Fredag fik klimaminister Martin Lidegaard mandat fra Folketingets Europaudvalg til, at Danmark på EU-niveau arbejder for at rette op på EU-kommisionens elendige forslag om de bæredygtighedskriterier, som biobrændstoffer skal overholde for at måtte bruges i EU. 

Det er glædeligt, at samtlige danske partier bakker klimaministeren op for at forbedre forslaget om biobrændstof.

Den vigtigste del, som Martin Lidegaard vil rette op i forslaget, er at sikre, at CO2-udslippet fra afskovning regnes med. I dag domineres EU's forbrug af biobrændstof af biodiesel fra vegetabilsk olie, som raps, palme og sojaolie. Fælles for disse typer biodiesel er, at de ikke bidrager til CO2-reduktion, og at over halvdelen af deres samlede CO2-udslip skyldes den afskovning, som de forårsager.

Denne afskovnings-CO2 kaldes i EU for ILUC for (Indirect Land Use Change), og dette ILUC-CO2-udslip medregner EU overhoverdet ikke idag. Og hvis EU-kommissionens forslag skulle blive vedtaget i sin nuværende form ville den situation fortsætte.

EU’s bæredygtighedskriterier kræver allerede, at der kun må anvendes biobrændstoffer, der giver mindst 35 procent CO2-reduktion i forhold til fossilt brændstof. I 2017 stiger fortrængningskravet yderligere til 50 procent. Det er fornuftigt nok.

Problemet er imidlertid, at EU ikke medregner ILUC-CO2-udslippet, når det skal vurderes om et konkret biobrændstof opfylder fortrængningskravet. Denne groteske fejl skaber en vanvittig situation, hvor fossil diesel erstattes med endnu mere klimaskadeligt biodiesel.

Denne vanvittige situation illustreres af, hvordan Danmark bruger biodiesel. Greenpeace har gravet i sagen, og en aktindsigt i det danske forbrug af biobrændstof viser, at lidt over halvdelen af de anvendte biobrændstoffer er biodiesel fra raps og palmeolier. Lige netop disse typer biodiesel har ifølge EU’s egne opgørelser et CO2-udslip, der ligger ca. 30 procent højere, end hvad den fossile diesel erstatter.

Altså: 30 procent mere CO-udslip som følge af et tiltag, der blev vedtaget som et klimatiltag.

Det er med andre ord en dyr omgang for samfundet at indkøbe den klimaskadelig biodiesel. På årsplan er der tale om en ekstraregning for samfundet på ca 236 mio. kr. Jeg er ikke imod, at der bruges offentlige midler til at gennemføre en progressiv klimapolitik, herunder en nødvendig omlægning til reel vedvarende energi. Det er en nødvendighed. Men det er saftsuseme også en nødvendighed, at midlerne bruges på at gennemføre klimapolitikken, som minimum underlægges det hippokratiske princip, primum non nocere, om først og fremmest ikke at gøre skade – i dette tilfælde på klimaet.  

Greenpeace har lavet et notat, der på baggrund af dansk biobrændstofforbrug i 2011 beregner konsekvenserne af den førte politik for klimaet og økonomien – det kan læses her.

Når det kommer til afgrødebaseret biodiesel, så forvolder de spildte 236 mio kr. en skade, som rækker meget længere end blot at svække Danmarks konkurrenceevne og dræne statskassen. Når den vegetabilske olie, som vi selv producerer, hældes på bilerne, så bliver der til erstatning importeret vegetabilsk olie fra verdensmarkedet.

Det betyder primært palmeolie og sojaolie fra regnskovsområderne i Sydøstasien, Sydamerika og Afrika. Den store ekstra efterspørgsel betyder dels, at det bliver endnu mere attaktivt at hugge regnskovene ned for at udvide palmeolie og sojaplantagerne og dels, at fødevarepriserne stiger – for verdens fattigste betyder det fødevarekrise.

På baggrund af biobrændstofpolitikkens indvirkning på fødevarepriser og fødevarekriser opfordrede de internationale ekspertorganer (FAO, verdensbanken, OECD, IMF, WFP) allerede for halvandet år siden rige lande til at stoppe al lovgivning der, som den danske biobrændstoflov, etablerer tvungen brug af biobrændstoffer. 

Når vi på trods af formålet med biobrændstofferne og henstillingerne fra de internationale ekspertinstitutioner om fødevarekonsekvenserne alligevel er endt i den tåbelige situation, at vi årligt brænder 236 mio. kr. af på at forværre klimaproblemet med 130.000 ton CO2, så skyldes det primært, at Europa-Kommissionen ikke gjorde sin pligt. Og at den ikke gjorde det rettidigt.

Kommissionen blev allerede i 2008 pålagt, at den inden udgangen af 2010 skulle finde en løsning, så det CO2-udslip, som biobrændstofferne forårsager i form af afskovning, kommer med i regnestykket, når det beregnes om et givent biobrændstof opfylder EU’s CO2-reduktionskrav. Det ville betyde, at kun biobrændstoffer med et samlet CO2-udslip, der er mindst 35 procent mindre end fossilt brændstof, kunne benyttes. Raps-, soja- og palmeoliediesel, der har et samlet højere CO2-udslip end fossil diesel, ville selvfølgelig ikke kunne bruges.

Hvis EU havde gjort sin pligt, ville det først og fremmest udelukke den ubæredygtige biodiesel fra raps- palme- og sojaolie. Dermed kunne banen være ryddet til at udvikle af lødsninger i transportsektoren, der leverer reel CO2-reduktion, såsom biobrændstoffer og biogas produceret af reelt affald og ikke mindst elbiler på vindstrøm. Se rapporten, der er udarbejdet for Greenpeace m.fl. af CeDelft: Sustainable Alternatives for Land-based Biofuels in the European Union: Assessment of options and development of a policy strategy.

Men i stedet for at løse opgaven ventede Europa-Kommissionen. Ventede og ventede. Først fire år efter at være blevet pålagt opgaven - og to år efter at den aftalte frist var udløbet - fremsatte Kommissionen endelig sit ILUC-forslag i oktober 2012.  I de forgangne fire år har man (udover at spilde en masse penge på at øge CO2-udslippet) pga. fejlen i beregningsmetoden fostret en stor, usund industri, der producerer ubæredygtige biobrændstoffer, og som har vokset sig stor og indflydelsesrig.

Så indflydelsesrig, at EU-kommissionens ILUC forslag mest lignede noget, som biodiesel-industrien selv havde skrevet. Der er virkeligt brug for drastiske forbedringer af forslaget.

Dermed er det også meget vigtigt, at Danmark er med i den gruppe lande, der kræver, at Europa-Kommissionen overholder aftalen og indfører ILUC nu. Vi skal ikke udsætte medregningen af det reelle CO2-udslip indtil 2021, som EU-Kommissionen og biodiesel-industrien ønsker.

Læs mere om høringssvarene fra bl.a. Greenpeace til Europa-Kommissionens forslag HER.