Natur og dyr i Danmark er under pres. Det viser rapporten ”Danmarks natur 2010 – om tabet af den biologiske mangfoldighed” der offentliggøres i dag af de grønne organisationer i Danmark.

I afsnittet om de danske havområder, som jeg har skrevet, fremgår det, at den biologiske mangfoldighed falder, ålegræsset er forsvundet og iltsvind er et tilbagevendende problem med katastrofale konsekvenser for havets dyr og planter.

Afsnittet om fisk, som Henrik Carl og Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske museum har skrevet, viser, at det ikke går meget bedre for fiskene: Ålen er akut truet, flere torskebestande lider under vedvarende overfiskeri og hajer er i tilbagegang.Og den sørgelige historie stopper desværre ikke her. Vi ved nemlig kun noget om en brøkdel af de fiskearter, der faktisk lever i de danske havområder. Derfor ved vi overhovedet ikke, hvordan det står til med rigtig mange af de fisk, der lever derude i vores hav. Fisk, der er vigtige for hele fødekædens sammenhæng.

Vores lille hval marsvinet ser det heller ikke for godt ud for. Der er ingen overvågning af bifangsten. En optælling fra 2005 viser, at der er grund til bekymring for bestanden i de indre danske farvande og antallet af strandede marsvin stiger.

Når det kommer til havet, viser rapporten altså to ting: Det står skidt til med det, der er viden om, og udover det er der skræmmende lidt data om vores havområder. Og de to ting skyldes en larmende uambitiøs regering, der gang på gang nedprioriterer beskyttelse af naturen og de dyr, der lever der.

Der er endnu ikke formuleret en klar strategi for at vende udviklingen i vores farvande. De EU-direktiver, der forpligter regeringen til at beskytte, bevare og overvåge, vælger den at nøle med og gang på gang vælges de absolut mest uambitiøse målsætninger og virkemidler.

For havet er der kun én vej: Kvælstofbelastningen skal ned, trawlfiskeri skal reguleres og i langt de fleste områder helt forbydes, overfiskeriet skal stoppes, og der skal oprettes fuldt beskyttede områder på havet, hvor dyr og planter kan få lov at kommer sig efter årtiers rovdrift og industripolitik.