At følge regeringen og verdenssamfundets håndtering af corona-pandemien i disse dage, giver os håb her i Greenpeace. For lige nu beviser mennesker på alle niveauer i samfundet, at de både kan og vil gøre det, der skal til, for at bremse en krise, der truer os alle. Som borgere slår vi ring om vores mest udsatte og hjælper dem, der ikke kan klare det hele selv.
Vi står i stort set hele verden over for så stærk en ekstern trussel, at vi mange steder ophæver de normale spilleregler og kaster alt, hvad vi har, ind i at komme igennem denne krise. Det går lige nu for alvor op for verdenslederne, at de ikke kan forhandle med naturens kræfter, men er nødt til at erkende dem og handle derefter.
Vi befinder os i et skæbnesøjeblik, hvor de seneste årtiers individualisme må og skal tabe til almindelige menneskers vilje til at ændre både fundamentale og komfortable vaner for at beskytte andre, der er mere sårbare end dem selv.
Det er lige præcis den slags erkendelser og handlinger, der også skal redde os fra klimakrisen. Hvis vi under den aktuelle krise viser, at vi er i stand til at agere anderledes for at passe på hinanden, er det forhåbentligt en mentalitet, vi kan tage med os videre over i klimakampen, som vi jo skal håndtere simultant med coronasmitten.
Greenpeace bakker naturligvis fuldstændig op om, at den danske stat er i fuld gang med at beskytte vores samfund mod corona-pandemien og dens skadevirkninger. For os er det dog helt afgørende, at håndteringen af corona, blandt andet med hjælpepakker til erhvervsliv, ikke undergraver indsatsen for at stoppe klimakrisen.
Lige nu florerer en opfattelse af, at coronakrisen kan være godt nyt for klimaet. Det er den også nu og her – helt isoleret set. Kinas udledninger er for eksempel faldet så meget, at faldet over bare tre uger i februar svarede til hele delstaten New Yorks udledninger i et år. Men en økonomisk-, sundheds- og samfundsmæssig krise i den her størrelsesorden gør det næppe lettere at bekæmpe klimaforandringer.
At dømme efter tidligere situationer vil Kina eksempelvis pumpe sin produktion op i højeste gear, så snart coronavirus er under kontrol, og vil derfor hurtigt indhente de tabte udledninger. Som vi før har set det, kan Kinas grønne ambitioner ryge om på bagsædet, når landet kæmper for at forhindre en økonomisk krise. I et forsøg på at skabe vækst kan regeringen være tilbøjelig til at stimulere klimaskadelige industrier som stål og cement eller til at forsinke udfasningen af kul.
Med den virkelighed for øje opfordrer Greenpeace på det kraftigste til, at den danske regering tænker den grønne omstilling ind i alle sine corona-tiltag. De økonomiske hjælpepakker til danske virksomheder, som tre ministre lige nu samarbejder om at gøre klar, skal være et aktivt redskab i den grønne omstilling. De skal ikke bare sikre en sund økonomi, men også understøtte en grøn omstilling af økonomien.
Regeringens hjælpepakker skal bidrage med at forme det samfund, vi gerne vil have, og ikke det, der er dikteret af prioriteter, som i forvejen er ved at underminere vores eksistensgrundlag.
Hvis den økonomiske krise bliver så stor, at vi får brug for at føre en ekspansiv finanspolitik i Danmark ved at øge de offentlige investeringer, bør regeringen fremrykke grønne offentlige investeringer. Ikke flere motorveje, men nye havvindmølleparker og investeringer i at udbygge infrastrukturen til elbiler.
I hjertet af Greenpeace’s arbejde er erkendelsen, at kampen for en grøn og retfærdig fremtid kræver fundamentale ændringer i den måde, vi forholder os til naturen og hinanden. Vi vil have grundlæggende, dybe forandringer – ikke gradvise og beskedne ændringer af status quo. Enhver krise er også en mulighed for at sadle om og forholde os kritisk til vores vaner og de strukturer vi har opbygget.
Vi får nu helt ufrivilligt en forsmag på den fremtid, der uomgængeligt venter os. Mindre vækst, en omstillet produktion, et lavere forbrug og færre flyrejser. Coronakrisen kræver på samme måde som klimakrisen, at vi ændrer vores vaner. Måske den kan lære os, at det ikke behøver at betyde tab og afsavn, men også gemmer på nye muligheder for at skabe mening.
Indlægget er bragt i Poltiken den 16. marts, 2020.
