Det grønlandske Råstofdirektorat siger nu til grønlands radio KNR, at de har valgt at tilbageholde den beredskabsplan, der skal bruges ved en eventuel oliekatastrofe som følge af Cairns boringer i Arktis, fordi de frygter at Greenpeace med kendskab til tekniske detaljer i planen, vil spolere en eventuel olieoprydning.
Et synspunkt Jørn Skov Nielsen også fremførte da han blev interviewet til Guardian.

Det er en ualmindelig dårlig undskyldning for at holde den grønlandske befolkning hen i uvished. Og sammenkoblingen mellem Greenpeace og hemmeligholdelsen af beredskabsplanerne er et forsøg på grov manipulation.

For det første er kernen i Greenpeace berettigelse netop at værne om miljøet og klimaet. Derfor er det en absurd forestilling, at vi skulle spænde ben for en oprydning af et katastrofalt olieudslip i Arktis. Det ville være en mere nærliggende tanke, at Greenpeace skyndte sig til Arktis og assisterede ved en olieoprydning, som vi har gjort det ved tidligere katastrofer.

Råstofdirektoratets formand Jørn Skov Nielsen, siger til KNR, at han frygter, at hvis Greenpeace får kendskab til en række tekniske detaljer omkring planen, så vil vi udnytte kendskabet til dem. Men vi har ingen interesse i at vide præcist hvilke skibe, Cairn vil bruge eller hvilke telefonnumre der er relevante i en katastrofesituation. Hvad der til gengæld skal ligges frem for offentligheden, det er, hvor meget olie Cairn regner med at kunne fjerne efter et udslip, hvor effektive de forskellige oprydningsmetoder forventes af være, hvilke områder de vil prioritere og hvad Cairn vil gøre, når en eventuel olieforurening når is. Blandt andre den engelske regering har i interne dokumenter understreget, at det er væsentligt sværere at reagere på et olieudslip i Arktis end i for eksempel den Mexicanske Golf, og det understreger kun behovet for at offentligheden kan vurdere Cairns planer og metoder.

Vi er altså ikke ude efter tekniske detaljer, som vi kan bruge til at "forpurre" oprydningen, men oplysninger der er essentielle for at vurdere, hvor slemt et udslip vil være.  Oplysninger som burde være tilgængelige, så grønlænderne ved hvad de har med at gøre, når de taget stilling til om en boring udfor deres kyst er ønskværdig eller ej.

Da Greenpeace i marts for anden gang søgte om aktindsigt i beredskabsplanen, understregede vi, at vi forstår, at man tilbageholder enkelte dele af planen. Men det er ikke nogen grund til at tilbageholde hele planen, som Råstofdirektoratet desværre har valgt at gøre.