Vi har lige sat en verdensrekord for flest kommentarer på en enkelt Facebook-post under 24 timer! Vi fik ikke mindre end 80.000 kommentarer på mindst elleve sprog på vores Facebook Unfriend Coal side.

I mellemtiden, har Facebook mindre end otte dage tilbage inden Jordens Dag til at erklære sig grønne. Virksomheden laver et prisværdigt arbejde med energieffektivitet i deres store datacentre, men strømmen kommer stadig fra beskidt kul og farlig atomkraft – og de har ingen planer om at flytte over til ren, sikker vedvarende energi.

En medarbejder fra Guinness World Records i London vil kontrollere og godkende kommentarerne om en uge eller deromkring. Så bliver vores verdensrekord registreret.

At vi nu har denne verdensrekord viser, at folk ønsker, at vores sociale netværk skal blive grønne. Vi Facebook-brugere kræver, at selskabet leder en ny energirevolution ved at forpligte sig til at køre sine datacentre på 100% vedvarende energi, i stedet for kul- og atomkraft.

Tillykke alle sammen, der har kommenteret! Og tak til alle jer, der mødte op og viste jeres engagement i Huset i Magstræde i går. I er alle nu verdensrekordindehavere. Det skal fejres, så husk at fortælle det til dine venner!