I badetøj smurte omkring et dusin Greenpeace-aktivister sig ind i beskidt og farlig olie for at tage imod deltagerne ved World Energy Congress (WEC), der startede i går i Montreal, Canada. Omkring 60 aktivister fra Greenpeace var mødt op for at fortælle deltagerne, at verden har et desperat behov for, at vi ligger udvindingen af olie og andre fossile brændstoffer bag os, og i stedet udvikler mere grøn og bæredygtig energi.

© François Pesant / Greenpeace

Greenpeace er ikke alene med budskabet til de 5.000 konferencedeltagere, der er mødt op fra regeringer, industrien, internationale organisationer, universiteter og industrielle sammenslutninger. Sammen med 27 andre organisationer havde Greenpeace arrangeret en demonstration, der med flere hundrede børn, unge og gamle benyttede lejligheden til at bede verden om at ”go beyond oil”.

httpv://www.youtube.com/watch?v=U72t-hJ1NDY


Demonstrationen i Canada er blot det seneste begivenhed i kampen for at stoppe grådige internationale olieselskaber i deres higen efter klodens sidste dråber olie i Arktis. For under to uger siden klatrede fire aktivister fra Greenpeace op på ’vildkatten’ Cairns borerig, Stena Don, i Baffinbugten. Den arktiske vinter er på trapperne, og efter 12 dages fredelig protest er Esperanza nu sejlet sydpå for at fortsætte kampen mod de risikable og unødvendige boringer.