Går du med en spirrende filmmager i maven, og har du lyst til at lave en kampagnefilm for Greenpeace, så får du nu chanchen. Vi har indgået et samarbejde med Odense Filmfestival om konkurrencen PlayOFF.

Konceptet er enkelt: Du får 48 timer til at lave en film på tre minutter ud fra et tema og med en rekvisit, som bliver bestemt af OFF og Greenpeace, og som først afsløres ved konkurrencens start den 19. august. Resten bestemmer du selv. Filmen kan foregå i Bogense eller Buenos Aires, optages med mobiltelefon eller laves som animationsfilm. Kun fantasien sætter grænsen.

Vinderfilmene bliver udvalgt af OFF’s programchef, filminstruktør Kaspar Munk og generalsekretær i Greenpeace Norden, Mads Flarup Christensen.

1. præmie-vinderen vinder en kontrakt på en Greenpeace-kampagnefilm til nettet og en spændende weekend med frivillige fra Greenpeace.

2. og 3. præmien er en spændende weekend med frivillige fra Greenpeace, hvor du blandt andet kan komme ud og klatre eller sejle i gummibåd.

Tilmeld dig her inden søndag den 14. august 2011.