Bragt i Notat marts 2012

Ifølge EU-kommissionen er over 80 pct. af Europas fiskebestande overfisket, og fartøjerne er for store, for effektive og der er alt for mange af dem i forhold til, hvad der bæredygtigt kan fiskes. Fiskeri er også for en stor del af den europæiske flådes vedkommende en dårlig forretning, og uden den massive statsstøtte ville rigtige mange fiskere ikke have en overskudsforretning.

Da målet i den nuværende fiskeripolitik er at sikre en økonomisk, miljømæssig og social bæredygtig udnyttelse af havets resurser, kan man vist godt konkludere, at fiskeripolitikken er dumpet. En vurdering der også deles af EU Kommissionen.

EU Kommissionen fremlagde i sommers et forslag til en ny fiskeripolitik, og der er gode takter i forslaget. En genopbygning af bestandene inden 2015, et forbud imod udsmid af fisk samt en decentralisering af visse beslutninger, sådan at politikere ikke skal sidde i de sene nattetimer i Bruxelles og bestemme hvilken maskestørrelse, der skal fiskes med for eksempel i den vestlige Østersø.

Kommissionen foreslår yderligere, at fiskeriet lægges fast i flerårige forvaltningsplaner, samt at der indføres et system med omsættelige fiskekvoter. Et omdiskuteret og kontroversielt system, der dog har den effekt, at der bliver færre fartøjer.

Der er ingen tvivl om, at Kommissionen har fremlagt et forslag til en radikal ændring af fiskeripolitikken. Visse medlemslande og fiskeriet slår sig i tøjret. Det er for ambitiøst og det går for hurtigt er meldingerne.

Greenpeace mener at visionerne er gode. Problemet er, at værktøjerne enten er for sløve eller uegnede til at opnå de ønskede resultater. Selvom det altoverskyggende problem i EU's fiskeri i dag er, at der er for mange, for store og for effektive fartøjer, foreslår Kommissionen kun ét – meget tvivlsomt – instrument til at tackle dette: omsættelige kvoter. Der er ingen plan b. Det er et kæmpe problem. For det første fordi omsættelige kvote aldrig vil sikre en europæisk flåde, der fisker bæredygtigt. For det andet fordi Kommissionen får meget svært ved at finde den nødvendige opbakning til de omsættelige kvoter. Greenpeace er imod de omsættelige kvoter, og mener at retten til at fiske skal gives til de fiskere, der fisker mest bæredygtigt og skånsomt – ikke til dem med den største pengepung.

Kommissionen foreslår at bestandene genopbygges, men foreslår ikke at gøre det lovbestemt at kvoterne ikke kan sættes højere end forskerne anbefaler. Det er en mangel i forslaget, for medlemslandene kan simpelthen ikke finde ud af at sætte kvoterne bæredygtigt. Fra 2003 til 2011 blev kvoterne i gennemsnit sat højere end de biologiske anbefalinger i 45 pct. af tilfældene.

Forslaget indeholder også en meget stedmoderlig behandling af naturen. Forslaget lægger ikke op til, at fiskeriet skal omfavne de forpligtigelser som de må og bør tage på sig, som en af de allerstørste presfaktorer på den marine biodiversitet.

Medlemslandene kan dog stadig nå at rette op på de fejl og mangler som forslaget indeholder. For visionerne mangler ikke. Der skal bare findes nogle bedre og nogle skarpere værktøjer for at komme i mål. Disse er blandt andet: kvalitative reduktionsmål for fiskeflåden, skånsomme fangstmetoder skal fremmes, kvoterne skal følge de biologiske anbefalinger, et fuldt forbud imod udsmid, og at der oprettes fuldt beskyttede områder til beskyttelse af biodiversitet og fiskebestande.