Greenpeace og Det Økologiske Råd har udarbejdet en analyse af regeringens og oppositionens klima- og miljøpolitik, der i forkortet form er bragt i dagens Politiken. Jeg har skrevet analysen med Christian Ege, sekretariatsleder hos Det Økologiske Råd, og den kan læses her i fuld længde.

Der er en løbende debat om, hvorvidt den nuværende regerings politik overhovedet adskiller sig fra oppositionens. Vi har analyseret dette på klima- og miljøområdet og vores konklusion er, at der er klar forskel.

Der er samtidig ingen tvivl om, at vi som grønne organisationer ser store muligheder for at føre en grønnere politik end den nuværende regering gør – også uden at det ville skade beskæftigelses- og samfundsøkonomi. F.eks. i forhold til finanslovsforslaget, som blev fremsat d. 27. august. Her er afsat 200 mio. kr om året til yderligere satsning på grøn omstilling – til fordeling mellem miljø-, klima- og fødevareministerierne.

Det er et alt for lille beløb i forhold til de store opgaver, der står lige for på de tre ministeriers områder. Men samtidig ser vi også ud fra de borgerlige partiers udmeldinger, at disse ønsker en politik, der er klart mindre grøn, og at de ser grønne mål som en trussel mod konkurrenceevnen.

Hvor har regeringen gjort væsentlige fremskridt?
Klimamålsætningen er skærpet fra 30 til 40 procent reduktion i 2020, hvor det hele skal gennemføres på hjemmebanen. Desuden er vedtaget mål om 50 procent vind i 2020 og udfasning af kul inden 2030, samt 100 procent vedvarende energi i 2050. Disse fremskridt er historisk vigtige.

Med den brede energiaftale fra marts 2012 blev de 34 procent reduktion udmøntet. Men det var tydeligt, at de tidligere regeringspartier kun lod sig presse til den skærpede målsætning – og de 40 procent har de ikke accepteret. Lars Løkke Rasmussen har udtalt, at Danmark ikke skal gøre mere nu på klimaområdet, end vi allerede har gjort. Venstre finder, at forudsætningerne for den brede klimaaftale fra 2012 er bristet, og at Danmark ikke har råd til at opretholde dens ambitionsniveau.


Regeringen fremlagde i august forslag til Klimaplan, med vægt på transport og landbrug, som var holdt ude af aftalen fra 2012. Klimaplanen skal levere de manglende 6 procent klimagasreduktion. Planen har kun karakter af et katalog, som regeringen lægger op til at forhandle med erhvervene og andre parter.

Det er derfor afgørende at få den omsat til handling. Kataloget indeholder mange perspektivrige forslag, men de er underkastet samfundsøkonomiske beregninger, som vi anser for mangelfulde, og som når frem til i mange tilfælde urealistisk høje omkostninger ved gennemførelse. Det gælder især inden for transport, hvilket peger på, at man endnu engang vil lade transporten køre på frihjul i forhold til CO2-reduktion.

Venstre anerkender slet ikke behovet for at gennemføre klimagasreduktioner uden for kvotesektoren, herunder på landbrug og transport. Lars Løkke Rasmussen har kaldt regeringens virkemiddel-katalog for et ”rædselskatalog” og uddybet: ”en stribe forslag som er ødelæggende for dansk landbrug, som gør det dyrere at være dansker og som hæmmer mobiliteten”.

Liberal Alliance er ligeså negative og kaldte Klimaplanen for "tyveri", og Dansk Folkeparti kaldte den ”klimafanatisme” og "dybt skadelig for erhvervslivet og landbruget". Og det er ikke fordi de har andre forslag til reduktioner af klimagasser – de kræver blot slækkelse af målene.

Som led i aftalen om kommunernes økonomi, der blev indgået i juni 2012 blev afsat 2,5 mia. kr til øget indsats for klimatilpasning, altså f.eks. til at undgå oversvømmelser via bedre bortledning af regnvand.

Under EU-formandsskabet i 1. halvår 2012 kørte Danmark en høj profil på energi- og klimaområdet, hvilket bl.a. førte til vedtagelse af EU's direktiv om energieffektivisering med et stærkt dansk fodaftryk, bl.a. via indførelse af pligt til energibesparelser i alle de nationale energiselskaber. Desuden førte den aktive danske indsats til et godt resultat i forhold til reduktion af luftforurening fra skibe, især svovlforurening.

