your Cloud”&lt;/a&gt;, der udkommer i dag.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Greenpeace-rapporten evaluerer 14 IT-virksomheder og deres elforsyningskæder med over 80 datacentre baseret på centrale elementer, som er nødvendige for at opbygge kapacitet til at opbevare data.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Nogle datacentre bruger lige så meget strøm som 250.000 europæiske hjem. Rapport-researchen viste, at hvis den store ”it-sky” var et land, så ville dets nuværende elforbrug rangere som nr. 5 i verden, og forventeligt være tredoblet i 2020.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Good guys and bad guys&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;Rapporten dokumenterer også, at der er stor forskel på de IT- virksomheder, der gør en indsats for at drive deres it-centre med vedvarende energi såsom Google, Yahoo! og Facebook, og de virksomheder, der som Apple, Amazon og Microsoft halter bagefter, ved at bygge deres voksende flåde af datacentre på basis af elektricitet fra kul og atomkraft.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;"Når mennesker over hele verden deler deres musik eller fotos i den store ”sky”, så ønsker de at vide, at skyen er baseret på ren og sikker elektricitet", siger Kumi Naidoo, Greenpeace internationale generalsekretær. "Men meget innovative og profitable virksomheder som Apple, Amazon og Microsoft er ved at bygge datacentre drevet af el fra kul og opfører sig som om, deres kunder ikke vil vide det eller er ligeglade. De tager fejl”.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;&lt;strong&gt;Noter:&lt;/strong&gt;&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;1) Cloud computing er en måde at lagre og dele data på internettet. Det giver brugerne mulighed for at dele data såsom billeder, musik og dokumenter på nettet i stedet for at bruge software eller lagring på en lokal computer.&lt;br /&gt;&lt;br /&gt;2) For mere information om Greenpeaces kampagne, herunder videoer, der forklarer valg af energikilder til elforsyning af cloud-computing, kan du besøge www.cleanourcloud.com.&lt;/p&gt;</description><pubDate>Wed, 18 Apr 2012 08:09:00 +0200</pubDate><category>klima og energi</category><dc:creator>Karen Albertsen</dc:creator></item></channel></rss>