Kød kommer med en stor klimapris, og det bør V og Landbrug og Fødevarer forholde sig til, mener Birgitte Lesanner. Det er nemlig ikke nok, at vi er fremme i skoene på vindenergi og energieffektive løsninger. Landbruget må også i sving, hvis Danmark skal gøre sit for klimaet.

En grøn bølge vokser i befolkningen. Et stigende antal danskere skærer ned på eller dropper helt kødet til fordel for plantebaseret kost, ligesom danskerne i højere grad går til de økologiske varehylder. Det er en sund udvikling, hvad enten de nye forbrugsmønstre skyldes hensyn til sundheden, dyrevelfærden, miljøet eller klimaet.

Bølgen møder desværre kraftig modstand hos Venstre og landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer, der frem for at følge med bevægelserne argumenter kraftigt for ‘den danske bøf’. Det gør denne magtfulde alliance, der arbejder og kommunikerer som pot og pande, ved at aflede og undslå sig ansvaret fra de kendsgerninger og fakta, der gør det klart, at Danmarks intensive kødproduktion presser klimaet voldsomt.

Jeg vil gerne opfordre miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), Venstres ordfører for samme, Erling Bonnesen, og Landbrug & Fødevarer til bl.a. at forholde sig til ét tal og svare på, om de mener, at det virkelig er udtryk for, at kødproduktionens volumen er god for klimaet. 18,2 procent af Danmarks samlede udslip af drivhusgasser kommer fra produktionen af grise og køer. Er det holdbart?

Mindre kødproduktion er krumtap i omstillingen

Venstre fremstiller Danmarks kødindustri som i verdensklasse i klimasammenhæng med en fordrejet præmis om, at industrien er top-effektiv. Men det er jo - igen - den høje volumen på bundlinjen, der skaber den voldsomme klimabelastning. Det er det, der skal handles på.

Det er krumtappen i omstillingen til et mere bæredygtigt landbrug, at der først og fremmest skæres ned i den intensive produktion, så der kan fokuseres på en grønnere produktion. Sådan kan vi bl.a. også bane vej for, at der produceres mere plantebaserede afgrøder til flere mennesker frem for som i dag at bruge halvdelen af Danmark samlede areal på dyrkning af dyrefoder.

Jeg håber, at parterne vil stille sig åbne for den udvikling. Det er nødvendigt, hvis Danmark skal bidrage til at holde den globale temperaturstigning under 2 grader, som vi har givet hånd på i Paris.

Ifølge en EU-aftale skal Danmark mindske sit udslip fra den såkaldte ikke-kvotebelagte sektor - landbrug, transport og bygninger – med 39 pct. inden 2030 i forhold til 2005. I 2015 stod det klart, at landbruget blot havde mindsket udslippet med 4,5 procent. Ikke imponerende. For at kunne kalde Danmark en grøn leder, som vi fortsat bryster os af, er det ikke nok, at vi er fremme i skoene på vindenergi og energieffektive løsninger. Landbruget må også i sving, hvis Danmark skal gøre sit for, at de seneste mange vejrkatastrofer i verden ikke skal blive et normalbillede i vejrudsigterne.

Myter i kø og tiltagende faktaresistens

Indtil nu har myterne stillet sig i kø, og faktaresistensen virker tiltagende hos Venstre og Landbrug & Fødevarer, når vi påpeger, at den intensive kødproduktion har negative konsekvenser. I sidste uge påstod Erling Bonnesen, ”at en god bøf … er godt, sundt, sikkert og klimavenligt, ”, og at “danske bøffer er de mest klimavenlige”. Det er der ingen belæg for. Tværtimod.

Men Landbrug & Fødevarer og Venstre vil hellere tale om, at Greenpeace skal holde sine madplaner for sig selv og i det hele taget slå kritikken hen som et vegansk korstog, der vil krænge en grøn madplan ned over danskerne og dreje nøglen om for al dansk kødproduktion.

Det er ikke det, vi ønsker. Vi ønsker et landbrug, der påvirker miljøet og klimaet meget mindre og det vil sige en væsentligt mindre kødproduktion og et landbrug, der som minimum er økologisk. Så, nej, alle skal ikke være vegetarer. Og kødspisere skal nyde sin mad uden at møde skæve blikke. Men vi skal alle sammen blive bevidste om, at kød kommer med en stor klimapris, og det ville klæde landbruget og Venstre at kunne tage kød-debat uden at blive dogmatiske.  

Indlægget er bragt hos Altinget d. 29. januar, 2017