På kemi har regeringen taget initiativ til forbud mod fire hormonforstyrrende ftalat-blødgørere – som et ensidigt dansk initiativ, der skal presse EU til senere at gennemføre samme forbud. Desværre blev forbuddet, hvis første trin skulle være trådt i kraft i december 2013, i maj udskudt i to år, fordi man ikke anså det for muligt så hurtigt at fremskaffe elektronikprodukter uden disse ftalater samt at få solgt lagre ud af de ftalatholdige produkter.

Det er en betydelig svækkelse, men det varslede forbud opretholdes, og dermed opretholdes presset på EU for at vedtage skærpede regler. Regeringen har desuden afsat flere puljer til fremme af renere produkter, til oplysning om og kontrol med nano-produkter m.v.

Ressourcer

D. 7. oktober fremlagde miljøminister Ida Auken (SF) ressourcestrategien, som angiver et vigtigt skridt fremad mod mere genanvendelse og mindre forbrænding af affald, bl.a. med mål om at sende organisk affald til biogasanlæg og mål om langt større genanvendelse af plast- og aluminiumsaffald. Strategien indeholder ambitiøse mål – bl.a. at mindst 50 procent af husholdningsaffaldet skal genanvendes mod kun 22 procent i dag. Der er også langt skrappere mål for sortering og genanvendelse af elektronikaffald – som indeholder både mange værdifulde og mange farlige stoffer. Strategien lægger i første omgang op til gennemførelse ved hjælp af ”bløde virkemidler”, i samarbejde med kommunerne.

Landbrug og natur

Regeringen har forhøjet pesticidafgiften samt ændret den, så afgiftens størrelse afhænger af stoffernes farlighed. Det betyder bl.a. en meget væsentlig forhøjelse af afgiften på insekticiderne, som hører til de mest miljøskadelige. Omlægningen skal føre til en 40 procent reduktion af pesticidernes belastning af miljø og sundhed inden udgangen af 2015.

Det er et vigtigt fremskridt – men der kunne opnås endnu større reduktion, hvis man stillede krav om at anvende best available technology inden for sprøjteteknologi.
Regeringen har desuden holdt fast i kravet om bræmmer langs vandløbene – mhp. opfyldelse af EU’s vandrammedirektiv – trods et kraftigt pres fra landbrugsorganisationerne og de borgerlige partier for at udskyde bræmmerne.

Regeringens vand- og naturplaner, bl.a. med krav om bræmmer. er pt. i fornyet høring. Man fastholder et generelt krav, indtil man har viden nok til at differentiere kravet, så bræmmernes bredde afhænger af jordens og vandløbenes beskaffenhed. Dette følger forskernes påvisning af, at det generelle krav om bræmmer faktisk har en væsentlig miljøeffekt – selv om et krav om bræmmer, hvis bredde varierede efter de lokale forhold, ville være endnu bedre.

Her er de borgerlige partiers holdning at slække eller fjerne kravet om bræmmer/randzoner i landbruget – indtil der foreligger et nyt vidensgrundlag, så man kan differentiere dem – dvs. at man skal udskyde forbedringer af vandmiljøet i flere år. Endelig fremlagde regeringen i 2012 en handlingsplan, som opfylder målet om fordobling af det økologiske areal inden 2020.

Planen er mere ambitiøs end VK-regeringens planer var. Som led i Finansloven for 2014 igangsættes en Naturfond med 500 mio. kr fra staten og 350 mio. kr fra private fonde. Fondens midler skal bruges til at opkøbe landbrugsjord, som udlægges til natur eller ekstensiv dyrkning.

På trafikområdet er der afsat en milliard kr./år til bedre kollektiv trafik og lavere takster. Det er sket i et forlig med Enhedslisten og Dansk Folkeparti, men uden V og K. Regeringen har desuden oprettet togfonden ved at skærpe beskatningen af en række af olieselskaberne i Nordsøen. Herved opnås 27 mia. kr, som skal bruges til yderligere elektrificering af jernbanerne samt til gennemførelse af den såkaldte timeplan.

