Marine Stewardship Council, der stå bag mærket for ”bæredygtigt” fiskeri, er ikke glade for, at Greenpeace i en artikel i Politiken har kaldt deres bæredygtighedsmærke for misvisende. Mærkets danske medarbejder, Minna Epps, forsvarer da også både MSC-certificeringen af muslingeskrab i Limfjorden og en evt. kommende MSC-certificering af bundtrawlsfiskeriet efter jomfruhummer i Kattegat.

Det er ifølge MSC beklageligt, at Greenpeace er med til at ”forvirre forbrugerne” og MSC forsvarer sig med, at deres certificering trods alt er bedre end ingenting.

Det er simpelthen forkert. I virkeligheden er det MSC, der skaber forvirring ved at certificere fiskerier som bæredygtige, når videnskaben peger på det modsatte. I flere tilfælde med MSC-certificerede fisk og skalddyr, har forbrugeren velvilligt betalt ekstra for et ”bæredygtigt” produkt, men i virkeligheden forholder det sig lige modsat.

MSC ender med at stå i vejen for de bedste fiskerier ved at certificere dårlige fiskerier som bæredygtige. MSC kan også blive skyld i, at alternative mærkningsordninger, fx for skånsomt fiskeri, ikke kan få fodfæste eller politisk opbakning.

For Greenpeace bør et mærke for bæredygtigt fiskeri handle om at sikre en sund havnatur til gavn og glæde for fremtidige generationer. Det synspunkt kan man for tiden ikke finde hos MSC.

Problemet er ofte bundtrawl

MSC har ingen problemer med at certificere bundtrawlsfiskerier som bæredygtige, selvom et af MSC’s principper for at opnå en certificering er, at fiskeriet skal drives på en sådan måde, at det økosystem, som det er afhængigt af, bevarer sin struktur, produktivitet, funktion og mangfoldighed.

Der er efterhånden en lang række videnskabelige artikler, der dokumenterer, at fiskeri med bundslæbende redskaber ikke lever op til netop dette princip. Senest i en rapport fra DTU Aqua, der også bliver omtalt i artiklen i Politiken. Her fremgår det, at:

”Fiskeri med bundslæbende redskaber anses for at være en af de væsentligste, menneskeskabte påvirkninger af havbunden og den tilknyttede flora og fauna.”

Bundtrawl er i langt de fleste tilfælde også et af de værste redskaber, hvis man kun ønsker at fange én bestemt art. Trawlet diskriminerer ikke mellem ønskede og uønskede fangster, og derfor ryger alt med op på dets vej.

Den uønskede fangst ryger tilbage i havet – i langt de fleste tilfælde dødt. Dette vil især gøre sig gældende med jomfruhummerfiskeriet i Kattegat, hvor næsten 9 ud af ti fangede torsk fra den truede bestand af Kattegattorsk smides ud i havet igen – døde. Men bundtrawlsfiskeriet generelt har ifølge en ny rapport fra DTU Aqua store problemer med udsmid.

Greenpeace står ikke alene med kritikken af MSC-mærket. Certificeringen af muslingeskrabet i Limfjorden er også blevet kritiseret af Danmarks Naturfredningsforening. Nogle fiskere mener, at MSC er en kniv i ryggen på de danske kystfiskere, og heller ikke internationalt går MSC fri for hård kritik.

MSC kender udmærket godt til problemerne med mange af deres certificeringer, så de kunne jo sådan set bare træffe det åbenlyse valg, at hvis deres mærke skal sikre sig troværdighed, så er der visse fiskerier, som ikke kan certificeres som bæredygtige. Det er faktisk så enkelt.

MSC kan meget vel give Greenpeace og andre skylden for deres mærkes stigende utroværdighed, men i sidste ende er ansvaret deres eget.