Jeg hedder Mads Obitsø Thomsen og er frivillig i Greenpeaces lokalgruppe i København. Måske tænker du, at det er på tide at rulle ærmerne op og gøre noget aktivt for miljøet, men du er ikke sikker endnu. Måske har du allerede haft lyst til at blive frivillig i Greenpeace i lang tid, men du tænker at det ikke lige er din kop te at klatre på høje skorstene eller sejle gummibåde rundt i Arktis. Måske tænker du på hvad man ellers kan lave som frivillig i Greenpeace.

Det tænkte jeg i hvert fald på, før jeg mødte gigant-organisationen første gang, så derfor vil jeg dele min personlige Greenpeacehistorie med dig. Så får du måske svar på nogle af de spørgsmål, du går rundt med.

Jeg flyttede til København i september 2010. En 20 år gammel lykkeridder fra Jylland, på jagt efter arbejde og nye indtryk. Jeg gik i gang med min jobsøgning med ildhu og fandt et stillingsopslag fra Greenpeace om at blive gadehverver. Jeg havde godt hørt om Greenpeace før, godt nok kun fordomme og løse historier, men jeg vidste da at der var noget med hvaler og global opvarmning gemt i det. Efter 2 måneders jobsøgning uden resultat fandt jeg opslaget igen. Jeg valgte at søge det denne gang, men regnede ikke med at få jobbet. Jeg var jo hverken miljøbevidst eller hippie!

Jeg blev kaldt til samtale og tænkte jeg hellere måtte finde ud af, hvad det egentlig var jeg var gået ind til, så jeg åbnede www.greenpeace.dk og læste alle kampagnerne igennem. Med ét var jeg fanget. Det hele gav jo fantastisk god mening og handlede om meget mere end hvaler. Ja, omfanget virkede nærmest for stort til at jeg kunne overskue det hele på en enkelt aften. For første gang fik jeg en fornemmelse for størrelsen og hastigheden af miljødestruktion verden rundt og følte jeg blev nødt til at handle!

Jeg tog til samtale, fik jobbet og startede ugen efter som gadehverver. To uger senere var jeg til mit første frivilligmøde og en helt ny verden åbnede sig. Jeg blev mødt af så mange positive, rare ildsjæle, der alle sammen kæmpede for den samme sag. Dén sag jeg selv lige havde opdaget. Tingene gik lige pludseligt rigtigt hurtigt. Jeg blev aktivist og når jeg ikke var på arbejde var jeg for det meste at finde på kontoret. Der var hele tiden et eller andet at lave. Den ene weekend samlede jeg underskrifter imod en gifttransport, den næste cyklede jeg rundt i hele København og satte klistermærker på truede ål i CO-OP's butikker. Lige nu er jeg i gang med at arrangere en farverig demonstration til det verdensomspændende initiativ Moving Planet sammen med en håndfuld andre frivillige. Vi er i gang med at mobilisere så mange mennesker som muligt på cykler, rulleskøjter, longboards, gåben, kørestole og andre former for CO2-fri transport. Vi skal samles den 24. september for at vække opmærksomhed om klimasagen igen og få flyttet planeten væk fra fossile brændsler og ind i en fremtid baseret på vedvarende energi!

Siden jeg startede som frivillig, har jeg lavet masser af forskellige ting. Jeg har været i udlandet flere gange, bl.a. i forbindelse med en stor aktion i Belgien. 170 aktivister i jakkesæt, der blokerer indgangen til European Business Summit - et af verdens mest indflydelsesrige forretningsmøder - for at protestere imod de magtfulde lobbyister, der vil gøre alt hvad de kan for at stoppe ambitiøse klimamål i EU. Jeg har været i Norge for at uddele information omkring det statsejede Statoils engagement i tjæresandsudvindingen i Canada til bl.a. medarbejderne af Statoil, der ikke alle vidste, hvad deres arbejdsplads egentlig lavede. Jeg har været i Skotland for, klædt ud som isbjørn, at lede efter beredskabsplanen hos et af de mest dumdristige oliefirmaer, der findes i dag. Cairn Energy er som de eneste begyndte at bore efter ny olie i Arktis, et af de sidste uberørte steder på jorden. Her udsætter de sætter mennesker, dyr og natur for risikoen for et olieudslip, der ikke kan stoppes og ikke kan ryddes op efter. Jeg har brugt en uge på Bornholm i et sommerhus med de mest fantastiske mennesker i forbindelse med Folkemødet. Jeg var en af butlerne, der gik rundt og delte paraplyer ud til politikerne og forlangte en 100 % vedvarende energifremtid for Danmark.

Oven i det hele er jeg blevet en del af vores foredragsholdergruppe og tager frivilligt rundt i hele landet og fortæller folk om Greenpeace.

Mads møder klima- og energiminister Lykke Friis til Folkemødet på Bornholm.


Foruden virkeligt at have en følelse af at gøre en forskel og at jeg bruger min tid på den bedste måde, jeg kan forestille mig, har jeg også fået en masse stærke venskaber og en kæmpe omgangskreds. Det endda foruden alle de evner, jeg har tillært mig, kurser, jeg har deltaget i og erfaringer, jeg har gjort mig.

Jeg kan kun anbefale at blive frivillig. Jeg har stadig kun gode oplevelser i bagagen og de dårlige oplevelser til gode.