Lørdag morgen var jeg i TV2-News og fortælle om Greenpeace-rapporten “Skattekroner misbrugt i trawlfiskeriet”. Rapporten, der udkommer på mandag, viser, at i årene 2009 og 2010 blev der bevilget tilskud for 226 millioner kroner til danske fiskefartøjer, fordelt på bare 122 projekter. Langt størstedelen af pengene gik til bundtrawlere.

84% af pengene svarende til 190 millioner kroner blev brugt på en måde, der øgede trawlernes evne til at fange fisk (kapacitetsforøgelse) eller direkte brugt på at bygge nye trawlfartøjer.

Det er sket, selvom det er en tydelig præmis i EU-lovgivning, at der ikke må bruges støttekroner til at bygge nye fartøjer eller støttekroner på at øge fartøjerne kapacitet.

Ud over at det er et brud på EU’s retningslinjer og EU’s bestræbelser på at sænke EU-flådens kapacitet, betød brændstofpakken også, at trawlerne kan fange flere fisk på kortere tid med et større trawl. Det kan fører til mere pres på de i forvejen overfiskede fiskebestande og naturen på havbunden.

Det er en fuldstændig gal brug af offentlige midler da Miljøministeriet vurderer, at overfiskeri og påvirkning af havbunden med bundtrawl er en af hovedårsagerne til, at Danmark ikke har en god havnatur.

Støttekronerne blev givet for at reducerer brændstofforbruget, da brændstofpriserne i Europa steg, og bundtrawlsflåden havde svært ved at klare de høje priser. For bundtrawlere går ca. 36% af driftsomkostninger til brændstof. De installationer der gør at et fartøj bliver mere energieffektivt gør samtidig, at fartøjerne kan udnytte effekten mere effektivt. Som en fisker selv forklarer det på fiskerforum:

Vi gik fra en topfart på 7,5 til 10,3 knob, og vi forøgede trækkraften med 75 %. Førhen havde vi problemer med at trække de store hummertrawl på 160 fod, så vi måtte bruge de små 130 fods trawl. Nu trækker vi de store uden problemer

Denne ændring er sket efter en energieffektivisering med statsstøtte – og det er altså blandt andet den form for modernisering 84 % af støttemidlerne er gået til.

Brændstofpakken er desværre ikke enestående. Det er en gennemsyrende tendens i Danmarks brug af fiskerifondsmidler at stort set alle pengene gives til trawlerne; og for at føje spot til skade også til de fiskere, der har penge nok i forvejen.

Senest er der åbnet for en runde på 14 millioner til fiskefartøjer til blandt andet energieffektiviseringer af den ovennævnte type. Greenpeace opponerede i et høringssvar imod den måde at bruge offentlige støttekroner på.

Problemet er, at det regelsæt, der dikterer, hvordan pengene skal fordeles har forkerte prioriteter.

Her defineres bæredygtighed kun ud fra to parametre – brændstofforbrug og selektivitet. Det betyder – paradoksalt nok - at alle pengene bruges på at modernisere bundtrawlsflåden til at blive en lille smule bedre. Det sker så i stedet for at udvikle nye redskaber og den del af flåden der eksempelvis fisker med krog, tejner og garn, der ikke har problemer med et stort brændstofforbrug, bifangst og ødelæggelse af havbundens natur.

Der er dog mulighed for at lave dette om for fremtiden. Frem til foråret 2013 skal Danmark nemlig fastlægge, hvordan den næste pose fiskeripenge fra EU skal bruges fra 2014 – 2020.

Greenpeace vil arbejde for, at offentlige midler går til noget, der overordnet er i offentlighedens interesse. Altså projekter der styrker hele bæredygtigheden af fiskeriet, projekter der giver mere og bedre natur og flere fisk, bedre dataindsamling og databehandling og en fiskerifond der sikre det nødvendige skift til fuldt bæredygtig fiskeri.

Under de to brændstofpakker i 2009 og 2010 blev 89 fartøjer moderniseret, 31 fartøjer blev ophugget, 4 fartøjer importeret og 7 fartøjer nybygget og 1 fartøj forlænget.

Læs hele rapporten her