Kelly Newman fra University of Alaska © Jiri Rezac / Greenpeace

 

Jeg har været i kløerne på en forsker her midt i den arktiske is. Kelly Newman er akustiker, en videnskabskvinde med speciale i studiet af lyd fra University of Alaska. Med hydrofoner har vi været ude i gummibåde og lavet lydoptagelser til Kellys forskning. Det foregik langs iskanten her i Tjukterhavet dybt inde i Arktis – kun få sømil fra det sted, hvor Shell planlægger at bore efter olie denne sommer.

Før vi begyndte vores rejse i det nordlige Stillehav gennem Beringshavet og hele vejen op til Arktis, gav vi Kelly Newman et kald. Kelly var ombord på Esperanza tilbage i 2007, hvor vi foretog vores første dyk med ubåd omkring Pribilof og Chemchug Canyon. Vi spurgte hende, om hun kunne komme ombord med os, hvis det var hende til nogen hjælp.

Kelly arbejder på sin ph.d. og hendes forskning er koncentreret omkring spækhuggere. Hun har mere end 2.400 timers lydoptagelser fra Beringshavet, herunder en samling af forskellige kald fra spækhuggere, der normalt lever omkring Pribilof-øerne.

Kelly ønsker at se, om hun kan få optagelser af de samme kald, som hun kender fra Beringshavet. På den måde kan hun bedre afgøre, om spækhuggerne svømmer ind i områder, hvor havisen er aftaget i løbet af  de senere år på grund af klimaforandringerne. Dette fænomen er blevet observeret i Hudson Bay på østkysten af Canada, men om det samme sker her er endnu uvist. Tidligere har enkelte spækhuggere fra Beringshavet migreret næsten hele vejen syd til Hawaii og nogle nordpå til Beringstrædet.

En anden ting, Kelly ser på, er, om hun kan etablere nogle grundlæggende data om de marine pattedyr, der lever her. Shellflåden rykker snart ind i området for at starte boringer efter olie. Hvis de får de nødvendige tilladelser, selvfølgelig. Kelly er bekymret for, hvordan støjen fra hele boreoperationen vil påvirke dyrene i området. Det gælder især ringsælen, der årligt migrerer gennem de områder, hvor Shell vil bore.

Det var en smuk dag i Arktis. Lad os holde det sådan og ikke lade olie- og fiskeindustrien ødelægge det. Du kan hjælpe med at beskytte Arktis på www.savethearctic.org.

Den finske isbryder, Nordica, midt i havisen i Tjukterhavet © Jiri Rezac / Greenpeace