Hvis din vej går forbi Nørreport Metrostation i denne uge, vil du højst sandsynligt opdage, at Greenpeace har fået reklameplads på et af de store billboards på stationen. Billboardet er stillet gratis til rådighed af Clear Channel for vinderen af deres Outdoor Award 2011. Det var reklamebureauet Bates Y&R, der vandt konkurrencen med et billede af tønder med radioaktivt affald.

Vi bruger som regel aldrig penge på reklamer, så vi er glade for at få muligheden for at være synlig på et sted, hvor der passerer 300.000 mennesker dagligt. Og det er spændende at se, hvordan alvorlige budskaber kan fortælles kreativt i et format, som vi ellers aldrig selv benytter.

Billboard på Nørreport