For under en måned siden kick-startede Greenpeace en underskriftindsamling mod Shells ekstremt risikable planer om at bore efter olie i Arktis. Efter vi i 2010 aktivt begyndte at protestere mod olieboringer i Arktis, er det blevet tydeligt, at verdens olieselskaber kun har en ting på hjernen – profit. På trods af de accelererende klimaforandringer og advarsler fra en lang række forskere om risiciene og konsekvenserne af et arktisk olieudslip, så fortsatte olieselskaberne, som om der ikke var nogen problemer i syne.

Shells boreskib Noble Discoverer, der har revet sig løs fra sit anker og er gået på grund

I år lancerede den første af de største, Shell, så sit indtog i Arktis. Med en ekstremt kostbar og omfattende plan vil Shell i løbet af de næste år dække det sårbare Arktis til med boreplatforme, der på bekostning af den fantastiske natur i det kolde nord, skal dække det evigt stigende behov for at fylde mere og mere benzin på de større og større biler – et stigende behov, som er dybt problematisk og som må håndteres, men som verdens regeringer konsekvent lukker øjnene for.

Vi har forsøgt at råbe Shell og verdens regeringer op alene. Vi har forsøgt at gøre dem opmærksom på, at vi har kurs mod katastrofen. Ikke nok med at boreplatformene konstant vil pumpe skadelige kemikalier ud. Kaptajnerne skal også febrilsk forsøge at manøvre uden om den evige strøm af isbjerge, hvor bare en enkelt kollision kan forårsage en oliekatastrofe, hvis lige vi aldrig har set og som reelt kan vise sig at være det sidste søm i nogle af de ikoniske arktiske arters ligkiste.

Aktion mod Shell i København

Greenpeace er ikke en organisation der bare giver fortabt, men når målet er at overbevise nogle af verdens mægtigste regeringer og selskaber om, at de skal lade det såkaldt sorte guld blive i jorden, så kan Greenpeace ikke vinde kampen alene. Der er brug for, at folk over hele kloden presser politikere og virksomheder til at tænke længere end næste års regnskaber, hvis vi skal forhindre, at et af de sidste steder på kloden, som endnu ikke er ødelagt af den evige jagt på profit, falder i hænderne på de globale olieselskaber. Selskaber, der i årtier har hærget over det meste af kloden med forfærdelige følger for mennesker og natur.

Derfor lancerede Greenpeace den globale kampagne Save the Arctic. Vi håbede, at vi herigennem kunne få folk til at støtte op om vores kampagne og være med til at presse selskaber og politikere. Hvis vi bare er nok, er det kun et spørgsmål om tid, før vi vinder. Men efter vi lancerede kampagnen, har den nærmest fået sit eget liv. Mens vi har fortsat vores pres på Shell, så har kampagnen spredt sig meget længere, end vi troede muligt. 

På under en måned har over en million mennesker støttet op om, at vi ikke skal overlade Arktis til destruktive olieboringer. En million mennesker på en måned - det svarer til, at næsten 35.000 hver dag har tilsluttet sig kravet. Jeg må indrømme, at jeg undervejs har tvivlet på, om det var muligt, at stoppe Shell og de andres amokløb mod Arktis. For olieselskaberne er lugten af olie det samme som en rød klud foran en tyr, og det kræver alle vores kræfter, hvis vi skal stoppe deres ødelæggende færd.

Men hvis vi fortsætter i det samme tempo, er jeg pludselig ikke længere i tvivl om, at vi kan opnå noget helt unikt. Når kampen skal stå om vores planet, har det tidligere vist sig, at hvis vi står sammen, så kan vi opnå hvad der tidligere har virket uopnåeligt. Lad ikke det at vi nu er en million få os til at stoppe op. Lad ikke tallet i sig selv være målet. Lad det i stedet anspore os til at sætte hastigheden op. Hvis vi gør det, er det kun et spørgsmål om tid før olieselskaberne bukker under og når det sker, vil vi alle have bidraget til at opnå en af de sejre, som man vil snakke om i generationer fremover.