20. januar 2014

" I hele området kunne man lugte olien og kemikalierne. Træerne var døde og ligegyldigt hvor man gik hen var der et olieudslip."

Måske kun en lille sejr for Arktis, men… En sejr, som forhåbentligt vil ændre livet for et af de mest udsatte folk i Arktis. Det russiske olieselskab LukOil er nemlig lige blevet dømt til at betale en bøde på 20 millioner dollars for selskabets mange, mange olieudslip i Komi-regionen i den nordlige del af Rusland.

Jeg var selv for første gang i Komi i foråret i 2012, og når jeg tænker tilbage på det, kan jeg stadig genkalde mig den følelse af håbløshed og skyld, som fyldte mig.

Håbløshed, fordi det var så massivt. I hele området kunne man lugte olien og kemikalierne; træerne var døde, og ligegyldigt hvor man gik hen, var der et olieudslip. Alle fiskene var væk, og man kunne med det blotte øje se olien på flodernes overflader – de samme floder, hvor de lokale hentede deres drikkevand.

Skyld, fordi jeg kunne rejse væk igen. De søde mennesker, som lukkede mig ind i deres hjem og delte deres mad mig, havde ikke samme luksus. De var stavnsbundet til området, da man i Rusland ikke bare må forlade sin region – og slet ikke, når man er en del af et oprindeligt folk. Det betød, at de fleste enten kunne vælge at sulte eller arbejde for de selvsamme olieselskaber, som ødelagde deres land, deres natur og deres levebrød.

Bøden til LukOil gør ikke alt det godt igen, og jeg og Greenpeace stiller os selvfølgelig ikke tilfredse før olieselskabernes hærgen er stoppet. Men det er et signal om, at de lokale myndigheder ikke for altid vil forsætte med at ignorere sit folks lidelser og forhåbentligt fortsætter med at stille olieselskaberne til ansvar for deres ødelæggelser.

Det betyder, at når jeg tænker tilbage på mine besøg til Komi, vil håbløsheden og skylden til dels være afløst af en tro på fremtiden.