Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Løsninger

Side - 8. februar, 2014
Selvom de indonesiske regnskove er alvorligt truede, er der håb. Greenpeace kæmper for en øjeblikkelig beskyttelse af alle Indonesiens regnskovsområder. Vi arbejder for en international aftale om at beskytte regnskoven og for et fuldstændigt stop for regnskovsrydning i Indonesien i 2015. Vi arbejder også for bæredygtig forvaltning af skoven, og for at lokalbefolkningen får kontrollen over deres land tilbage.

I de seneste år har Greenpeaces kampagner og presset fra tusinder af vores støtter verden over ført til at Nestlé, Unilever, Mattel og andre globale virksomheder har opsagt deres kontrakter med leverandører, som medvirker til regnskovsødelæggelse. Virksomhederne har forpligtet sig til at beskytte regnskoven og bruge bæredygtige råmaterialer. Men der skal gøres mere.

Sumatra-tigeren er kritisk truet, og der findes kun omkring 400 tilbage i naturen.

Palmeolie

Det er fuldt ud muligt, at producere palmeolie ansvarligt. Produktionen af palmeolie har været en vigtig indtægtskilde for lokalsamfundene i Asien og Afrika i årtier og kan bidrage til økonomisk udvikling samtidigt med at regnskove og andre økosystemer beskyttes.

Et eksempel på det er Dosan, som er en landsby på den indonesiske ø Sumatra. Nogle palmeolieproducenter, som medlemmerne af Palm Oil Innovation Group, har bevist, at det er muligt at producere palmeolie uden at rydde regnskov eller krænke lokalsamfundenes rettigheder.

Greenpeace arbejder for, at lokalsamfundenes og industriens produktion af palmeolie skal foregå på en måde, der er miljømæssigt bæredygtig og beskytter skovene, samtidig med  at den skaber økonomisk udvikling og respekterer lokalsamfundenes sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder.

10. februar 2014 Landsbyboerne i Dosan bygger en dæmning. Landsbyen er et eksempel på, at det er muligt at producere palmeolie uden brug af sprøjtemidler og uden at ødelægge regnskovens naturlige tørvebund og vandsystemer.

Wilmar International

Wilmar International, verdens største forhandler af palmeolie, offentliggjorde i december 2013 en ny politik, hvor selskabet forpligter sig til et fuldstændigt stop for regnskovsrydning. Dette skete efter massivt pres fra Greenpeace, andre NGO'er og forbrugere i hele verden. Det er en stor sejr for verdens regnskove, for klimaet og for de mennesker, der er afhængige af skovene.

Wilmar International står for mere end en tredjedel af den globale handel med palmeolie, hvilket betyder, at selskabets politik - hvis den implementeres - kan have meget stor betydning for industrien. Det er en god nyhed for regnskoven og tigrene, men den reelle succes afhænger af selskabets vilje til at gennemføre og håndhæve det, det nu har lovet.

Greenpeace udfordrer nu andre palmeolieleverandører og virksomheder, der anvender palmeolie i deres produkter, til at følge Wilmars eksempel og sikre, at deres palmeolie ikke forårsager regnskovsrydning.

Papirmasse

Efter flere års Greenpeace-kampagne offentliggjorde den indonesiske papirvirksomhed Asia Pulp and Paper (APP) i februar 2013 en politik, hvor virksomheden forpligter sig til at bevare regnskovene. APP's forpligtelse, som også gælder for virksomhedens underleverandører, omfatter et øjeblikkeligt stop for al skovrydning, mens der foretages uafhængige vurderinger og etableres områder, som skal beskyttes.

Greenpeace holder tæt øje med APP for at sikre, at virksomheden lever op til sine løfter. Hvis det skal lykkes os at bevare Indonesien regnskove, er det nødvendigt, at mange flere virksomheder forpligter sig til at afslutte deres rolle i regnskovsrydning. Vi er samtidig nødt til at sikre, at de virksomheder, der tager beslutning om sådanne forpligtelser, overholder deres løfter.

Politiske løsninger

Greenpeace kræver en permanent og fuld beskyttelse af regnskove og tørvearealer. Det er nødvendigt, at eksisterende tilladelser til at udnytte af skovområder bliver gennemgået, og at Indonesiens regering sikrer håndhævelse af sin egen lovgivning for at beskytte regnskovene. Det er også afgørende, at den indonesiske regering gennemfører et ansvarligt og retfærdigt planlægningssystem for brugsret til jordarealerne.

I maj 2011 indførte Indonesien et to års moratorium (stop) for udstedelse af nye tilladelser til at udnytte  landområder med urskov og tørvemoser. Dette moratorium og ikke mindst de signaler, det sendte, var et velkomment skridt.. I praksis har det dog ikke stor betydning, idet de fleste af de regnskovsområder, der var omfattet af moratoriet, allerede var beskyttet, mens de øvrige områder stort set er utilgængelige og ikke i umiddelbar fare.

Der er brug for meget mere arbejde for at harmonisere planlægningen, udvikle reguleringen af sektoren, skabe stærkere håndhævelse af lovgivningen, og udvikle mekanismer til at løse sociale konflikter.

Find ud af mere her.

Illegal skovhugst

I 2001 besluttede forhandlerne til FLEG East Asia Ministerial Conference, at implementere en række midler til at stoppe illegal tømmerhandel i regionen. FLEG-processen (Forest Law Enforcement and Governance) har imidlertid kun ført til minimale resultater. Alligevel indeholder aftalen potentiale, eftersom den er rettet mod både eksportlandene (Indonesien og Papua Ny Guinea) samt importlandene (Kina, Japan og EU). Dette arbejde må derfor fortsætte, og de nødvendige midler skal implementeres hurtigst muligt. Læs mere om FLEG-processen.

Bæredygtigt skovbrug

Bæredygtigt skovbrug er et alternativ til industriel skovhugst, der kommer naturen, klimaet og den lokale befolkning til gode. Det bæredygtigt fældede træ sælges oversøisk og giver dermed lokalbefolkningen uafhængighed, indkomst og beskæftigelse, mens det sikrer skovressourcer i fremtiden. Greenpeace vurderer, at denne type skovforvaltning giver op til ti gange mere profit til den lokale befolkning end industriel skovhugst.

Grænsemærkning

I Papua Ny Guinea anerkender forfatningen, at 97 % af landet tilhører landets befolkning. Indtil den industrielle skovhugst gjorde sit indtog, var der ingen, der satte spørgsmålstegn ved befolkningens landrettigheder. Men efterfølgende har landbefolkningen mistede deres land til store internationale virksomheder.

Grænsemærkning er både en fysisk og social proces. Grænsedragningen fortages i skoven ved opmærkning og indtegning på kort, og grænsernes placering forhandles mellem de stammer, der lever i området.

Forest for Climate

Greenpeace har udarbejdet et system, der kan sikre afskovning og dermed udledningen af CO2. Systemet er en global fond, der kan sikre økonomien i en ansvarlig skovforvaltning. Læs mere om fonden.

Forbrugernes ansvar

Ved at efterspørge trævarer med den rette certificering kan du som forbruger medvirke til at fremme en bæredygtig skovforvaltning i bl.a. Indonesien. 'The Forest Stewardship Council' (FSC) er indtil nu det eneste sociale og miljømæssigt ansvarlige certificeringssystem, der uafhængigt vurderer den industrielle skovhugst.