Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Greenpeace topchef stopper Gazprom boringer

Nyhed - 27. august, 2012
27. august 2012, Pechorahavet – Her til morgen gik Greenpeace’ internationale generalsekretær, Kumi Naidoo, og 13 andre aktivister i aktion mod Gazproms giga-boreplatform i Arktis nord for Rusland.

Aktionen er den anden på bare tre dage og er et forsøg på at beskytte Arktis ved at stoppe Gazproms risikable og forurenende boringer i området.


Kumi Naidoo og seks andre aktivister sejlede klokken fire dansk tid ud i gummibåde fra Greenpeaceskibet, Arctic Sunrise, og fastgjorde sig selv og gummibåden til ankerkæden på Gazprom-arbejdernes hotelskib, så det ikke kan lette anker og transportere to-holdsskiftet ombord på boreplatformen. To timer senere fulgte yderlige syv aktivister trop. Dermed er Gazproms arbejde stoppet for nu.

”Vi er her i en fredelig aktion for at bremse denne russiske platform fra at ødelægge disse sårbare arktiske farvand. Det er led i en stor kampagne for at beskytte hele Arktis mod den grådige oliejagt, der i øjeblikket er i sin startfase. Den skal stoppes før den rigtigt kommer i gang – og det er derfor at vi er her. For at få verdenssamfundets øjne op for vanviddet i et Arktisk olieeventyr og træffe det moralsk rigtige valg - at beskytte Arktis og dets særegne natur og dyreliv,” siger Kumi Naidoo

Aktionen kommer ovenpå en aktion fredag, hvor Kumi Naidoo og fem andre aktivister protesterede ombord på Gazproms boreplatform. Aktivisterne holdt stand i 15 timers i den arktiske kulde mod Gazproms vandkanoner. Det er anden gang Kuni Naidoo er i direkte aktion for Aktis. Sidste gang var i Grønland, hvor han sammen med en norsk aktivist klatrede ombord på boreplatformen Leiv Eirisson ud for Nuuk og efterfølgende var tilbageholdt af politiet i Nuuk i fem dage.