Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

L'Oréal forpligter sig til at stoppe afskovning

Nyhed - 6. februar, 2014
En af verdens største producenter af kosmetik og hårplejemidler, L’Oréal, har lyttet til kritikken og forpligter sig til at fjerne palmeolien, der medvirker til fældning af regnskov i Indonesien, fra sine produkter inden 2020.

6. februar 2014

L'Oreal er som producent, der anvender palmeolie, medansvarlig i den omfattende fældning af Indonesiens regnskov. Greenpeace forventer, at andre selskaber følger trop med mere ambitiøse planer for at stoppe brugen af palmeolie.

”L’Oreal-produkter sælges i hver en afkrog af verden, og derfor har selskabet et særligt stort ansvar for miljøet og forbrugerne, der indirekte kommer til at støtte en branche, der medvirker til at rydde bl.a. Indonesiens regnskove. Det er en sejr for alle forbrugerne, at L’Oreal nu forpligter sig til at fjerne palmeolien, som er skyld i afskovning, i produkterne inden 2020,” siger Birgitte Lesanner, kampagne- og kommunikationschef hos Greenpeace.

Den italienske chokoladeproducent Ferrero har sat en deadline allerede i 2015, og Greenpeace ser meget gerne, at L’Oréal også når det før 2020. Det velkendte brand slutter sig hermed til Nestlé og Unilever, der også har givet deres ord på, at de vil rydde op i leverandørkæderne og arbejde mod at udfase palmeolien fra plantager, der rydder skov.

Ved udgangen af 2013 gav en anden vigtig spiller i branchen, Wilmar International, efter for kritik og pres tusinder af forbrugere over hele verden.

Det skete efter, at Greenpeace for knap et år siden afslørede, at Wilmar International solgte palmeolie  til brands som Gilette, Cadbury, Clearasil – og L’Oreal.

Det er afgørende at drage virksomhederne bag produkterne til ansvar og få dem til at ændre sine politikker i produktionen, men det er også vigtigt at få de store leverandører bagved til at tage hensyn til regnskovene.

Hjælp med at beskytte regnskoven
Når forbrugerne handler i supermarkedet er der høj risiko for, at varerne indeholder palmeolie. Det er nemlig en ingrediens i alt fra shampoo, chokolade og barberskum. Men producenterne kan træffe et valg og sige nej til at rydde skovene ved at bruge palmeolie.

Du kan hjælpe med at få flere virksomheder at stoppe skovrydningen. Skriv under HER

 

 

Det skete efter, at Greenpeace for knap et år siden afslørede, at Wilmar International solgte palmeolie  til brands som Gilette, Cadbury, Clearasil – og L’Oreal.

 

Det er afgørende at drage virksomhederne bag produkterne til ansvar og få dem til at ændre sine politikker i produktionen, men det er også vigtigt at få de store leverandører bagved til at tage hensyn til regnskovene.