Denne blev principvedtaget via det brede trafikforlig i 2009, men her blev der kun afsat midler til 1. etape. Timeplanen skal sikre, at hver af de tre strækninger mellem København, Odense, Århus og Aalborg kan gennemføres på 1 time.

I Finanslov 2013, som blev forhandlet på plads med Enhedslisten i november 2012 indgik nye bevillinger til grøn omstilling på i alt 1,5 mia. kr, heraf puljer på 430 mio. kr, bl.a. ”Grønne ildsjæle” puljen - hvilket kan blive et vigtigt redskab til at fremme den grønne omstilling.

I Vækstplanen fra foråret 2013 var der ikke mange fremskridt for miljøet, tværtimod, se senere. Men der indgik dog en forøgelse på 4 mia. kr af Landsbyggefondens ramme til renoveringer af almene boliger. Som led i disse renoveringer vil der kunne gennemføres flere energirenoveringer og dermed sænkning af boligernes energiforbrug.

På det udenrigspolitiske område har regeringen sat fokus på grøn vækst i såvel eksportfremstød som i udviklingsbistanden. På finansloven for 2014 hæves således klima- og miljøbistanden til ulandene med 280 mio. kr.

I juni 2013 sænkede finansministeriet diskonteringsrenten fra 5 til 4 procent. Denne rente har stor betydning for langsigtede investeringer i klima og miljø. Jo højere renten er, jo mindre tæller fremtidige miljøskader i en samfundsøkonomisk beregning. En høj rente er udtryk for, at man prioriterer den nuværende generations økonomiske velstand på bekostning af fremtidige generationer.

Konkret har man f.eks. stoppet en del fjernvarmeprojekter, fordi en beregning med høj diskonteringsrente viste at de havde negativ samfundsøkonomi. Den generelle sænkning, som nu er gennemført, er ikke vidtgående – lande som vi normalt sammenligner os med har en rente på 3-3½ procent. Det er da også samtidig besluttet, at renten aftrappes, så den for et konkret projekt falder til 3 procent efter 35 år og til 2 procent efter 70 år.

Men hidtil har man slet ikke regnet over så lange tidsperioder, og det er endnu uklart, om man begynder at gøre det. Gør man det ikke, får denne aftrapning over tid ingen effekt. Men sænkningen fra 5 til 4% er et væsentligt skridt i den rigtige retning for miljøet.

Endelig har regeringen fastholdt NOx-afgiften – på forurening med kvælstofoxider. Det er en vigtig afgift, da den giver en tilskyndelse til at sænke udledningen af NOx, som er en af de vigtigste former for luftforurening. Fastholdelsen er sket trods stort pres fra de mest NOx-udledende industrier og fra VK, som vil fjerne afgiften.

Tilbageskridt
Regeringen har også gennemført tilbageskridt på klima- og miljøområdet.

Som led i Finansloven for 2013 sænkede man elafgiften for storforbrugere – og vel at mærke både for ejere af varmepumper og for forbrugere med elvarme. Det første kan begrundes miljømæssigt, idet man så gør varmepumper mere konkurrencedygtige ift. olie- og naturgasfyr. Men traditionel elvarme er en af de mest ressourceforbrugende former for opvarmning – så her kan en sænkning ikke retfærdiggøres miljømæssigt. Med varmepumpe bruger man kun ca. en fjerdedel af den strøm man ville bruge med traditionel elvarme.

Som led i Vækstplanen fra foråret 2013 sænkede man CO2-afgifter på erhverv – ikke kun på de som er udsat for international konkurrence, men på alle erhverv. Hermed mindskede man motivationen til at spare på energi. De borgerlige oppositionspartier var med til at sænke energiafgifterne. Men de ønskede herudover også at sænke den såkaldte PSO (public service obligation), som pålægges elforbrugere og bruges til at finansiere udbygning med vedvarende energi - mens S-R-SF holder fast i PSO på nuværende niveau.

