Hvis energiaftalens reduktionsmål skal indfries, må regeringen finde CO2-besparelser hos sektorer som landbrug, transport og affald.
Med regeringens ambitiøse energi- og klimapolitiske mål er der sket et paradigmeskift i forhold til den tidligere regerings linje.

Regeringen arbejder for en omstilling af vores energisystem til 100 procent vedvarende energi i 2050 - og allerede i 2035 for el- og varmesektoren. Den tidligere regering sagde, at den havde en vision om, at Danmark skulle være uafhængig af fossile brændsler i 2050, men ville alligevel ikke afvise kulkraftværker med CO2-lagring (CCS).

Regeringen har vedtaget en række selvstændige nationale mål, hvor den tidligere regering kun respekterede nationale mål udstukket fra EU.
Regeringen vil gennemføre en grøn omstilling ved at opfylde klimamålene udelukkende med hjemlige reduktioner. Den tidligere regerings strategi var at opfylde målene kortsigtet og billigst muligt gennem udstrakt brug af kreditter fra mere eller mindre tvivlsomme CDM-projekter i udviklingslande.

Disse markante forskelle i strategi- og ambitionsniveau mellem den tidligere og den nuværende regering er fortsat en realitet, selvom der nu er indgået et bredt energiforlig.
Derfor er det meget sandsynligt, at regeringen må satse alene på Enhedslisten for at få flertal bag den klimaplan, som den nu er gået i gang med at udarbejde.

Regeringen har i regeringsgrundlaget forpligtet sig til, at det samlede udslip af drivhusgasser i 2020 skal være reduceret med 40 procent i forhold til 1990.
Med opfyldelse af energiaftalen af 22. marts vil man i 2020 kun have nået en reduktion på 34,1 procent - svarende til en reduktion fra 69,3 mio. ton i 1990 til 45,7 mio. ton i 2020.

Der mangler altså knapt 6 procent-point eller en yderligere reduktion på 4,1 mio. tons i 2020.
Denne manglende reduktion skal regeringen i klimaplanen finde primært i non-ETS-sektorerne - landbrug, transport og affald. Og her er der nok ikke megen hjælp eller støtte at forvente fra oppositionen.

Danmark har et bindende mål for non-ETS sektoren - 20 procent reduktion i 2020 i forhold til 2005 - med EU's eksisterende reduktionsmål på 20 procent i forhold til 1990.
Det betyder, at non-ETS-sektorens udslip gradvist skal nedbringes fra 2013, så det i 2020 er nede på 29,6 mio. tons.Men med energiaftalen nedbringes non-ETS sektorens udslip i 2020 kun til 31,5 mio. ton. Der er altså en manko i 2020 på 1,9 mio. ton.

Det betyder, at regeringen i den klimaplan, der skal sikre de manglende 4,1 mio. tons for samlet at nå 40 procent reduktion i 2020, intet problem får med at opfylde det nugældende bindende non-ETS-mål.

6. juni 2012 Tabel 1

Men da regeringen i EU arbejder for, at EU's reduktionsmål i 2020 unilateralt skal hæves fra 20 til 30 procent, så bør regeringen allerede nu i klimaplanen sikre, at man vil kunne opfylde det skærpede bindende mål for non-ETS-sektoren, som vil blive følgen heraf.

Det skønnes, at et nyt byrdefordelt non-ETS-sektormål for Danmark vil blive 26 procent (25-27 procent) i 2020 i forhold til 2005 (op fra de nugældende 20 procent). Udslippet skal derfor nedbringes til 27,4 mio. tons i 2020, hvorved non-ETS sektorens manko i 2020 bliver 4,1 mio. tons. Dette er interessant nok det samme, der mangler for at nå en 40 procent samlet reduktion i 2020 i forhold til 1990.

6. juni 2012 Tabel 2

Med andre ord, så kan et skærpet non-ETS-sektor-mål på 26 procent i 2020 (i forhold til 2005) opfyldes samtidig med, at 40 procent-målet opfyldes, hvis hele mankoen på 4,1 mio. ton i 2020 hentes i non-ETS-sektoren.

Et godt udgangspunkt for regeringens arbejde med klimaplanen og en klimalov.

 

Bragt i Altinget 7. Maj