G20 har endnu engang vist sig ude af stand til at forfølge denne grønne udvikling, som verdensøkonomien og miljøet har så hårdt brug for. Der blev på mødet kæmpet om valutaer og handel, mens man ignorerede beslutninger om den nødvendige grønne energirevolution, der kan skabe arbejdspladser, nedskære emissionerne og dermed dæmme op for en anden global krise – de menneskeskabte klimaforandringer.

G20 anvender blomstrende vendinger til at dække over dybe forskelle i synet på den nødvendige økonomiske politik, men det hjælper intet i forhold til at afhjælpe fattigdommen eller redde klimaet.

G20-lederne har ikke indfriet løfter afgivet på tidligere møder – bl.a. løfterne fra mødet i september 2009 i Pittsburg om at udfase subsidier til fossile brændsler og gentagelsen af Gleneagles-løftet om mere bistand til de fattige lande, især til afrikanske lande. Seoul-mødet negligerede disse presserende globale opgaver. Dem, der de seneste år har haft travlt med at begrave FN-systemet for i stedet at sætte deres lid til et magtfuldt G20, må i dag have en meget dårlig smag i munden.

G20-mødet “ noterer sig” kun, hvad FN’s generalsekretærs High-level Advisory Group om klimafinansierings rapport fra 5. november viser, mens G20-lederne intet konkret gør i forhold til at levere på løftet om at tilvejebringe de 100 milliarder USD per år i 2020 i klimastøtte til de fattige lande. G20-mødet er ikke i nærheden af blot at levere ansatser til en køreplan, for hvordan det kan opnås.

Det Internationale Energiagentur, IEA, har netop vurderet, at hvis de fossile subsidier blev elimineret frem til 2020, ville det resultere i en reduktion på to milliarder ton CO2 svarende til små 6% af de globale, energirelaterede CO2-emissioner.