Regeringen fjernede desuden som led i vækstplanen en del af emballageafgiften – den såkaldt vægtbaserede afgift. Det var netop denne afgift, som var forskellig efter emballagematerialer og dermed motiverede til at bruge de mindst miljøbelastende materialer samt til at begrænse brugen af emballager. Samtidig dækker den tilbageværende afgift kun drikkevareemballager, bæreposer m.v., så andre emballager nu er uden afgift. Som led i Finansloven for 2014 blev disse afgiftssænkninger fremskyndet.

Regeringsgrundlaget varslede tværtimod grønne skatteomlægninger, som skulle motivere til at spare på ressourcerne. Sådanne har vi endnu ikke set.

Regeringen har droppet flere varslede tiltag
Trængselsringen omkring København, som ville have mindsket trængsel, luftforurening og i mindre omfang CO2-udslip, blev droppet i februar 2012. I stedet besluttede man ”trafikmilliarden”, som omtalt ovenfor.

I februar 2013 udskød regeringen på ubestemt tid forslaget om en kørselsafgift for lastbiler, som ellers blev besluttet som led i det brede trafikforlig i 2009. Udskydelsen skete efter stort pres fra erhvervsliv og den borgerlige opposition. Kørselsafgiften ville have rettet op på det forhold, at den tunge trafik langt fra betaler for de omkostninger, som den belaster samfundet med i form af slid på vejene, luftforurening, ulykker m.v.

Den tunge trafik betaler i dag ca. En fjerdedel af de omkostninger som den påfører samfundet. Samtidig ville kørselsafgiften have øget motivationen til at udnytte lastbilers kapacitet bedre og dermed spare på brændstof. Endelig kunne man have ladet afgiftens størrelse afhænge af de såkaldte euronormer, så de mest forurenende lastbiler og busser betalte mest. Dermed kunne man have givet en tilskyndelse til at udskifte de mest forurenende køretøjer.

Som led i vækstplanen i foråret 2013 genindførte regeringen Bolig-job-ordningen i stort set samme skikkelse som i VK-regeringens tid. Der var ellers lagt op til en mere målrettet ordning, hvor man kun støttede energirenovering af boliger. En sådan ville have givet betydeligt større energibesparelser end den nu genindførte ordning.

Flere varslede initiativer afventer
Regeringen har varslet en stramning af renluft zoner, også kaldet miljøzoner – dvs. krav om at køretøjer der kører ind i de største byer, skal opfylde bestemte miljøkrav. I dag stilles kun krav til tunge køretøjers partikeludslip. I Berlin og en række andre tyske byer stilles derimod også krav til lette varebilers samt personbilers partikeludslip og til deres alder, idet man forbyder ældre dieselbiler samt benzinbiler uden katalysator. Men forskningen viser, at man tillige skal stille krav om sænkning af udledningen af kvælstofoxider fra tunge køretøjer. Ellers vil Danmark ikke kunne opfylde EU's luftkvalitetskrav. Miljøminister Ida Auken lover et udspil inden nytår.

I regeringsgrundlaget indgår også en omlægning af bilafgifter med større CO2-afhængighed, så motivationen til at vælge en bil med lavere CO2-udslip øges. Det er vigtigt, at dette gøres på en måde, så små biler ikke bliver endnu billigere, da det vil øge antallet af biler og dermed undergrave den gavnlige virkning på klima og miljø. Der loves også en klimalov. Forslag forventes fremsat i foråret 2014. Der er desuden en national cykelstrategi undervejs.

I forbindelse med at trængselsringen blev droppet, blev Trængselskommissionen nedsat. Den barslede i september 2013. Regeringen har endnu ikke fulgt op med indgreb, der skal afhjælpe trængsel og forurening fra trafik.

Regeringen har lovet at udsende en Naturplan Danmark. Vi forventer desuden en omlægning af landbrugsstøtten, med en større andel til miljøstøtte. Regeringen nedsatte Natur- og Landbrugskommissionen, som barslede i april 2013. Regeringen er i gang med at følge op på rapportens anbefalinger.

I regeringsgrundlaget loves endvidere en ny og forpligtende bæredygtighedsstrategi, som endnu ikke er kommet.

