Red havene

En grådig industri ønsker at pløje havbunden op på jagt efter mineraler. Hvis denne industri får lov til at starte, vil gigantiske maskiner, der vejer mere end en blåhval, blive sænket ned på havbunden for at plyndre disse uberørte havøkosystemer.

Tænk, hvis vi kunne gå tilbage i tiden og stoppe olieboringer ved oliealderens begyndelse og forhindre miljø- og klimakatastrofer. Muligheder som denne kommer ikke ofte. Vi har lige nu en unik mulighed for at stoppe endnu en udvindingsindustri fra at skade vores klima og blå planet. 

Mineselskaber har i flere år presset International Seabed Authority ISA (Den Internationale Havbundsmyndighed) til at udstede tilladelser til minedrift, og de har fundet et smuthul i systemet for at gå udenom den officielle tilladelsesproces. Fredag den 28. juli sluttede forhandlinger om, hvorvidt der skulle udstedes tilladelser til minedrift på havbunden efter tre ugers intense forhandlinger. Det lykkedes os at forhindre mineindustrien i at få grønt lys til at starte kommerciel dybhavsminedrift. Eftersom vi ikke kender konsekvenserne af minedrift på havbunden, valgte mere end 20 regeringer ikke at give tilladelser i denne omgang.

Dette betyder desværre ikke et permanent stop, men det gør at havene og kystsamfund særligt omkring Stillehavet får et lille pusterum. Og at minedrift på havbundden fortsat udgør en trussel de kommende år – i mellemtiden er der blevet givet et moratorium, et midlertidigt forbud. Men mineselskaber fortsætter deres uhæmmede lobbyisme for at plyndre havbunden. Vi siger “NEJ” til dette.

Norge bliver det første land i verden, der tillader dybhavsminedrift trods stor kritik

Trods kraftig kritik fra en række lande, en samlet klimabevægelse, hundredvis af forskere, fiskerier og det internationale samfund  er Norge det første første land i verden, der tillader dybhavsminedrift. 

Industrien bag dybhavsminedrift tror, at de uden videre kan bulldoze det dybe hav. De forstår ikke, at det stille og langsomme liv på den dybe havbund ikke er lig med et livløst område, de bare kan rive fra hinanden. 

Området ligger uden for Nordland, op mod Finnmark og er med sine 281.200 km2 større end New Zealand. Åbningen strider fuldstændig imod advarsler fra FN’s miljøprogram, World Economic Forum, International Ocean Panel Norway, og et kollektivt forskningsmiljø, herunder Havforskningsinstituttet. Her findes et rigt og sårbart dyreliv, hvor også hvaler dykker langt ned i det hidtil uberørte dybhav. 

Norges planer om at grave i deres havbund kan samtidig potentielt være skadeligt for havmiljøet i Grønland, men selvom beslutningen har fået kritik internt i Norge, har vores eget Kongerige nærmest ikke reageret på Norges planer – på trods af at international lov giver os ret til at blande os. Helt absurd. 

Men her er den gode nyhed: De første udvindingstilladelser skal stadig godkendes af Norges parlament, hvilket betyder, at kampen mod dybhavsminedrift fortsætter.

Derfor kræver vi, at regeringen lytter til sine egne miljøeksperter og det internationale havpanel, som advarer mod minedrift på havbunden. 

Indtil for nylig har industrien brugt en “ude af øje, ude af sind”-strategi. Men Greenpeace har sammen med vores supportere og allierede tvunget industrien frem i lyset som en kontroversiel spiller i klimadebatten. I sommer fejrede vi, at mineindustrien ikke fik tilladelse til at opstarte minedrift på bunden af de dybeste verdenshave. Nu vil vi fokusere på at stoppe Norges frygtelige planer og sikre, at det ikke lykkes dem at få flertal i det norske parlament i 2023. Vi kommer til at gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at modstanden bliver set og hørt i Norge og i udlandet for at øge presset på de norske politikere. Lad os sammen kræve et permanent stop, før det er for sent.

Hvorfor er dybhavsminedrift en trussel?

Dybhavsminedrift er en ny risikabel og ultra-ødelæggende udvindingsindustri.Tanken er at tunge maskiner river havbunden op over store områder for at indsamle mineraler. 

Støjen og lysforureningen fra maskinerne forstyrrer og desorienterer havets dyr selv på lavt vand. Støjen bevæger sig hundredvis af kilometer gennem vandet.

Giftige dampe og skyer af sediment, der stiger op fra dybet, kvæler livet i havet.

Maskinerne ødelægger dybhavshabitater, som er livsgrundlag for flere arter, som ikke findes andre steder i verden.

Når havbunden pløjes op, spredes det kulstof, som har været fanget og lagret i sedimenter i tusindvis af år, ud i vandet. Det forstyrrer havets biokemiske balance og forværrer klimakrisen.

Hvordan stopper vi dybhavsminedrift?

Vi afslører sandheden. Med vores skibe overvåger vi industriens første test af dybhavsminedrift og viser verden, hvad der sker. Vi forsker og udarbejder rapporter, der afslører farerne og korruptionen i den nye industri.

Vi går ind for bæredygtige produkter og en omstilling til en cirkulær økonomi med fokus på reduceret forbrug, bæredygtighed og reparationer for at mindske behovet for at udvinde råvarer fra naturen.

Vi støtter kystsamfund. Mennesker, der bor ved havet, især på ø-nationer i Stillehavet, er i frontlinjen for at stoppe dybhavsminedrift. Vi hjælper med at bringe deres stemmer frem og forsvare deres ret til bæredygtigt fiskeri – deres levebrød, som er afhængigt af sunde havområder.

Vi kæmper for en stærk havbeskyttelse. Havene kan ikke tåle flere ødelæggelser. Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre, at et internationalt moratorium for dybhavsminedrift bliver vedtaget i FN i 2023.

Vi får regeringer til at stå op for havene. Flertallet af verdens regeringer er imod dybhavsminedrift, men de gør ikke meget for aktivt at forhindre det. 20 lande har indtil videre sagt, at de vil afvise forslaget om at give grønt lys til dybhavsminedrift i 2023. Sammen kan vi sørge for at få flere regeringer til at gå imod industrien.

Vi håber, du vil støtte vores kampagne med en underskrift.