Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Giftige kemikalier er en integreret del af vores dagligdag. De er i vores tøj, shampoo, møbler og ikke mindst i det elektroniske udstyr vi bruger overalt i vores hverdag. Ikke alle kemikalier er farlige, men vi ved desværre med sikkerhed, at en lang række kemikalier har meget alvorlige, dokumenterede effekter på miljø og mennesker. Alligevel omgiver vi os med tusindvis af disse farlige kemikalier, som ingen endnu kender de fulde konsekvenser af, hverken for mennesker eller miljø.

Elektronisk udstyr indeholder mange kemikalier og tungmetaller, som forurener miljøet både under produktion, brug og bortskaffelse. Der er risiko for skadevirkninger på forbrugerne, eksempelvis når kemikalier afdamper fra apparaterne under brug. Men kemikalierne gør endnu større skade på mennesker og miljø, når elektronikken er blevet til affald og skal bortskaffes.

I EU kalder man det elektroniske affald for WEEE (Waste from Electronic and Electrical Equipment). Da elektronisk affald indeholder mange skadelige stoffer, skal det oparbejdes hos særligt godkendte virksomheder, og må ikke eksporteres fra i-lande til u-lande.

Alligevel kan man dagligt se kolossale mængder elektronik, som ankommer til lande i eksempelvis Afrika. Her bliver de før eller siden bortskaffet under helt ukontrollerede former, ofte ved at blive brændt i små bål på lossepladser.

Tungmetallerne og kemikalierne ender på den måde i jorden og vandet, samt i de mennesker, der arbejder med at genbruge materialerne fra elektronikken.

Seneste

 

Høringssvar på ”Udkast til ny kemikalieindsats 2014-2017”

Rapport/dokument | 19. december, 2013 kl. 11:30

Det Økologiske Råd (DØR) og Greenpeace er positive over for store dele af ”Kemikalieindsats 2014-2017 – på vej til en giftfri hverdag”. Dog er der også områder der bekymrer os.

Nu ved vi, hvad slogans som "Just do it" og "Impossible is nothing" er værd

Blog af Ilze Smit | 1. november, 2013

Kan du huske vores kampagne for at afgifte modetøjsindustrien? Måske er du begyndt at tænke på, hvordan det egentlig går for de 18 store tøjproducenter , der har forpligtet sig til at afgifte deres produktion? Og hvad med danske...

Den bedste gave til forældre i hele verden

Nyhed | 1. august, 2013 kl. 12:05

Det er et vigtigt fremskridt for Greenpeaces arbejde imod farlige kemikalier, at Kina, som er verdens største legetøjsproducent, nu indfører nye sikkerhedsstandarder for legetøj, som medfører strenge begrænsninger for anvendelsen af phthalater.

Vestlige tøjfirmaer involveret i massiv forurening

Nyhed | 17. april, 2013 kl. 13:43

Greenpeace afslører i nyudgivet rapport endnu et alvorligt tilfælde af forurening i tekstilindustrien. Spildevand med en cocktail af flere farlige kemikalier bliver med fuldt overlæg ledt direkte ud i floden Citarum i Indonesien.

Greenpeace hilser kemi-rapport velkommen

Nyhed | 11. januar, 2013 kl. 14:58

Miljøstyrelsens rapport om NPE i tøj understreger, hvor vigtigt det er med tøjproduktion uden giftige kemikalier, siger Greenpeace.

Levi’s giver efter og forbyder farlige kemikalier

Nyhed | 13. december, 2012 kl. 12:46

Efter 210,000 underskrifter og aktioner verden over, forpligter verdens største cowboybuksefirma Levi’s sig nu til at udfase al brug af farlige kemikalier i alle led af sin produktion inden udgangen af 2020.

Esprit vil afgiftes

Nyhed | 7. december, 2012 kl. 12:05

Endnu et stort tøjmærke tilslutter sig Greenpeace’ detox-kampagne og lover dermed en udfasning af alle farlige kemikalier inden 2020.

Bestseller vælger førertrøjen fra

Blog af Erik Albertsen | 29. november, 2012

På den selv samme dag, hvor verdens største tøjkæde Inditex, der blandt andet står bag Zara, vælger at tage udfordringen fra Greenpeace om udfasning af alle farlige kemikalier inden 2020 op, vælger den danske tøjgigant Bestseller det...

Toxic Threads

Rapport/dokument | 20. november, 2012 kl. 3:00

Greenpeace har lavet nye undersøgelser, der påviser giftige kemikalier i modetøj.

Guide til grønnere elektronik - kriterier

Rapport/dokument | 19. november, 2012 kl. 15:31

Kriterier, der ligger til grund for Greenpeace 18. Guide til grønnere elektronik

Send email

Vær med til at gøre internettet grønt

11 - 20 af 145 resultater.

Emner