Regeringen mangler at tage fat på det dilemma at Danmark søger at øge udvindingen af fossile brændsler inden for rigets grænser, f.eks. Nordsøolie og skiffergas, ligesom den i sin arktiske strategi tilskynder til øget olieudvinding i Arktis. Videnskaben fortæller os at op mod 80 procent af verdens allerede påviste reserver af fossile brændsler skal forblive i undergrunden, hvis vi skal kunne holde stigningen i den globale middeltemperatur under to grader, som verdens lande har forpligtet sig til. Vi vil gerne være foregangsland og fremme grøn omstilling, og vi vil hurtigst muligt udfase brugen af fossile brændsler i Danmark. Men samtidig vil vi øge efterforskning, indvinding og eksport af dansk olie og gas. Det hænger ikke sammen.

Alt i alt har regeringen taget de første skridt til en grøn omstilling, som den skal have ros for. Men der er lang vej igen – og indimellem glider regeringen også baglæns, hvor den glemmer sine egne ord om at klima-, miljø- og jobkrisen kan løses samtidig. Vi har endnu til gode at se konstruktive indspark fra oppositionens side på dette felt.

Der er en løbende debat om hvorvidt regeringens politik adskiller sig fra oppositionens. Vi har analyseret

dette på klima og miljø og vi ser er klar forskel. Samtidig ser vi store muligheder for en grønnere politik end

den regeringen fører – også uden at det ville skade beskæftigelse og samfundsøkonomi. Men de borgerlige

partiers udmeldinger viser klart, at disse vil føre en mindre grøn politik, og de ser grønne mål som en trussel

mod konkurrenceevnen.

Hvor har regeringen gjort væsentlige fremskridt?

Klimamålsætningen er skærpet fra 30 til 40% reduktion i 2020. Det er et historisk vigtigt fremskridt.

Venstre har aldrig accepteret dette mål. De gik med i den brede energiaftale fra marts 2012, hvor de 34%

reduktion blev udmøntet. Men Venstre udtalte i august, at Danmark ikke skal gøre mere på klimaområdet, at

forudsætningerne for 2012-aftalen er bristet, og at Danmark ikke har råd til dens ambitioner.

Regeringen fremlagde i august forslag til Klimaplan, med vægt på transport og landbrug. Planen skal levere

det der mangler for at opfylde klimamålet. Planen er et katalog og mangler at omsættes til handling – med

en klimalov. Der er mange gode forslag, men de er underkastet samfundsøkonomiske beregninger, som

er mangelfulde, og som i mange tilfælde når frem til urealistisk høje omkostninger - specielt for transport.

Måske vil man igen lade denne slippe for CO2-reduktion.

Lars Løkke har kaldt regeringens virkemiddel-katalog for et ”rædselskatalog” og uddybet: ”en stribe forslag

som er ødelæggende for dansk landbrug, som gør det dyrere at være dansker og som hæmmer mobiliteten”.

Liberal Alliance kalder Klimaplanen for "tyveri", og Dansk Folkeparti ”klimafanatisme”. De har ikke andre

forslag til reduktioner af klimagasser – de kræver blot slækkelse af målene.

På kemi-området har regeringen varslet forbud mod 4 hormonforstyrrende blødgørere (ftalater) – som et

ensidigt dansk initiativ, som skal presse EU til et forbud. Desværre blev forbuddet i maj udskudt i 2 år – man

mente ikke så hurtigt at kunne fremskaffe elektronikprodukter uden ftalater. Det er en svækkelse, men det

varslede forbud opretholdes - og dermed også presset på EU for at vedtage skærpede regler.

Inden for landbrug har regeringen forhøjet pesticidafgiften samt ændret den, så afgiften afhænger af

stoffernes farlighed. Omlægningen skal reducere pesticidernes belastning af miljø og sundhed med 40%

inden udgangen af 2015. Det er et vigtigt fremskridt – men der kunne opnås endnu større reduktion, hvis

man krævede best available technology inden for sprøjteteknologi.

Regeringen har holdt fast i kravet om bræmmer langs vandløbene, for at opfylde EU’s vandrammedirektiv

– trods et kraftigt pres fra landbruget og de borgerlige partier. De borgerlige vil slække eller fjerne kravet

om bræmmer/randzoner i landbruget – indtil der foreligger et nyt vidensgrundlag, dvs. man skal udskyde

forbedringer af vandmiljøet i flere år. I 2012 fremlagde regeringen en handlingsplan, som skal fordoble det

økologiske areal inden 2020. Planen er mere ambitiøs end VK-regeringens planer var.

