Det kystnære fiskeri har gennem generationer sikret arbejdspladser og et aktivt lokalt miljø.
Jeg vil gerne give et EU- perspektiv på det kystnære fiskeri. Et område vi i høj grad debatterer i Europa-Parlamentets fiskeriudvalg.

Definitionen på fiskeri i lille målestok er omdiskuteret i EU. En bred definition favner bedst de forskellige karakteristika, som varierer fra land til land og kyst til kyst. En smal definition gør det lettere at håndhæve regler og vurdere, hvem der kan defineres som 'small-scale'. Rent juridisk er der i lovteksten for den eksisterende europæiske fiskerifond en definition, der siger, at fiskeri i lille målestol er fiskeri foretaget af fartøjer med en længde på under 12 meter, der ikke bruger trukne redskaber såsom trawl. I forhold til kontrol er de små fartøjer i udgangspunktet undtaget for specifikke regler vedrørende eksempelvis logbog.

Cirka 84% af de europæiske fartøjer er under 12 meter. Disse fartøjer står for cirka 30% af landingerne i værdi og 9% i omfang og 40% af de beskæftige i sektoren.

I forbindelse med den tiltrængte reform af fiskeripolitikken har Europa-Parlamentet lige vedtaget en rapport om kystfiskeri i lille målestok og ikke-industrielt fiskeri. Det er udtryk for et bredt kompromis og ikke lovgivning. Et vigtigt budskab i denne rapport er netop anerkendelsen af, at dette fiskeri har nogle specifikke behov og forudsætninger - at der ikke findes "one size fits all" - hvilket jeg også understregede i ændringsforslag.Jeg bakker op om, at der i den fælles fiskeripolitik tages hensyn til de specifikke forhold som gør sig gældende for de små fartøjer. Jeg mener, at beslutningen om, hvorvidt ordningen med omsættelige kvotaandele skal anvendes, og hvilke segmenter af fiskerflåden, der skal omfattes af denne ordning, bør overlades til medlemsstaterne. Der tegner sig et flertal for dette både i Parlamentet og Rådet.

I Parlamentet peger det i den retning, at der kan dannes flertal for, at den fælles fiskeripolitik skal fremme beskæftigelsen i og udvikling af kystsamfund og dække de særlige problemer for det mindre, kystnære fiskeri. Det glæder mig.

Jeg støder ind imellem på den kritik, at EU har behandlet det kystnære fiskeri uretfærdigt, da de ikke får en fair andel af kvoterne. Her vil jeg gerne understrege, at dette intet har med EU at gøre. I EU distribueres de overordnede kvoter, men det er de enkelte medlemslande, der bestemmer, hvordan kvoterne fordeles.  

Jeg arbejder for, at der ikke kan gives direkte penge til fornyelse af flåden gennem fonden. Midlerne skal i højere grad anvendes til at sikre den marine biodiversitet, skabe grøn omstilling, innovative fangsmetoder og forbedre datagrundlaget for fiskeripolitikken og den videnskabelige rådgivningDet kystnære fiskeri er vigtigt i Danmark. Jeg har den klare holdning, at det ikke er enten eller med industrielle fiskeri og det kystnære fiskeri. Jeg mener, at begge dele skaber vigtig værdi for Danmark både i forhold til beskæftigelse og vækst. Det er behov for et specifikt fokus på det kystnære fiskeri.

Det er en afgørende tid i EU nu for fiskeripolitikken. Jeg tror, at der kan findes bæredygtige fælleseuropæiske løsninger. Det kæmper jeg blandt andet for gennem den tværpolitiske gruppe 'fish for the future', hvor parlamentarikere fra højre til venstre er enige om, at en grøn fiskeripolitik er nødvendig både for beskæftigelsen i sektoren og for miljøet.