Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Cloetta lover ansvarlig chokolade

Nyhed - 16. april, 2014
Der er godt nyt for dem, der holder af chokolade fra ansvarlige producenter. Og godt nyt for Indonesiens regnskov. Cloetta lover fremover at stoppe brugen af palmeolie, der forårsager skovrydning.

16. april 2014

Greenpeace-frivillige mødte i marts op ved Cloettas chokoladefabrik i Ljungsbro for at konfrontere selskabet med kravet fra mange tusinder underskrivere, der kræver chokoladeproduktion uden rydning af regnskoven. Cloetta har efter lang tids pres lyttet til kritikken.

Cloetta er måske ikke et firmanavn, der giver samme genklang som Nestlé i Danmark. Men det gør bl.a. slikprodukterne Bridgeblanding og Läkerol, som den svenske chokoladeproducent sælger til næsten hvert et dansk supermarked.

Derfor er det en stor og god nyhed for forbrugerne i Danmark og de andre markeder, hvor Cloetta sælger til, at selskabet nu lover at forpligte sig til en ny politik, der tager ansvar for Indonesiens regnskov. Cloetta lover i sin politik, at de vil kontakte alle deres leverandører og ophøre samarbejdet med dem, der ikke kan garantere bæredygtig palmeolie inden udgangen af 2017.

Det sker efter, at over 22.000 har sendt mails med krav om at gøre den populære chokolade regnskovsvenlig og Greenpeace-aktivister har vedholdendeprotesteret i Sverige. Problemet har nemlig været, at Cloetta har forsøgt at gemme sig bag certificeringsordningen RSPO, Roundtable on Sustainable Palm Oil, der ikke stiller garanti for, at anvendelse af palmeolien, dvs. uden rydning af regnskov.

Greenpeace bifalder, at Cloetta har lyttet til kritikken og nu vil komme den ødelæggende palmeolie til livs i leverandørkæderne med en politik, der er mere ambitiøs end, hvad RSPO kræver.

Læs mere om Cloettas nye politik