Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Succesfuld aktion i Fredericia er ovre

Skriv en kommentar
Nyhed - 28. august, 2013
En veloverstået aktion har vist Shells sande ansigt frem, og de 25 aktivister er tilbage på jorden efter en dag i skorstenen og siloen på raffinaderiet i Fredericia. Greenpeace fortsætter kampen for, at selskabet ikke får lov at bore efter olie i Arktis.

28. august 2013

Efter at have fuldført installationen af Shells sande ansigt forlod de 25 aktivister på fredelig vis skorstenen og siloen.

 
På skorstene har aktivisterne hængt et 23-meter langt banner med teksten Save The Arctic, der refererer til den næsten fire millioner store Save the Arctic-bevægelse, som sidste år tog sin begyndelse i forbindelse med verdenstopmødet i Rio.

På siloen er det store Shell-logo blevet forvandlet til kampagnens logo med et halvt bedrøvet isbjørne-hoved og et halvt Shell-logo med djævelhorn på.

”Vi er lykkedes med lige præcis det, vi kom for i dag; at vise Shells sande ansigt som et selskab, der med sin jagt efter olie løber enorme risici i Arktis, som er et af verdens mest sårbare miljøer og hjem for et fuldstændig enestående dyreliv”, siger Niels Fuglsang, projektleder på den danske Arktis-kampagne i Greenpeace.

Kort efter solopgang forcerede de i alt 35 aktivister hegnet rundt om Shells raffinaderi.

 
"Olieboringer i Arktis er simpelthen vanvid, for hvis der sker et større udslip, er det tæt på umuligt at rydde op bagefter. Den is, der før har beskyttet Arktis mod storindustrien, forsvinder, og Shell fører an i kapløbet om at udnytte den omstændighed. Shell er klar til at sætte kortsigtet profit over hensynet til miljø og mennesker, og derfor har det aldrig været vigtigere at arbejde for, at Arktis skal beskyttes, ikke udnyttes," siger Niels Fuglsang.

35 isbjørne og aktivister kom ind på raffinaderiet i morgens ved halv syvtiden. Aktivisterne klatrede over hegnet ved hjælp af fire stiger og løb straks til deres pladser. Ti isbjørne, der blev på jorden, blev anholdt i formiddags og har siden været i arresten i Fredericia. Efter fredeligt at have forladt siloen og skorstenen blev de resterende 25 ligeledes anholdt. Greenpeace ser frem til, at de først på aftenen kan ventes løsladt.

Tags