De fleste troede, at det kun var et spørgsmål om tid før de store olieselskaber ville starte deres ødelæggende boringer i Arktis. Men i dag er selskaberne i kraftig modvind i regionen. Det vækker fornyet håb for Arktis.

I løbet af de sidste seks måneder har flere af de største olieselskaber trukket stikket ud af deres farlige planer om at bore efter olie i Arktis. Tre af de helt store selskaber med olieplaner; Total, Statoil og Conoco-Phillips har trukket sig fra projekter i den nordlige del af regionen.

Og Shell vakte for nylig opsigt ved at udskyde sine boringer i Alaska efter en række ulykker og fejl, som til sidst resulterede i, at selskabets to olierigge stødte på grund. USA’s indenrigsminister, Ken Salazar, var i den forbindelse ude med en kraftig kritik af Shells sikkerhedsforanstaltninger: ”Shell screwed up”. Han gjorde det klart, at Shell skal forbedre sikkerhedsniveauet, før selskabet kan fortsætte i Arktis.

Og for godt en måned siden valgte Grønlands selvstyre at sige foreløbigt stop for at udstede nye licenser til olieselskaber øst for Grønland på grund af de tvivlsomme beredningsforanstaltninger i tilfælde af et olieudslip. 

Greenpeace har længe argumenteret for, at olieboringer i Arktis ikke bør finde sted. Det er der mange grunde til. Risikoen for et oliespild er meget stort under de vejrforhold, der findes i Arktis, og hvis uheldet er ude, vil et oliespild være tæt på umuligt at rydde op efter. Derudover skal vi ikke brænde mere end en tredjedel af de allerede kendte fossile brændsler af, før vi har tabt kampen mod klimaforandringerne. Så hvorfor egentlig begynde lede efter mere olie?

De seneste måneders udvikling viser, at stadig flere beslutningstagere er begyndt at blive opmærksomme på problemerne. Shells uheld understreger de store risici. Og forretningsmodellen for fremtidige olieboringer virker mere og mere tvivlsom. Den anerkendte britiske klimaekspert og tidligere cheføkonom i Verdensbanken Sir Nicholas Stern advarede for nylig om, at verdensøkonomien står over for en kæmpemæssig ”kulboble”.

Det skyldes, at fossile brændstoffer (olie, kul og gas) er mindre værd, end vi tror. Hvis verden skal leve op til den aftale, man har lavet om at begrænse klimaforandringerne til maksimalt 2 graders temperaturstigninger, bliver vi nødt til at lade to tredjedele af de fossile brændsler, vi ved eksisterer, blive i jorden og i stedet gå over til mere vedvarende energi. Dermed vil efterspørgslen efter olie falde radikalt.

Så er det virkelig en fornuftig investering at smide milliarder og milliarder af kroner efter nye olieboringer, hvis olien mister sin værdi? Og samtidig løbe den risiko der er for et oliespild, som vil koste uhyrlige pengesummer at håndtere?

Olieselskaberne forsøger at fastholde deres investorer i den vrangforestilling, at svaret er ja. Heldigvis klinger deres argumenter stadig mere hult. Det giver fornyet håb for Arktis.