Fem grunde til, at et flydende atomkraftværk i Arktis er en frygtelig idé | Greenpeace Danmark
Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Fem grunde til, at et flydende atomkraftværk i Arktis er en frygtelig idé

Nyhed - 3. maj, 2018
Denne monstrøsitet er verdens første specialbyggede flydende atomkraftværk. Og det er nu på vej mod Aktis.

Nej, det er ikke en joke. Nej, det er ikke science fiction. Det sker virkeligt.

Den russiske, statskontrollerede atomgigant Rosatom har søsat “Akademik Lomonosov” -  den første af sin slags. Den bliver netop nu trukket igennem Østersøen og vil altså runde Skandinavien på sin vej til Murmansk, hvor den vil få påfyldt brændsel og blive testet, før den drager ud på sin 5.000 km. lange rejse gennem Arktis. Det er Rosatoms plan at bygge flere af denne type kraftværker og sælge dem til lande som Kina, Indonesien og Sudan.

Vi kender allerede risiciene ved at bore efter olie i en vild og sårbar region som Arktis, men et flydende atomkraftværk kan vise sig at være endnu værre. Her er fem grunde til hvorfor:

1. Det er en katastrofe, der venter på at ske

Omstrejfende atomreaktorer i det Arktiske Ocean er en chokerende åbenlys trussel mod et vildt og sårbart miljø.

Rosatom har sagt, at kraftværket er designet med en sikkerhedsmargen så stor, at den overgår alle tænkelige og mulige trusler og gør atomreaktorer usårlige i forhold til tsunamier og naturkatastrofer. Husker du sidste gang, nogen lovede, at et skib ikke kunne synke?

Intet er usårligt. Problemet med denne atomtitanic er, at den er blevet konstrueret uden nogen uvildige eksperters kontrol. I forbindelse med Tjernobyl så vi en lignende mangel på opsyn.

Dette kraftværks fladbundede skrog gør det særligt sårbart over for tsunamier og cykloner. En stor bølge vil være i stand til at slå kraftværket ind mod kysten og op på land.

Kraftværket har ingen motor, og kan ikke bevæge sig rundt af sig selv. Hvis det løsriver sig fra sine fortøjninger, kan det ikke flytte sig for en trussel, som for eksempel et isbjerg eller et fremmed fartøj, hvilket i den grad øger risikoen for en fatal ulykke. En kollision kan skade kraftværkets vitale funktioner og føre til tab af kraft eller ødelægge dets nedkølingsevne. Og det kan føre til udledning af radioaktivt materiale til miljøet.

2. Forestil dig, hvor svært det vil være at håndtere konsekvenserne

Der er så mange ting, der kan gå galt: Kraftværket kan blive oversvømmet, det kan synke, eller det kan sejle på grund. Alle disse scenarier kan potentielt lede til, at radioaktivt materiale kommer ud i miljøet.

I tilfælde af et kollaps vil kernen blive nedkølet af det omgivende havvand, hvilket måske virker som en god idé. Imidlertid vil smeltende brændelsstave, der kommer i kontakt med saltvand, lede til en havvandseksplosion og potentielt til brinteksplosioner, som vil udlede store mængder radioaktive isotoper til havet og atmosfæren.

En skadet reaktor vil altså kunne forurene store dele af det marine liv i det omkringliggende område. Det betyder, at fiskebestande kan blive påvirkede i flere generationer.

Et radioaktivt Arktis er ikke et kønt billede. Når områderne omkring Fukushima og Tjernobyl er så svære at rydde op, så forestil dig, hvordan det vil bive med den lange polarnat, de frysende temperaturer og de arktiske storme.

3. Atomskibes, isbryderes og ubådes skræmmende historik

Eksisterende atomubåde og isbrydere har allerede en lang liste af uheldige hændelser og ulykker.

Den første isbryder, Lenin, havde i 1965 en nedkølingsulykke, hvilket resulterede i en delvis nedsmeltning af kernen. Den ødelagte radioaktive kerne blev dumped i Tsivolki-bugten nær Novaya Zemlya-øhavet i det nordlige Rusland i 1967. I 1970 startede en reaktor på en atomubåd (K-320) op af sig selv ved Krasnoye Sormovo-kajen i Rusland. Det førte til udledning af store mængder radioaktive stoffer og udsatte hundredevis af mennesker for høje stråledoser. En ulykke under brændstofpåfyldning af en atomubådsreaktor i Chazma i 1985 bestrålede 290 arbejdere, hvilket førte til 10 dødsfald og 49 skadede. Og listen fortsætter.

Rosatoms planer om at bygge en flåde af flydende atmokraftværker vil betyde en hidtil uset forøgelse af risikoen for atomulykker i Arktis.

4. En atomlosseplads til søs

Vi har allerede mere atomaffald, end vi kan håndtere. Vi skal ikke have mere.

Reaktorerne på dette kraftværk er mindre end konventionelle atomkraftværker på land og vil have brug for at få udskiftet sit uran-brændsel hvert andet eller tredje år. Atomaffaldet vil blive opbevaret ombord på kraftværket, indtil det vender tilbage efter sine 12 år i tjeneste. Det betyder, at radioaktivt affald vil flyde rundt i Arktis i mange år ad gangen.

Ikke alene er det i sig selv enormt risikofyldt, men vi har stadig ingen sikre steder at gøre af brugt brændsel, når det først er tilbage på land. Ingen energikilde skal producere affald, der forbliver farligt i op til en kvart million år.

5. Kraftværket bruger energi på at udvinde flere fossile brændsler

Som om dette flydende mareridt ikke var vanvittigt nok i sig selv, så er grunden til, at det bliver trukket til Arktis, at det skal hjælpe Rusland med at finde mere fossilt brændsel. Årsagen til, at kraftværket overhovedet er bygget, er, at det skal producere strøm til olie-, gas-, kul- og mineralindustrierne.

Og der er ingen grund til at gentage grundene til, hvorfor flere fossile brændsler er forfærdeligt for klimaet. Vi skal bare beskytte Arktis mod denne potentielle katastrofe.

 

Jan Haverkamp er rådgiver på atomområdet for Greenpeace i Central- og Østeuropa.

Del denne blog for at vise, at du udemærket ved, hvilket farligt spil Rosatom spiller.