Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

30 ting du kan gøre for Arctic30

Nyhed - 30. oktober, 2013
Vil du gerne hjælpe de 30 aktivister, besætningsmedlemmer og journalister, der er fængslet i Rusland? Her er nogle idéer til, hvordan du kan hjælpe.

29. oktober 2013

Hvis du har flere gode idéer, vil vi meget gerne høre fra dig! Skriv til os på:

1. Send et brev til den russiske ambassade i dit land.

2. Lær de 30 fængslede at kende – Læs og del deres profiler.

3. Kom forbi og deltag i vores daglige fredsvagt foran den russiske ambassade. Det sker mandag til fredag fra kl. 16-17. Adressen er: Kristianiagade 5, 2100 København.

4. Få fakta om Arctic30 – Læs og del tidslinjen.

5. Se og del denne video om Gazprom og Shell.

6. Send en e-mail til dine venner og familie, hvor du beder dem om at sende et brev til den russiske ambassade på www.greenpeace.dk/arctic30.

7. Tweet om Arctic30.

8. Bed dine venner på Facebook om at sende et brev til den russiske ambassade.

9. Tilføj et Twibbon til dit Twitter profilbillede.

10. Skift dit Facebook profilbillede.

11. Download en plakat, print den og sæt den op i dit vindue.

12. Del et billede af plakaten på de sociale medier og tag dine venner.

13. Gå ind på Shells Facebook side, og spørg dem om deres samarbejde med Gazprom.

14. Gå ind på Gazprom’s Facebook side og spørg dem om Arctic30.

15. Ring til Shell og spørg dem om deres samarbejde med Gazprom.

16. Skriv en blog om Arctic30 og del den med os.

17. Skriv en sang om Arctic30 og del den med os.

18. Skriv til politikere, ambassaden og andre, der kan være relevante, for at gøre opmærksom på, at du er bekymret for Arctic30.

19. Arrangér et event sammen med et par venner på en offentlig plads, park eller lignende.

20. Skriv et læserbrev til din lokale avis om Arctic30.

21. Print en flyer om Arctic30 og bed om lov til at hænge den op i en lokal forretning.

22. Skriv positive kommentarer under artikler på online medier, som omhandler Arctic30.

23. Design og del billeder på de sociale medier.

24. Print disse skilte ud, saml 15 venner, tag billeder og lav en event. 

25. Sæt et banner på din e-mail signatur.

26. Hvis du er studerende, kan du holde et oplæg for din klasse om Arctic30.

27. Lav din egen plakat.

28. Hjælp Arctic30 med at vinde over olieselskaberne: Hvis du normalt kører til arbejde i bil, kunne du vælge en ugedag, hvor du enten tager cyklen eller offentlig transport.

29. Hjælp Arctic30 med at beskytte Arktis mod klimaforandringer: Hvis du har mulighed for det, så skift energiselskab til en leverandør, som leverer vedvarende energi.

30. Del denne liste og få tre af dine venner til at gøre det samme!