Fem millioner siger nej til olieboringer i Grønland og Arktis

Nyhed - 10. januar, 2014
Vi har netop nået en milepæl i kampen for at beskytte Arktis: 5 millioner mennesker har skrevet under på savethearctic.org. Mens efterforskningen og udvindingen af olie tager fart i Arktis, er der for alvorlig behov for at få stoppet de uansvarlige olieboringer.

10. januar 2014

Tak for den massive støtte! Nu sætter vi kurs mod 6 millioner underskrifter for at beskytte Arktis.

Siden Save The Arctic-kampagnen gik i luften under verdenstopmødet i Rio i 2012 har fem millioner mennesker nu været ind på savethearctic.org og skrive under på et krav om, at Arktis beskyttes mod olieboringer og storindustrielt fiskeri, og at området omkring Nordpolen, der i dag ikke ejes af nogen, men som blandt andre Danmark kæmper om, gøres til et fælles, globalt naturreservat.  

Støtten til Greenpeace og kampen for at beskytte Arktis mod risikable olieboringer er vokset massivt, mens Anne Mie Roer Jensen og de 29 andre har siddet i russisk fængsel efter en fredelig protest mod Gazprom, der som det første selskab nogensinde udvinder olie i det isfyldte Arktiske Ocean.

”Vi er meget glade for at nå det mål på så kort tid. Arktis er ligesom for eksempel regnskoven et område af stor interesse og betydning globalt, og det er vigtigt at de arktiske stater, heriblandt Danmark, mærker, at den globale befolkning holder øje med, hvad der foregår deroppe,” siger Jon Burgwald, arktisansvarlig hos Greenpeace.

Kort før jul begyndte Gazprom olieudvindingen i russisk Arktis, og i år kan andre boringer begynde i den arktiske region, bl.a. ventes det at Statoil rykker ind i det norske Arktis, og Shell vil formentlig vende tilbage til Alaska. Samtidig har regeringen i Grønland uddelt licenser til olieefterforskning i Nordøstgrønland, hvor det ekstreme vejr skaber særlig risiko for ulykker.

”Modstanden fra de mange millioner mennesker mod de uansvarlige olieboringer bør ikke ignoreres. Det er helt uforståeligt, at der nu trykkes på speederen i Østgrønland. Området er det mest ekstreme i verden at bore i, og risikoen for en ulykke er meget høj. Farvandet er fyldt af isbjerge, der er nærmest ingen isfri dage at bore i, og når ulykken sker, risikerer vi, at olien fosser ud i mange måneder, før man kan stoppe udslippet,” siger Jon Burgwald.

Et af de tre konsortier, der har fået licens til at efterforske og udnytte olie i Nordøstgrønland, består af britiske BP, ENI, DONG Energy og NunaOil. BP var i 2010 ansvarlig for Deepwater Horizon-ulykken, den største olieulykke i nyere tid, og i Grønland vil udfordringerne og konsekvenserne være langt større.

Derfor har bl.a. det franske olieselskab Total lyttet til advarslerne og trukket sig fra sine olieoperationer i Arktis, mens både Exxon-Valdez og Mærsk har meldt ud, at de holder sig væk fra Østgrønland. I tilfælde af et olieudslip ud for Grønland er Danmark ansvarlig for at rydde op – den situation kan blive relevant allerede til sommer, hvor der formentlig vil være prøveboringer i Vestgrønland. Statsrevisorerne konkluderer i skarpe vendinger, at det danske beredskab er ”utilstrækkeligt”.

”Hvis ikke situationen var så alvorlig, ville jeg kalde det danske beredskab til oprydning for en vittighed. Det er rystende, at Danmark lukker øjnene for sit ansvar. Vi håber, at den danske regering lytter til de mange protester og sammen med sine grønlandske kolleger begynder at tage risikoen for et olieudslip i Grønland og i resten af Arktis alvorligt,” slutter Jon Burgwald.