Klimaændringerne er et globalt problem, der kræver, at verdenssamfundet finder løsninger på både nationalt og internationalt niveau. Selvom det er politikere og virksomheder, der har det største ansvar, er der også meget, vi kan gøre i vores dagligdag for at reducere vores klimaaftryk – og samtidig få en sundere livsstil. Vi lever under forskellige betingelser, men vi kan alle sammen gøre noget. Følg disse fem enkle, praktiske tips – og husk at mange små skridt tilsammen gør en stor forskel!
Tip 1: Rejs miljøvenligt
- Hvis det er muligt, bør du overveje at cykle eller gå. Sådan sparer du brændstof og penge, forbedrer dit helbred og gør miljøet en tjeneste.
- Brug offentlig transport i stedet for at tage bilen eller flyve. Den mest almindelige indenrigsflyrejse i Danmark går nærmest lige så hurtigt med tog fra dør til dør. Den store forskel? Flyet belaster klimaet langt tungere end toget.
- Hvis du bliver nødt til at rejse i bil, er samkørsel en god idé – så tag en delebil eller tilbyd andre et lift.
Tip 2: Spis mere grønt og mindsk madspild
- Planlæg dine madindkøb, og køb kun den mængde mad, du har behov for. Hver dag bliver der smidt betydelige mængder mad ud i de danske husholdninger – dårligt for klimaet og tegnebogen.
- Køb lokale produkter, så undgår du, at varerne skal transporteres, og de er ofte friskere.
- Sæt mere plantemad på bordet i julen. Det er sundt, lækkert og bedre for klimaet.
Tip 3: Skift til vedvarende energi
- Installér solpaneler eller andre energieffektive varmepumper.
- Hvis du bor i hus, kan du måske sætte en solcelle på dit tag.
- Køb en andel i et vindmølleprojekt.
Tip 4: Spar strøm (og penge)!
- Få en strømafbryder, tag stikket ud af stikkontakten eller sluk for ubrugte enheder. Mange apparater bruger også strøm i standby-tilstand.
- Lav smarte, strømbesparende køb. Før du køber nye maskiner til hjemmet, er det en god idé at kontrollere, hvor meget strøm de bruger. Billige varer kan være dyre i drift på el.
- Hvis du bor i et hus, bør du efterisolere og tjekke, om du har varmetab gennem f.eks. vinduer.
Tip 5: Forbrug mindre og klogere.
- Ved at efterspørge varer, som er bæredygtige og lokalt fremstillet, påvirker du udbuddet. Bed om danske æbler, plantebaseret mad og økologiske produkter.
- I stedet for at købe nyt kan du bytte tøj, tilbehør og andre ting med venner og bekendte eller via Facebook-grupper. Køb genbrug og prøv at fikse ting, der er i stykker.
- Skift dit næste forbrugskøb ud med en gave, der istedet gør en positiv forskel for vores klima og miljø. Som bidragyder til Greenpeace er du med til at skabe mærkbare fremskridt for beskyttelsen af vores fantastiske Jord – Se her
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation og har i snart 50 år arbejdet for at give vores fantastiske planet en stemme. Vi accepterer hverken penge fra stater eller virksomheder, hvilket gør os i stand til at være en uafhængig stemme, der alene taler for miljøets interesser. Derfor er økonomiske bidrag fra mennesker som dig også helt uundværlige.
Vær med
Kommentarer
Vi er nød til at gøre en forskel. Alle er nød til at hjælpe til med noget. På forhånd TAK !!
Hvorfor er verden også sådan her vi skulle have gjort noget for længst
Vi må kræve af politikerne, at vi som forbrugere får reel mulighed for at skifte til / investere i sol og vind. I dag er der alt for mange administrative og økonomiske forhindringer. Send nogle mails og tweet til politikere.
det er godt det der
Hvorfor ikke give bøder for f.eks at smide skrald på jorden? det ville måske sætte en skræk i ungdommen.
Jeg tænker vi kan lykkes sammen. Men det hjælper ikke at stå i hver sit ringhjørne og pege på hinanden. Hellere hjælpe andre til at rykke sig en anelse, fremfor smædekampagner, der risikerer at få folk til at blive endnu mere i det ene ringhjørne. Det sagt, så er der brug for action. Virksomheder har en stor mulighed i energimarkedet, som jeg ser det i øjeblikket - især med uvildig rådgivning. VH Mogens | https://www.mps-solutions.dk