På trafik-området er der afsat en milliard kr./år til bedre kollektiv trafik og lavere takster - i et forlig med

Enhedslisten og Dansk Folkeparti, men uden V og K. Regeringen har under kritik fra de borgerlige skærpet

beskatningen af en række olieselskaber og oprettet togfonden med 27 mia. kr til yderligere elektrificering af

jernbanerne samt hurtigere tog - en timeplan der skal sikre, at hver af de 3 strækninger mellem København,

Odense, Århus og Aalborg kan gennemføres på 1 time.

D. 7. oktober fremlagde miljøminister Ida Auken ressourcestrategien, som angiver et vigtigt skridt mod mere

genanvendelse og mindre forbrænding af affald, bl.a. med krav om at sende organisk affald til biogasanlæg.

På udviklings-området har regeringen sat fokus på grøn vækst i såvel eksportfremstød som

udviklingsbistand. På finansloven for 2014 hæves klima- og miljøbistanden til ulandene med 280 mio. kr.

Tilbageskridt

Regeringen har også gennemført tilbageskridt på klima- og miljøområdet.

Med Finansloven for 2013 sænkede regeringen og Enhedslisten elafgiften for storforbrugere – og vel at

mærke både for varmepumper og elvarme. Varmepumper kan begrundes miljømæssigt, da de bliver mere

konkurrencedygtige ift. olie- og naturgasfyr. Men det gælder ikke traditionel elvarme, som er en stærkt

ressourceforbrugende opvarmning.

Som led i Vækstplanen fra foråret 2013 sænkede regeringen og de borgerlige CO2-afgifter på alle erhverv.

Det mindsker motivationen til at spare på energi. De borgerlige ville også sænke PSO (public service

obligation), som pålægges elforbrugere, og som finansierer udbygning med vedvarende energi - mens

regeringen fastholder PSO.

Regeringen har droppet flere varslede tiltag

Trængselsringen omkring København, som ville have mindsket trængsel og luftforurening, blev droppet i

februar 2012. I stedet besluttedes ”trafikmilliarden”, omtalt ovenfor.

I februar 2013 udskød regeringen på ubestemt tid forslaget om kørselsafgift for lastbiler. Det skete efter pres

fra erhvervsliv og de borgerlige. Afgiften ville have rettet op på, at den tunge trafik langt fra betaler for slid

på vejene, luftforurening, ulykker m.v., som den belaster samfundet med.

Flere varslede initiativer afventer

Regeringen har varslet en stramning af miljøzoner – dvs. miljøkrav til køretøjer der kører i de største byer.

I dag stilles kun krav til tunge køretøjers partikeludslip. I en række tyske byer stilles derimod også krav

til lette varebilers og personbilers partikeludslip og til deres alder. Forskningen viser, at man tillige skal

kræve sænkning af udledning af kvælstofoxider fra tunge køretøjer. Ellers kan Danmark ikke opfylde EU's

luftkvalitetskrav. Miljøministeren lover et udspil inden nytår.

I regeringsgrundlaget indgår en omlægning af bilafgifter, så bilkøberne motiveres mere til at vælge en bil

med lavere CO2-udslip. Dette skal gøres på en måde, så små biler ikke bliver endnu billigere, da det vil give

flere biler og dermed undergrave den gavnlige virkning på klima og miljø.

Regeringen vil udsende en Naturplan Danmark. Vi forventer desuden omlægning af landbrugsstøtten, med

en større andel til miljøstøtte.

Alt i alt har regeringen taget de første skridt til en grøn omstilling, som den skal have ros for. Men der er

lang vej igen – og indimellem glider regeringen også baglæns, hvor den glemmer sine egne ord om at klima-,

miljø- og jobkrisen kan løses samtidig. Vi har endnu til gode at se konstruktive indspark fra oppositionens

side på dette felt.

Mads Flarup Christensen, generalsekretær, Greenpeace Norden

Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd