Fire klimaforskere har i et åbent brev argumenteret for, at ny atomkraft er nødvendig i kampen for klimaet. Men de samme klimaforskere ved bedre end de fleste, at hvis verden skal holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur under 2 grader ift. præ-industriel tid – et mål som alverdens regeringer har tilsluttet sig - så skal det globale udslip af drivhusgasser toppe i 2015 og allersenest i 2020.

Men erfaringen med at bygge nye atomkraftværker er, at det oftest tager 10-15 år, og at prisen bliver markant højere end antaget fra start.

Det betyder, at ny atomkraft intet kan levere i de kommende kritiske 10 år, og at de enorme investeringer, som bygning af nye atomkraftværker kræver, ikke vil kunne bruges til det, der faktisk kan reducere udslippet af drivhusgasser inden 2020 – energi-effektivisering og udbygning med vedvarende energi.

14. november 2013

The Mochovce Nuclear Power Plant © Tomas Halasz / Greenpeace

 

To konkrete aktuelle eksempler kan belyse dette.

I 2002 blev det endeligt politisk besluttet, at Finland ville bygge en femte reaktor - Olkiluoto3. Anlægsprisen skulle være 3 mia. euro (22 mia. kroner), og reaktoren ville kunne sættes i drift i 2009, lovede man. Men opførelsen af værket har været plaget af en række fejl og forsinkelser, som betyder, at reaktoren tidligst kan komme i drift i 2016. Det er en forsinkelse på foreløbig 7 år, hvor anlægsprisen nu er steget til 8,5 mia. euro (63 mia. kroner) – altså næsten en tredobling af den lovede anlægspris..

Og samtidig er initiativer til energibesparelser og udbygning med vedvarende energi i Finland stort set gået i stå.

England har besluttet at bygge det første nye atomkraftværk siden 1995. Hinkley Point med to reaktorer til en anslået pris på 26 mia. dollars (144 mia. kroner). Det skal bygges og drives af franske EDF, som har krævet en fast pris for den producerede strøm (en strike price) på 82,1 øre/kWh (92,5 pund/MWh) over 35 år. Det er det dobbelte af den aktuelle engelske elpris. Endnu et eksempel på, at ny atomkraft er milevidt fra at være konkurrencedygtig på energimarkedet, men kræver massiv statsstøtte, som i givet fald ikke kan anvendes på energibesparelser og vedvarende energi.

Spørgsmålet er, om EU Kommissionen vil godkende, at der gives statsstøtte i den størrelsesorden til en 50 år gammel teknologi, der bliver dyrere og dyrere. Det bør den sige nej til.

Dagens 427 eksisterende reaktorer leverer kun 10,4 % af verdens elproduktion – og kun 4,5 % af verdens energiproduktion. Da de fleste reaktorer er bygget i 1970-erne og første halvdel af 1980-erne – og derfor er kommet i pensionsalderen – ville der skulle bygges urealistisk mange nye reaktorer for blot at holde dette dækningsbidrag. Hvis man forudsætter en levetid på 40 år, så ville det kræve, at 120 nye reaktorer skulle kunne idriftsættes i 2020. Og yderligere 205 nye reaktorer i perioden fra 2020 til 2030 - svarende til en ny reaktor hver 18 dag.

En af de 4 klimaforskere – Kerry Emanuel – henviser (Information d. 11/11 2013)til IEA’s World Energy Outlook fra 2012 som dokumentation for hans påstand om, at man på globalt plan ikke kan nå klimamålet uden atomkraft. Men med denne IEA-rapports forudsætninger om vækst i befolkning og BNP har Greenpeace udarbejdet et globalt energiscenario – ”Energy(R)evolution”.

Her dokumenteres det, at det er teknisk muligt og samfundsøkonomisk fordelagtigt at opfylde 2-gradersmålet via energibesparelser og gradvis omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi. Og vel at mærke uden at bygge nye atomkraftværker.

Man kan undre sig over, at de 4 klimaforskere i deres brev overhovedet ikke nævner muligheden for en forstærket indsats for at reducere det fremtidige behov for strøm, men kun diskuterer forskellige teknologier til produktion af el. Ikke mindst fordi den IEA-rapport, som Kerry Emanuel specifikt henviser til, netop fremhæver, at der er markante uudnyttede potentialer for energi- og elbesparelser.

Kerry Emanuel påstår endvidere, at man ikke kan undvære atomkraft som back up for de flukturerende energikilder som vindkraft og solenergi. Men han glemmer, at der også findes ikke-flukturerende vedvarende energikilder som biogas, geotermisk energi, vandkraft og biomasse. Og at man med fleksibelt elforbrug, varmepumper, elbiler, brint og udbygning af eltransmissionen kan tilpasse produktion og forbrug af el fra vedvarende energi.

14. november 2013

Anti Nuclear Rally in South Korea © Jean Chung / Greenpeace

 

Dertil kommer, at atomkraftværker af økonomiske og sikkehedsmæssige grunde ikke kan reguleres op og ned, men skal køre så vidt muligt for fuld kapacitet hele tiden (i grundlast) – og derfor ikke kan levere en fleksibel back-up for vedvarende energi.

Greenpeace har udarbejdet et særligt energiscenarie for EU-27, hvor vedvarende energi leverer 68 % af elektriciteten i 2030 og 97 % i 2050. Og har i rapporten ”Battle of the Grids” analyseret og beskrevet, hvordan den europæiske infrastruktur skal indrettes for at integrere en sådan elproduktion fra vedvarende energi, så alle områder i EU sikres elektricitet hvert minut 24/7.
 
De 4 klimaforskere erkender, at nutidens atomkraft er langt fra perfekt, og er forbundet med reelle problemer. ”Men hvis ikke alternativet er, at vi ikke skal have elektricitet overhovedet, så må vi erkende, at alle energikilder indebærer risici”, som Kerry Emanuel siger.

Men ærlig talt - atomkraftens problemer er af langt alvorligere karakter end problemer med vedvarende energi.

Blandt de største problemer er et uløst affaldsproblem, risikoen for reaktorulykker og faren for spredning af spalteligt materiale til atomvåben.

Der er ikke er et eneste land med atomkraft, der har fundet et sted, hvor man på acceptabel vis kan slutdeponere det højaktive affald fra atomkraft i de op til ¼ million år, som det er nødvendigt.

Selv om sandsynligheden for de helt store reaktorulykker er meget lille, så kan konsekvenserne blive helt katastrofale. Det har vi fået alvorlig forsmag på med ulykkerne på atomkraftværkerne Three Mile Island (1979), Tjernobyl (1986) og Fukushima (2011).
I den ikke afsluttede ulykke i Fukushima med 3 nedsmeltede reaktorer blæste 80 % af det radioaktive udslip heldigvis ud over havet.

På den civile atomkrafts berigningsanlæg kan der også produceres højt beriget uran til atomvåben. Og på oparbejdningsanlæg udskilles fra det brugte reaktorbrændsel plutonium, som også kan anvendes til atomvåben.

Så svaret til de fire klimaforskere er, at vi er helt enige med dem i, at kampen for klimaet kræver den hurtigst mulige udfasning af de fossile brændsler. Men vi er bestemt ikke enige i, at ny dyr, farlig og ikke-bæredygtig atomkraft skal være en del af løsningen.