Brugen af biomasse til energi bringer ofte os grønne organisationer i et dilemma. Vi mener, at biomassen har en vigtig rolle at spille, når vi over de næste år skal blive fri for kul i vores energisystem. Men vi ser også, at de aktører blandt myndigheder og i den private sektor, som skal drive denne udvikling fremad, ikke har tilstrækkelige ambitioner, når det gælder biomassens miljømæssige og sociale bæredygtighed.

Dette er en kæmpe udfordring. For vi kommer ikke udenom at bruge biomasse. Like it or not. Den er et vigtigt overgangsbrændsel på vejen mod at blive fri for fossile brændsler. Dette skriver vi med den største forsigtighed - for biomasse, der kan leve op til krav om bæredygtighed, er en begrænset ressource.

Men der er ingen vedtagne kriterier for bæredygtigheden. EU har spillet fallit. Kommissionens arbejde med at etablere fælles bæredygtighedskriterier for fast biomasse er kuldsejlet, inden et udkast til kriterier overhovedet er offentliggjort. Så er der industrien. De Europæiske energiselskaber har i flere år arbejdet på et sæt bæredygtighedskriterier og en certificeringsordning, men de har ikke sikret sig en bredere opbakning til deres kriterier.

Dette kunne de have gjort ved at fastlægge dem gennem en proces, hvor interessenter fra såvel myndigheder, virksomheder og civilsamfundet havde deltaget - på lige fod.

2. december 2013

Vi kommer ikke uden om biomasse som en overgangsløsning til at gøre os fri fra fossiler. Men der er brug for, at Danmark indfører kriterier for bæredygtigheden, der sikrer, at biomassen ikke skader klima, natur og mennesker.

 

Nationale kriterier er nødvendige nu.

Begge ting er en skam. Vi havde set frem til fælles EU-kriterier for fast biomasse, da sådanne kriterier ville sikre ensartede standarder i hele EU.

Men der er nu ingen vej udenom. Danmark må følge Holland, Belgien og England og etablere nationale kriterier for bæredygtig biomasse. Det er den eneste vej, hvis vi vil sikre, at biomasse - som mange steder faktisk allerede fylder de danske hjem med lys og varme - ikke skader klima, natur og mennesker.

For at vi som grønne organisationer kan være med til at kalde biomassen for bæredygtig, må den som minimum leve op til følgende overordnede krav:

•    Biomassen skal kun bruges som brændsel til energi, hvor der ikke er andre vedvarende energi-alternativer. Derfor skal biomasse til el og varme betragtes som et overgangs-brændsel. Et overgangs-brændsel der på kort sigt skal erstatte kul på de kraftvarmeværker, som ikke kan skrottes i den nærmeste fremtid, men som samtidig - på længere sigt - skal erstattes af andre vedvarende energikilder. Vi kan nemlig godt dække vore behov for el og varme med vind, sol og geotermi. Men disse teknologier tager længere tid end biomasse at få integreret i vores energisystem. Det er således vigtigt, at en udfasning af biomassen bliver tænkt eksplicit igennem i forbindelse med indfasningen af den! Projektet skal simpelthen have en exit strategi.

•    Biomasse er reelt ikke er et CO2-neutralt brændsel. Brug af biomasse til energi skal reducere CO2-udledningen med minimum 70 % i forhold til kul. Carbon-gæld og ILUC-effekter skal inkluderes heri, og netto-reduktionen skal være realiseret indenfor 20 år, vurderet på skovsystemet. Indtil man er blevet enige om et troværdigt system til at redegøre for carbon-gæld og ILUC-effekter, skal man håndhæve forsigtighedsprincippet. Dette kan man gøre ved at identificere de typer af biomasse, der har mindst risiko for carbon-gæld og ILUC. Gennem et differentieret afgiftssystem kan man prioritere, at disse bliver anvendt. Biomassen skal endvidere bruges i de installationer, hvor den giver den størst mulige CO2-reduktion. Biomasse skal derfor først og fremmest anvendes til at erstatte kul og ikke naturgas.

•    Kun biomasse i form af trærester, "hjælpetræer” mv. fra forvaltning af ikke-oprindelig skov kan anvendes, og det skal leve op til sociale og miljømæssige kriterier, der som minimum er på niveau med kriterierne for bæredygtig skovforvaltning fastsat under Forest Stewardship Council (FSC).

•    Biomasse fra landbrug kan være rester/biprodukter under forudsætning af, at jordkvalitet og biodiversitet bliver opretholdt – og ILUC effekter bliver undgået. Det kan også være energiafgrøder - men kun, hvis de er dyrket på en måde, så de samtidig tjener formål som natur/semi-natur eller opretholdelse af et godt sædskifte. Det kan for eksempel være slet fra vedvarende græsarealer, hvor der samtidig bliver taget hensyn til biodiversitet eller kløver og lignende fra økologiske sædskifter.

Kort og godt bør regeringen gennem en national køreplan og bæredygtighedskriterier sikre, at vi i Danmark kommer til at bruge mindst mulig biomasse, som er mest mulig bæredygtig i den kortest mulige overgangsperiode. Med ”mindst mulig” mener vi så lidt som muligt, men så man samtidig får afviklet brug af fossile brændsler i det fornødne tempo – og med maksimal prioritering af sol, vind, geotermi og så videre.

Vi ser frem til at samarbejde med myndigheder og industrien om etableringen af de danske kriterier for bæredygtig biomasse.

Debatindlægget er bragt hos Altinget og er skrevet sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd, Verdens Skove, WWF Verdensnaturfonden.