Koldtvands korallen "Sea Raspberry" fra Tjukterhavet

 

Vi er godt i gang med at udforske havbunden her i Tjukterhavet – lige dér, hvor olieselskabet Shell planlægger at udføre deres arktiske olieboringer denne sommer. Vi er tæt på den sammenhængende del af havisen, og afbrækkede isflager kan ses hist og pist.

Af og til kan vi se Shells isbryder, Nordica, som aktivister fra både Danmark, Sverige, Finland og Tyskland aktionerede imod tilbage i begyndelsen af maj. Vi kaldte den på radioen, da vi udstedte en meddelelse om dykkeroperationer i området. Vi spurgte, hvad de lavede her, når Shell endnu ikke havde fået den endelige tilladelse til at bore. Det ville de ikke svare på.

På vores første dyk til havbunden gjorde vi et overraskende fund. Et stort antal ”Sea Raspberry”-koraller (Gersemia) midt i Shells planlagte borested. Det er, så vidt vi ved, de første forskningsresultater fra undersøiske dyk nogensinde i Tjukterhavet.

Ifølge Shell, er der intet nyt i vores fund. Shell, der hævder at have brugt millioner på undersøgelser i området, siger, at ifølge deres resultater, udgør korallerne mindre end 4 pct. af ”habitatet” (hvilket formodentligt skal forstås som mindre end 4 pct. af biomassen). Og at de i øvrigt har fortalt myndighederne om korallerne. De bekymrede sig imidlertid ikke om at inkludere dem i deres ”environmental impact statement”.

Tre "Sea Raspberry" på bunden af Tjukterhavet i det område, hvor Shell planlægger at udføre deres arktiske boringer

 

Ifølge vores havbiolog ombord, John Hocevar, så er 4 pct. en ganske betydelig del. Havbunden her i området omkring Shells planlagte boringer er flad og uden sten eller andre faste strukturer. Korallerne er et vigtigt levested for havbundens andre dyr og udgør ofte et vigtigt skjulested for larver og fiskeyngel. Både FN og den amerikanske regering anerkender da også vigtigheden af at beskytte koraller.

Koldtvandskorallerne kan blive meget gamle, de er langsomt voksende og er meget skrøbelige. Alligevel mener Shell ikke, at deres boringer vil forstyrre nævneværdigt. Indvirkningerne vil højest være ”lokale” og ”kortvarige”, dvs. de fleste koraller vil komme sig efter seks måneder, hvis de fx rammer dem med deres anker.

Havbunden i dette område af Tjukterhavet er, som jeg tidligere nævnte, meget fin. Sedimentet bliver let hvirvlet op fra bunden. Umiddelbart nævner Shell ikke noget om, om boringerne i sig selv roder så meget op i bunden, at sedimentet potentielt kan begrave korallerne og dræbe dem helt.

Hvad Shell heller ikke nævner noget om er konsekvenserne for korallerne og alle de andre dyr og planter, når der sker et olieudslip. Et olieudslip, som det vi så i Den Mexicanske Golf tilbage i 2010, vil have uoverskuelige konsekvenser og slet ikke være i nærheden af ”lokale” eller ”kortvarige”.

Det er ikke for sent at stoppe Shell! De endelige tilladelser er endnu ikke blevet givet fra Obama-administrationen. Shells egen mangel på kompetence og en stigende utilfredshed med olieselskabet verden over er et skridt i den rigtige retning. Din hjælp er nødvendig, og et godt sted at starte er her, hvor du kan skrive under for en beskyttelse af Arktis.