I dag starter retssagen mod tyve mennesker, som turde stå ved deres meningers mod og handle ud fra det.



Ben Ayliffe fra Storbritannien er en af de 20 aktivister, der er tiltalt i sagen. Ovenoverkan du se det statement, som han i dag fredag den 16. sep. vil give i retten.

De tyve aktivister var iblandt dem, som i sommers klatrede op på det skotske olieselskab Cairns boreplatform ud for Grønland. Cairns olieboringer er nogle af de mest kontroversielle i hele verden. Boringerne foregår i et hav fyldt med isbjerge og på ekstremt dybt vand, hvilket tilsammen gør at risikoen for et udslip ikke kan negligeres.

Et olieudslip i Arktis vil være næsten umuligt at gøre noget ved. Havis og vintermørke forhindrer enhver oprydning i store dele af året, og kulden gør at olien vil blive der i årtier med ubeskrivelige konsekvenser for det unikke og sårbare arktiske hav.

Alt dette burde være rigeligt for aktivisterne til at forsøge at stoppe Cairns vanvidsboringer, og selv om der ikke skal herske nogen tvivl om, at både de og jeg helst så boringerne stoppet, så var deres mål for aktionen langt mindre – men ikke desto mindre utroligt vigtigt:
De klatrede op på boreriggen i håb om at få udleveret Cairns beredskabsplan.

For hvis der skulle ske et udslip, som det vi så i den Mexicanske Golf, så har Cairn hele tiden hævdet, at de har en plan for, hvordan de vil håndtere et udslip. Men olieselskabet og det grønlandske Selvstyre nægtede i månedsvis at offentliggøre planen.

Hemmeligholdelsen var i direkte strid med Arktis Råds retningslinjer (et råd som Grønland er medlem af) og i strid med praksis i eksempelvis Danmark og Norge. Samtidig gjorde hemmeligholdelsen det umuligt at foretage nogen demokratisk kontrol af Cairn og efterlod kun den mulighed at stole blindt på et selskab, der aldrig tidligere har opereret i Arktis.

Derfor var de 20 aktivisters eneste krav i forbindelse med aktionen, at Cairn gav den grønlandske befolkning og resten af verden mulighed for ved selvsyn at vurdere planen.

Og selvom det rimelige krav tydeligvis ikke bed på Cairn, så kom det grønlandske Selvstyre efter pres fra Greenpeace og andre endelig til fornuft. Mandag den 15. august offentliggjorde Naalakkersuisut endelig planen i dens fulde længde. Og nu kan man ved selvsyn vurdere planen.

Og jeg kan faktisk godt forstår, hvorfor Cairn valgte at hemmeligholde den så længe, for det er nu med al tydelighed klart, at Cairn ikke er opgaven i Grønland voksen.

Sker der et olieudslip, så vil selskabet kun kunne fjerne 10-20 % af olien. Samtidig undlader selskabet at forholde sig til de særlige problemstillinger, der er ved at foretage olieboringer i Arktis, og foreslår for eksempel at fjerne olie fra is ved at skære store isblokke ud og tø dem op.

Hvis det er det bedste beredskab, så ser det i sandhed sort ud for det arktiske miljø.

Derfor vil jeg gerne bruge lejligheden til at sige tak til de 20 aktivister, der på vegne af os alle trodsede farerne og det arktiske vejr for at stille Cairn til ansvar.