Det virker som om, at der både hos DONG, i regeringen og Folketinget tænkes og handles med to uforbundne hjernehalvdele - én der prioriterer klimabeskyttelse, og en anden der går efter bundlinjen og klejner i statskassen.

17 amerikanske velgørende fonde har meddelt, at de vil ophøre med at investere i selskaber, der arbejder med fossile brændsler -kul, olie og naturgas. For som Ellen Dorsey fra Wallace Global Fund sagde til Politiken (5/ 2): " Hvis man investerer i fossile brændstoffer, investerer man også i klimaforandringer".

Den fundamentale udfordring i klimapolitikken er, at vi kun kan tillade os at afbrænde en fjerdedel af de påviste reserver af fossile brændsler - og herunder kun en tredjedel af oliereserverne og halvdelen af naturgasreserverne - hvis målet om at stigningen i den globale middel-temperatur skal holdes under to grader.

Det betyder ikke alene, at over halvdelen olie/ gas reserverne skal forblive i jorden, men også at efterforskning efter ny olie og naturgas skal stoppe. Og derfor også at fortsat efterforskning i stigende grad risikerer at blive fejlinvesteringer i takt med politisk vedtagelse af strammere klimamål.

Det er en klima-logik, som nu langsomt erkendes hos pensionsfonde, store virksomheder og i internationale organisationer.

Oliejagt i Nordsøen
På den baggrund er det deprimerende at konstatere, at regeringen støttet af et bredt flertal i Folketinget ufortrødent fortsætter efterforskning og produktion af olie og gas i den danske del af Nordsøen.

Syvende udbudsrunde for nye licenser står for døren, og både staten selv (Nordsøfonden), Mærsk, DONG Energy og andre olieselskaber står klar.

Dette står i et skærende misforhold til, at regeringen har rosværdigt ambitiøse mål for og planer om helt at udfase det danske forbrug af fossile brændsler.

Samme disharmoni findes hos det nu kun 57 procent statsejede DONG Energy, der på den ene side er i front med bygning af havvindmølleparker, men også er et olieselskab på jagt efter olie/ gas.

Et par eksempler til belysning af den danske fossile disharmoni: Statslige indtægter fra harmonisering af beskatningen af fortsat udvinding af olie og gas i Nordsøen indtil 2042 er øremærket til finansiering af den ellers udmærkede Togfonden.

Energistyrelsens " muligt forløb"-prognose for olie/ gas produktionen i perioden 2012-2042 vil føre til et samlet CO2-udslip på godt 1060 millioner tons.

Et bidrag til atmosfæren fra afbrænding af 287 milliarder liter olie og 114 milliarder m3 naturgas, som man burde lade forblive i undergrunden.

DONG Energy har som mål at fordoble deres olie/ gas-produktion i perioden 2012 til 2020. Det svarer til er en samlet mængde olie og gas på omkring 1860 PJ i de otte år - olie og gas som burde forblive i undergrunden.

Hvis man antager en fordeling som i Skatteministeriets " muligt forløb" (70 procent olie/ 30 procent naturgas), så bliver det samlede CO2-udslip ved afbrænding heraf cirka 128 millioner tons CO2.

Det er næsten 10 gange mere end den samlede CO2-reduktion på 13,2 millioner tons, som DONG lover at levere i samme periode -med målsætningen om 60 procent CO2-reduktion i 2020 i forhold til 2006.

DONGs sorte side
Derudover har DONG et mål om i 2020 at råde over reserver af olie/ gas, der er mindst 10 gange større end produktionen i 2020.

Det vil føre til yderligere udledning af mindst 210 millioner tons CO2 -efter 2020.
Det virker som om, der både hos DONG, og i regeringen og Folketinget tænkes og handles med to uforbundne hjernehalvdele - én der prioriterer klimabeskyttelse og en anden der går efter bundlinjen og klejner i statskassen.

Grøn omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi skal ikke finansieres med indtægter fra fortsat sort produktion og eksport af fossile brændsler. Grøn omstilling skal ikke finansieres med indtægter fra fortsat sort produktion.

Kommentaren er bragt i Arbejderen den 8. februar og kan læses HER.