Arktis er ikke til salg
 

Norge bør droppe planerne om at bore efter olie i russisk Arktis

Det norske olieselskab Statoil har indgået et skummelt samarbejde med russiske Rosneft – verdens mest beskidte olieselskab. Sammen planlægger de at bore efter olie i Arktis.

Norges statsminister Jens Stoltenberg bør sige nej til Statoils russiske olie-eventyr!

Rosneft har allerede omdannet store områder i Sibirien til miljømæssige katastrofezoner. Nu vil firmaet på togt i Arktis, på trods af, at det hverken har teknologien eller midlerne til at udvinde olie der. Derfor søger de europæiske partnere, som f.eks. Statoil.

Statoil undgår at udvinde olie i isfyldt norsk farvand, hvor reglerne er strenge, men indgår gladeligt i risikable projekter andre steder. I ledtog med Rosneft har Statoil planer om at bore efter olie midt i arktiske storme, drivende isbjerge og de lange polarnætter.

Vi må sikre, at Statoil følger den samme høje sikkerhed og miljømæssige standard i resten af verden, som de gør derhjemme.

Som alle andre bør de holde sig ude af Arktis.