I Politiken i dag fremgår det, at fødevareminister Mette Gjerskov vil lave et forbud mod bundtrawl på samtlige sten- og boblerev i de områder som er beskyttet under EU's habitatdirektiv.

Det kan virke paradoksalt, at de ikke er beskyttet endnu, men faktum er, at det i dag er helt lovligt for en trawlfisker at trække sit store tunge bundtrawl lige ret igennem et stenrev, der af de danske myndigheder ellers er udpeget som beskyttelsesværdigt.

Greenpeace har arbejdet for at beskytte stenrev imod bundtrawling i mange år – så det er en virkelig god dag i dag!

Men der er ingen roser uden torne – ikke i hav- og naturpolitik i hvert fald.

I artiklen fremgår det, at der skal etableres en bufferzone på 240 meter rundt om revene. Helt praktisk kommer det til at betyde, at de i forvejen ganske små beskyttede områder – Natura 2000-områderne – inddeles yderligere i små kasser, hvor der ikke må fiskes med bundtrawl.

Denne tilgang med bufferzoner er meget uambitiøs, og vil efter min bedste vurdering måske beskytte stenrevene imod direkte ødelæggelse, men vil aldrig nogensinde give de ønskede effekter for det samlede økosystem – eller for biodiversiteten. Yderligere vil det også blive meget svært at kontrollere, at fredningen overholdes.

De danske havområder er i sådan en sørgelig forfatning, at der ikke er brug for små tiltag som dette. Bundtrawlsfiskeri er en af de største trusler imod den danske marine biodiversitet, så at sætte himmel og hav i bevægelse for at beskytte små frimærker rundt omkring vil svare til at prutte i et boblebad.

Det er faktisk heller ikke i tråd med EU guidelines på området. I guidelines til medlemsstaterne skriver EU, at små og spredte områder bør undgås, at Natura 2000-områderne bør være store nok, og bør omfatte en bufferzone, så fartøjer ikke kan sejle ubemærkede ind i området. Det beskyttede område plus bufferzonen skal udgøre de "kontrollerede farvande". Så EU arbejder med en bufferzone – men en bufferzone uden om hele det beskyttede område, ikke inde i områderne. Så når Danmark begynder at lave beskyttede områder inde i beskyttede områder – så hænger det slet ikke sammen.

En sådan tilgang vil også betyde, at kontrollen af beskyttelsen bliver utrolig svær, hvis ikke umulig at løfte.

For eksempel har Greenpeace afsløring af systematisk ulovligt fiskeri i et beskyttet område i Kattegat vist, at fiskerikontrollens værktøjer til at kontrollere fiskeri i beskyttede områder lader meget tilbage at ønske. Det beskyttede område i Kattegat er mange gange større end de små firkanter, der foreslås uden om stenrevene.  

Men det er en meget god dag i dag, fordi der for første gang er en reel politisk vilje til at leve op til de forpligtigelser Danmark har. Og det er på tide. Mange danske fiskearter er forsvundet fra for eksempel de indre danske farvande som følge af fiskeri. Kattegat, der tidligere var et produktivt havområde for arter som kuller, sej og hvilling, er blevet fuldstændig nedfisket, og torsken er på samme vej. Ingen af de marine naturtyper Danmark skal beskytte under EU's habitatdirektiv har en sund og god natur.

Men der skal godt nok mere til. Som det første kunne man forbyde trawlfiskeri i alle de marine Natura 2000-områder, udpege yderligere områder, der skulle beskyttes under EU havstrategidirektiv og satse meget mere på de fiskerier, der fanger fisken på den mest bæredygtige måde for havbund, natur og miljø. Det vil betyde et skift fra trawlfiskeri til fx garn, tejner og kroge – men det er et skift, der er nødvendigt.