Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Ny grønlandsk regering er for hurtigt ude

Nyhed - 5. april, 2013
Hverken miljøet, folkesundheden eller Danmark er klar til at tage konsekvensen af de håndfaste udmeldinger om udvinding af uran fra den nyvalgte grønlandske regering, der i dag tiltræder.

5. april 2013

Greenpeace mener, at atomkraft er en del af problemet, ikke løsningen. Her gør en finsk aktivist få år tilbage klar til en tur rundt i landet for at besøge de steder, hvor der på det tidspunkt var planer om at opføre nye atomkraftværker, uranminer eller deponere atomart affald.

 

De seneste dage op mod den grønlandske regerings tiltrædelse har den nyudpegede minister gentagne gange slået fast, at Grønland har suveræn ret over råstofområdet, og at man agter at bruge den til inden for en overskuelig fremtid at blive uran-eksportør.
I et interview med Ingeniøren siger den tiltrædende minister Jens-Erik Kirkegaard (Siumut), at “atomkraft er det eneste, der kan erstatte de kulkraftværker, som vi jo hurtigst muligt vil væk fra, fordi de udleder alt for meget CO2".

Greenpeace finder det stærkt bekymrende, at at den nyvalgte grønlandske regering i den grad lægger afstand til Rigsfællesskabets årtier lange modstand over for atomkraft og spredning af radioaktivt materiale.

"Uanset om det gælder militær eller civil anvendelse bør uranen forblive langt væk fra jordens overflade, hvor den kan have uoverskuelige sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser. Derfor er vi dybt bekymrede og grundlæggende imod planerne om at ophæve nultolerancen. Helt overordnet er det dog ganske uforståeligt, at man er så stålsat i sin beslutning uden hjemmearbejdet overhovedet er på plads, hverken i Grønland eller Danmark," siger generalsekretær Mads Flarup Christensen.

Forhastet udmelding
Den tiltrædende minister lægger op til, at en igangværende redegørelse om udvindingens miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser, de grønlandske myndigheder selv fremlægger senere på foråret, ikke vil kunne afgørende betydning på en så vidtrækkende, politisk beslutning.

"Det virker i den grad forhastet, når den nyudpegede minister nu melder så klart ud og på forhånd mere eller mindre underkender de konklusioner, der måtte blive lagt frem. Både miljøet, naturen og de mennesker, der i eksemplet Kvanefjeldet kan komme til at leve med farefuld udvinding af uran snart sagt i deres egen baghave, fortjener mere respekt end det,” siger Mads Flarup Christensen.

Dansk nøl
Det er dog ikke kun i Grønland, forarbejdet må betegnes som mangelfuldt. Fra den danske regerings side er det på ingen måde klarlagt, hvordan Rigsfællesskabet kan sikre, at grønlandsk uran hverken direkte eller indirekte misbruges til militære formål. Regeringen har nøjedes med at forsikre, at det ligger den meget på sinde, “at en eventuel udvinding og eksport af grønlandsk uran kommer til at foregå på fuld forsvarlig vis og i overensstemmelse med internationale regler”.

"Danmark har været alt for langsomme til at forberede sig på den virkelighed, som nu fremstår faretruende nær. At man vil have en foreløbig rapport klar til sommer efter godt 50 års diskussion af kommerciel udnyttelse af Kvanefjeldet er simpelthen udtryk for at have sovet gevaldigt i timen. Særligt det seneste år har det i Grønland peget i retning af et opgør med nultolerancen, og så er det altså foruroligende, at Udenrigsministeriet ikke har brugt sin tid bedre,” siger generalsekretær Mads Flarup Christensen.

"Uanset den nyudnævnte ministers nærmest provokerende afvisning af, at Danmark har et ord at skulle have sagt her, er det altså i den grad et fælles ansvar for hele Rigsfællesskabet, når man vil sende en afgørende bestanddel af atomvåben ud i verden. Ministeren forsikrer godt nok, at der naturligvis vil være tale om fredelige formål, men erfaringerne viser, at det er stort set umuligt at sikre, hvilke hænder uran med tiden falder i. Og man kan altså ikke bare på den måde affeje de enorme sikkerhedspolitiske risici, der er forbundet med kommerciel udnyttelse," fortsætter han.

5. april 2013

The Leiv Eiriksson Rig © Steve Morgan / Greenpeace

 

Ros til oliekurs
I sit nyligt fremlagte regeringsgrundlag lægger den tiltrædende regering dog også langt mere løfterige ambitioner frem, når man varsler forbehold over for at udstede nye licenser til olieefterforskning og ønsker at sikre større åbenhed i forvaltningen.

"Regeringen fortjener ros for, at man vil tage konsekvensen af de helt enorme risici, der er forbundet med jagten efter olie i Grønland, og at befolkningen på ingen måde kan være tjent med den lukkethed, der har gjort det umuligt at vide præcis, hvor store risici, politikerne og selskaberne løber på miljøets vegne,” siger Arktis-ansvarlig Jon Burgwald, der mener, at næste naturlige skridt bør være, at de mange selskaber, der allerede har licens, ikke får lov at lov at bore efter olie i det skrøbelige arktiske miljø.

Det grønlandske parlament Inatsisartut er netop samlet her kl. 15, den nyvalgte regering tiltræder officielt, og Siumuts Aleqa Hammond afløser IAs Kuupik Kleist som landets leder.